Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for tab.

Sagsnummer: 83/1992
Dato: 25-06-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Gert Bo Gram, Søren Geckler, Erik Sevaldsen
Klageemne: Puljepension - negativt afkast
Ledetekst: Hæftelse for tab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 21. marts 1984 oprettede klageren to overenskomster om arbejdsgiveradministreret kapitalpension med indklagede. Ved et tillæg til overenskomsterne om kapitalpension af samme dag indtrådte klageren i indklagedes puljeordning.

I 1990 havde den pulje, klageren deltog i, et negativt afkast på ca. 25%. Ved et tillæg til kapitalpensionen af 27. januar 1992 overførte klageren kapitalpensionen til kontantforrentning.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende det negative afkast, der henstår på hendes kapitalpensionskonti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i 1990 efter det negativt afkast rettede henvendelse til afdelingen med anmodning om at udtræde af puljeordningen. Hun meddelte da, at hun var indstillet på at indbetale det negative afkast kontant. Indklagede afviste imidlertid at lade klageren udtræde af puljeordningen, og efter at puljen i 1991 havde givet et afkast på 5%, var indklagede villig til at lade klageren overføre sine pensionskonti til kontantforrentning. Klageren er efterfølgende blevet opmærksom på, at maksimalt 50% af indestående på en kapitalpensionskonto må anbringes i aktier. Det fremgår af formuesammensætningen i puljen, at andelen af aktier (danske og udenlandske) skal udgøre 72%. Klageren finder ikke, at hendes kapitalpensionsmidler kun burde have været investeret i aktier, da hun aldrig har ønsket at spekulere med indeståendet. Klageren anfører endvidere, at hun ikke har fået udleveret indklagedes regler om puljeordning.

Indklagede har anført, at det i 1990 drøftedes med afdelingen, om klageren skulle udtræde af puljen, hvilket afdelingen frarådede på grund af det dengang store tab på ca. 25%. Da klageren igen i 1991 ytrede ønske om at udtræde, underskrev klageren den 27. januar 1992 en aftale om ændring af placeringen til kontantordning. Klageren rettede henvendelse nogle dage senere og meddelte, at hun alligevel ikke ønskede at træde ud af puljen. Den 18. februar 1992 henvendte klageren sig igen i afdelingen og meddelte, at hun nu ønskede at udtræde af puljen pr. 1. marts 1992, hvilket kunne ske mod betaling af det negative afkast. Reglen om, at maksimalt 50% af indeståendet på en kapitalpension må anbringes i aktier, er kun gældende for individuelle depoter, hvorfor klagerens kapitalpension ikke er omfattet af reglen. Formuesammensætningen i puljen er således ikke i strid med den gældende lovgivning. Der vil altid være en vis risiko ved at deltage i en puljeordning. Til gengæld har man muligheden for at opnå et væsentlig større afkast. Klageren har fået udleveret de originale dokumenter vedrørende puljeordningen efter underskrift, medens indklagede har beholdt en kopi af dokumenterne. Dette var forretningsgangen på daværende tidspunkt i- 1984, og der-er ingen grund til at antage, at denne normale forretningsgang i klagerens tilfælde skulle være fraveget. Såfremt klageren fastholder, at hun ikke har faet udleveret de pågældende dokumenter, kan dette spørgsmål ikke behandles af Ankenævnet under henvisning til Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger:

Der findes ikke grundlag for at fastslå, at det opståede tab på klagerens pensionskonti skyldes fejl fra indklagedes side.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.