Afgørelse

Spørgsmål om bankens adgang til at modregne forfaldent beløb ved trækning på kredit i banken

Medhold klager


Indledning

Denne sag vedrører klagernes krav om tilbageførsel af et beløb til en kredit, som vestjyskBANK modregnede et forfaldent beløb i.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er M og H, der er kunder i vestjyskBANK.

Den 20. december 2008 oprettede M en variabel forrentet kredit [nr. -420] i banken på 350.000 kr.

Der var ikke fastsat nogen forfaldsdato for kreditten, der var gældende indtil videre med en årlig genforhandling første gang den 1. august 2009.

Den 11. januar 2009 underskrev H en kautionserklæring vedrørende kreditten [nr. -420]. H’s kautionserklæring var beløbsbegrænset til 350.000 kr. og tidsbegrænset til 60 måneder fra underskriftstidspunktet.

Den 1. maj 2013 overførte tredjemand (3M) 95.021 kr. til kreditten, der ifølge det oplyste vedrørte klagernes tilgodehavende for flere års udlejning af sommerhus.

Klagerne har anført, at beløbet skulle anvendes til betaling af en byggerate på 100.000 kr. på et sommerhus, der var under opførelse af 3M’s selskab.

Samme dag overførte banken imidlertid 140.000 kr. fra kreditten [nr. -420] til delvis dækning af overtræk opstået på M’s konto nr. -412 i banken den 1. april 2013. M’s konto nr. -412 havde herefter en negativ saldo på 74.780 kr., som blev inddækket ved yderligere indbetalinger den 14. og 16. maj 2013.

Efter bankens overførsel udgjorde trækket på kreditten [nr. -420] 341.704 kr.

Vedrørende bankens adgang til modregning fremgår følgende af bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter:

”…

6. Modregning

VestjyskBANK kan uden forudgående meddelelse til kunden modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller måtte få hos vestjyskBANK.

…”

Det fremgår af sagen, at både 3M og M samme dag kontaktede banken, idet beløbet fra 3M var indgået på en forkert konto. Beløbet skulle ifølge det oplyste i stedet være indgået på klagernes fælles konto i pengeinstituttet P. Banken afviste imidlertid M’s og 3M’s anmodning om tilbageførelse af beløbet.

Den 2. maj 2013 skrev 3M til banken og anmodede om at blive ringet op.

Den 6. maj 2013 skrev 3M en besked til banken med overskriften ”tilbagekaldelse af betaling” og spurgte, hvornår hun kunne forvente, at beløbet var tilbageført til hendes konto.

Den 16. maj 2013 rykkede 3M banken for svar, da hun intet havde hørt fra banken.

Den 17. maj 2013 gjorde banken overfor 3M gældende, at der var tale om et beløb til M, som var indgået korrekt på hans konto og at banken derfor ikke havde mulighed for at tilbageføre beløbet.

3M gjorde samme dag indsigelse mod bankens modvilje til at tilbageføre beløbet, idet både hun og M havde gjort opmærksom på, at der var sket en fejl.

Den 10. juli 2013 skrev banken til M, at banken så sig nødsaget til at opsige hans engagement til fuld indfrielse som følge af manglende betaling af rentetilskrivning den 30. juni 2013. Banken havde i brevet opgjort sit tilgodehavende hos M til 18.419.410 kr. pr. 30. juni 2013.

Ved brev af samme dato til H gjorde banken kautionsforpligtelsen gældende, og anmodede hende dermed om inden 10 dage at indbetale 347.500 kr. til banken.

Klagerne har under sagen oplyst, at der mellem parterne er indgået aftale om nedbringelse af kreditten på konto nr. -420 med 20.000 kr. om måneden fra 1. september 2013, hvilket banken ikke har bestridt.

Parternes påstande

Den 23. september 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med principal påstand om, at vestjyskBANK skal tilbageføre 140.000 kr. til M’s konto nr. -420 med tillæg af 10 % i rente fra den 1. maj 2013 til betaling sker, subsidiært at vestjyskBANK skal tilbageføre 95.021 kr. samt renter heraf til 3M’s konto nr. -789 i banken.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at der var tale om en fejloverførsel, hvilket både M og 3M straks gjorde banken opmærksom på.

Banken foretog overførslen fra kreditten til M’s konto uden varsel eller anden underretning i øvrigt.

Der indgik i 2012 i alt 1.856.000 kr. på kreditten, som de har kunnet anvende blandt andet til betaling af byggerater, uden at banken i den forbindelse stillede krav om, at de skulle være øremærkede.

M’s konto havde været i overtræk med 214.780 kr. siden den 1. april 2013, men allerede den 14. maj 2013 indgik der 1.187.563 kr. på kontoen for renter og salg af obligationer.

Som følge af bankens overførsel kunne de ikke betale den byggerate, som beløbet skulle have været anvendt til, da der nu hverken var tilstrækkelig dækning på kreditten i banken eller på den konto i P, hvor pengene skulle have været indsat på. Deres gæld i den forbindelse er kun delvist nedbragt ved brug af andre midler.

Ved overførslen forøgede banken endvidere H’s risiko som kautionist.

Bankens overførsel til M’s konto har selvsagt ikke ændret M’s samlede gæld til banken. Deres manglende betaling af byggeraten til 3M’s virksomhed, har imidlertid belastet virksomhedens kredit i banken. Ved sin overførsel af beløbet til M’s konto, har banken altså opnået flere renteindtægter både på M’s kredit og på selskabets kredit som følge af den manglende betaling.

3M’s henvendelser til banken har, som det fremgår af sagen, ikke ført til noget, og som erhvervsdrivende har selskabet ikke mulighed for at klage til Ankenævnet.

De kunne ikke efterleve bankens krav om indfrielse af engagementet. De har i stedet indgået en afdragsaftale med banken. Hvis banken tilbageførte de 140.000 kr. samt renter heraf til kreditten, kunne den være nedbragt i maj 2014.

Alternativt bør banken tilbageføre beløbet til 3M’s konto, idet der var tale om en fejl, hvilket som nævnet er bekræftet af både M og 3M.

vestjyskBANK har anført, at indbetalingen fra 3M ikke var øremærket til opfyldelse af et bestemt formål. Der var ved indbetalingen således ikke taget forbehold for beløbets anvendelse.

Der var ikke tale om en fejloverførsel, men om en indsættelse på M’s kredit, uanset at det var klagernes hensigt at videreoverføre beløbet til 3M. M havde således ikke midler til rådighed til dette, da det ville medføre en kreditudvidelse, som banken ikke ønskede.

Vedrørende H’s kaution har hun kautioneret for en specifik konto med en kredit på maksimum 350.000 kr.

H kan ikke berettiget gøre indsigelse mod bankens overførsel af 140.000 kr. til M’s konto til inddækning af overtræk på kontoen, idet H hverken kan påberåbe sig indsættelser eller hævninger på M’s kredit.

Ankenævnets bemærkninger

M oprettede i december 2008 en kredit nr. -420 i vestjyskBANK på 350.000 kr., som H kautionerede for.

Den 1. maj 2013 overførte 3M 95.021 kr. til kreditten. Samme dag overførte banken 140.000 kr. til M’s konto nr. -412 i banken til delvis dækning af overtræk opstået den 1. april 2013. Efter bankens overførsel udgjorde trækket på kreditten [nr. -420] 341.704 kr.

Ifølge det under sagen oplyste, skulle beløbet fra 3M rettelig være sket til klagernes fælles konto i pengeinstituttet P. Det fremgår således, at både M og 3M den 1. maj 2013 tog kontakt til banken og anmodede banken om at tilbageføre beløbet til 3M, hvilket banken afviste.

Banken var ikke berettiget til uden M’s samtykke at anvende dennes uudnyttede kredit til inddækning af sit forfaldne tilgodehavende i henhold til konto nr. -412, idet en tilsagt kredit ikke er et aktiv, som kan gøres til genstand for modregning, hvorfor klagerne får medhold i deres påstand.

Ankenævnets afgørelse

vestjyskBANK skal inden 30 dage tilbageføre 140.000 kr. til M’s kredit nr. -420 i banken med valør pr. 1. maj 2013.

Klageren får klagegebyret tilbage.