Afgørelse

Indsigelse mod restgæld på bådlån efter salg af båd

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod restgæld på bådlån efter salg af båd.

Sagens omstændigheder

Den 6. juni 2006 ydede Nordea Bank klageren og B et "Bådlån over 20% udbetaling" med en hovedstol på 583.507,65 kr. Låneprovenuet, som udgjorde 550.000 kr., blev anvendt til køb af en båd, der skulle tjene som bopæl for klageren og tredjemand, T.

Lånet fremgår af kontoudskrifter, som Nordea Bank har fremlagt under sagen. Banken er ikke i besiddelse af gældsbrevet.

Henholdsvis den 1. september og den 1. oktober 2006 blev der betalt to ydelser á 5.241,31 kr. på lånet.

Den 29. august 2006 blev to konti i et andet pengeinstitut overført til klagerens grundkonto i Nordea Bank. Der opstod herved et overtræk på ca. 50.000 kr. på grundkontoen.

Den 24. oktober 2006 blev restgælden på 584.662,57 kr. på det eksisterende bådlån og hovedparten af overtrækket på grundkontoen, sammenlagt til et nyt bådlån på 634.056,53 kr. Klagerens forældre indtrådte som meddebitorer på lånet.

Banken har fremlagt kontoudskrifter for det nye bådlån, men er ikke i stand til at fremlægge gældsbrevet herfor.

Den 19. juni 2009 blev der på lånet indsat 350.000 kr., som udgjorde provenuet ved klagerens salg af båden. Til indfrielse af restgælden, som udgjorde 246.049,39 kr., ydede banken klageren og forældrene et privatlån på 253.030,30 kr.

Gældsbrevet for privatlånet, der er fremlagt under sagen fremtræder som underskrevet af klageren og forældrene den 8. juni 2009. Gældsbrevet er ikke underskrevet til vitterlighed. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr.

Den 19. juni 2012 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Vedrørende gældsbrevet har klagerens mor i et brev af 13. september 2012 til Ankenævnet anført, at banken har tilsidesat god praksis, at de ikke var til stede i banken på underskriftstidspunktet, og at der mangler en underskrift/bekræftelse fra en medarbejder, som kan bevise, at de var til stede.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at banken skal nedsætte restgælden på lånet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at restgælden på 250.000 kr. efter salget af båden væsentligt overstiger den reelle restgæld.

Han afviklede bådlånet med 6.000 kr. pr. måned eller 72.000 kr. pr. år indtil salget ca. tre år efter, der indbragte et provenu på 350.000 kr.

Restgælden efter salget var derfor væsentligt lavere end 250.000 kr.

Banken bør fremlægge gældsbrevene, der er af væsentlig betydning for udregningen af den korrekte restgæld.

Det påhviler endvidere banken at dokumentere den påståede misligholdelse, som han ikke på noget tidspunkt er blevet informeret om.

Banken kan have forsømt at indregne T’s betalinger på lånet.

Forældrene har på intet tidspunkt fået tilsendt oplysninger om gælden. På forældrenes forespørgsel herom har banken oplyst, at dette krævede fuldmagt fra ham. Forældrene bør ikke hæfte for en gæld, som de skal have fuldmagt for at få indsigt i.

Det fremlagte gældsbrev er mangelfuldt. Der er ikke bevis for, at de var til stede i banken på underskriftstidspunktet.

Fra 2009 til 2012 har han afviklet på en restgæld, der var for stor og betalt for meget i rente.

Nordea Bank har anført, at klagerens gæld er korrekt opgjort, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte kontoudskrifter. De få ydelser, der er betalt, i den tid klageren havde båden, er indregnet.

Misligholdelsen af det oprindelige bådlån var så vidt banken er orienteret begrundet i uenighed mellem klageren og T.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremlægge kopier af rykkerbreve eller lignende vedrørende misligholdelsen.

I lånet indgik ud over købesummen for båden også stiftelsesomkostninger, herunder omkostninger til tinglysning, samt finansiering af klagerens gæld på ca. 50.000 kr., der blev overført fra et andet pengeinstitut.

Klagerens forældre har vedkendt sig gældsforholdet ved deres underskrift på gældsbrevet af 8. juni 2009. Det beror på en fejl, hvis banken som anført af klageren har afvist at give nærmere oplysninger om gældsforholdet. Dette berører imidlertid ikke låntagernes hæftelse for lånet.

Hvis det af klageren og moderen anførte om, at det ikke er bevist, at de var til stede i banken på underskriftstidspunktet skal forstås som en indsigelse om, at gældsbrevet er underskrevet med falske underskrifter, bør sagen afvises, idet en stillingtagen hertil ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det dokumenteret, at restgælden på det omhandlede bådlån i Nordea Bank efter indsættelsen af provenuet på 350.000 kr. ved salget af båden, udgjorde 246.049,39 kr.

Restgælden blev indfriet ved privatlånet på 253.030,30 kr., som klageren efter det oplyste siden har afviklet ved betaling af månedlige ydelser. Gældsbrevet for privatlånet fremtræder som underskrevet den 8. juni 2009 af klageren samt dennes forældre som meddebitorer.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Hvis klagen skal forstås tillige som en indsigelse om falsk for så vidt angår gældsbrevet for privatlånet, finder Ankenævnet på baggrund af ovenstående, at dette ikke kan medføre et andet resultat.

Ankenævnet kan ikke i nærværende sag, der alene er indbragt for Ankenævnet af klageren, tage stilling til eventuelle indsigelser fra klagerens forældre, vedrørende deres hæftelse som meddebitorer på lånet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.