Udbetaling ved bindingsperiodens udløb til kontohavernes værger.
| Sagsnummer: | 86 /2004 |
| Dato: | 17-06-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Anne Dehn Jeppesen, Astrid Thomas, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - udbetaling
|
| Ledetekst: | Udbetaling ved bindingsperiodens udløb til kontohavernes værger. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klagerne i forbindelse med udbetaling af deres børneopsparingskonti.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er brødrene A og B, der er født i henholdsvis december 1972 og december 1976.
Klagerne havde hver en børneopsparingskonto i den daværende Andelsbanken, nu indklagede.
Ifølge kontooversigt pr. den 31. december 1986 var der et indestående på 68.769,09 kr. på A's børneopsparingskonto.
Ved skrivelse af 27. februar 1987 til klagernes mor informerede indklagede om, at A's børneopsparing var udløbet, og at indeståendet på 68.769,09 kr. blev forrentet med p.t. 6 % p.a. Indeståendet på B's børneopsparingskonto var 47.231,16 kr.
Den 11. november 1987 blev klagernes forældres lån hos indklagede indfriet med 21.270,43 kr. Samme dag blev der indsat 35.000 kr. på klagernes forældres kassekredit, som herved blev nedbragt til 293.701,04 kr.
Ifølge kontooversigt pr. den 31. december 1987 var der efter en rentetilskrivning på 3.153,96 kr. et indestående på A's børneopsparingskonto på 15.652,62 kr.
Klagerne har fremhævet, at de i alt 56.270,43 kr. (21.270,43 kr. + 35.000 kr.), som blev indbetalt på forældrenes gæld den 11. november 1987, nøjagtigt svarer til det beløb, som A's børneopsparing blev formindsket med i samme år (68.769,09 kr. + 3.156,96 kr. - 15.652,62 kr. = 56.270,43 kr.).
Ifølge kontooversigt fremsendt til klagernes far den 31. december 1989 var der et indestående på B's børneopsparingskonto på 58.683,50 kr. Bindingsperioden på kontoen udløb den 14. december 1990.
Ifølge en under sagen fremlagt nota foretog klagernes far den 1. marts 1990 via indklagede en betaling på 41.000 kr. til betaling af en bil.
B's børneopsparingskonto fremgår hverken af farens kontooversigt pr. den 31. december 1990 eller B's kontooversigt pr. den 31. december 1991.
I 2003 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de i forbindelse med deres mors død var blevet opmærksomme på børneopsparingerne. Indklagede afviste et krav fra klagerne om udbetaling af opsparingerne med tillæg af renter.
Parternes påstande.
Den 9. marts 2004 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale børneopsparingerne med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de i forbindelse med deres mors død fandt ud af, at de hver havde haft en børneopsparing, som de aldrig havde fået udbetalt. Ifølge deres far blev opsparingerne anvendt til nedbringelse af forældrenes gæld til indklagede og til køb af en bil, hvilket stemmer overens med de fremlagte bilag. Forældrene vidste ikke, at dette var ulovligt.
Forældrene ejede en forretning, der blev drevet af deres mor, mens faren havde et fuldtidsjob som lønmodtager. Da forretningen i en længere periode gav underskud, opstod der en stadig større gæld til indklagede. Indklagede pressede på for at få nedbragt gælden. Forældrene havde hverken fast ejendom eller løsøre af værdi men kun en bil, der var nødvendig for deres arbejde. Fokus blev derfor rettet imod børneopsparingerne, som faren indvilgede i blev anvendt til nedbringelse af gælden, herunder til køb af bil.
Udbetalingerne af opsparingerne skete ikke med frigørende virkning, idet indklagede havde indgående kendskab til, at midlerne ikke blev anvendt til deres underhold. Indklagede var fuldt ud bekendt med anvendelsen af midlerne og har derfor svigtet sit ansvar med hensyn til deres børneopsparinger.
Indklagede har anført, at udbetalingerne fra børneopsparingskontiene skete med frigørende virkning til klagernes forældre som værger for klagerne. Indklagede var ikke forpligtet til at påse, at forældrene som værger anvendte udbetalingerne fra børneopsparingskontiene i klagernes interesse.
Det bestrides som usandsynligt, at indklagede ved at presse forældrene eller på anden måde medvirkede til at overføre beløb fra A's børneopsparingskonto til forældrenes kredit og lån og til at anvende indeståendet på B's børneopsparingskonto til køb af en bil. Det er altid fremgået klart af indklagedes forretningsgang, at børneopsparingskonti alene kan udbetales til værgen/værgerne, så længe barnet er mindreårigt, og at indklagede ikke direkte må medvirke til, at barnets værge/værger anvender indeståendet på børneopsparingskonti direkte i strid med barnets interesser.
Det fremgår ikke af den fremlagte dokumentation, at der skete overførsel fra A's børneopsparingskonto til forældrenes kredit og lån, og at bilen blev købt med midler fra B's børneopsparingskonto.
Jf. bogføringslovens regler opbevares arkivmateriale ikke længere end fem år, og det kan derfor ikke pålægges indklagede nu at dokumentere, hvornår og til hvem midlerne på børneopsparingskontiene blev udbetalt eller de nærmere omstændigheder i øvrigt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indeståendet på en børneopsparingskonto tilhører barnet og kan forud for barnets fyldte 18. år kun udbetales til barnets værge (værger).
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at bindingsperioden for klagernes børneopsparingskonti udløb ved deres fyldte 14. år i henholdsvis december 1986 og december 1990, og at opsparingerne efter bindingsperiodens udløb og før klagernes fyldte 18. år blev udbetalt til forældrene som værger. Ankenævnet finder derfor, at udbetalingerne er sket med frigørende virkning for indklagede.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar for, at forældrene eventuelt har anvendt opsparingerne i strid med klagernes interesser eller i øvrigt i strid med de dagældende regler i myndighedsloven.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.