Afgørelse

Spørgsmål om dispositionsret over konto oprettet i datters navn

Indledning

Denne klage vedrører klagerens dispositionsadgang til en konto oprettet af klagerens tidligere ægtefælle til parrets fælles datter.

Sagens omstændigheder

Ved indlånsaftale af 19. december 2000 oprettede klagerens daværende ægtefælle, M, en opsparingskonto med parrets mindreårige datter som kontohaver. Datteren er født i juni 1994. Klageren og M havde på daværende tidspunkt fælles forældremyndighed over D.

Indlånsaftalen indeholdt ikke klausuler om rådighedsindskrænkninger eller bindinger. M fik ifølge aftalen fuldmagt til at disponere over kontoen i enhver henseende. Indlånsaftalen blev alene underskrevet af M som fuldmagtshaver.

Banken har oplyst, at M i årene fra 2000 til 2010 løbende indsatte og hævede beløb på kontoen.

Den 29. december 2004 gav M klageren fuldmagt til kontoen.

Ved dom af 20. november 2006 fik klageren den fulde forældremyndighed over D i forbindelse med sin skilsmisse fra M.

Klageren har anført, at hun i november 2007 meddelte banken, at hun havde den fulde forældremyndighed over D. Banken har anført, at man først den 2. januar 2011 fik oplysning om, at klageren havde den fulde forældremyndighed og først den 20. februar 2011 fik dokumentation herfor.

Banken har oplyst, at kontoens indestående var 361,64 kr. i november 2007.

Klageren har oplyst, at hun ikke er bekendt med kontoens bevægelser, men at D hverken har hævet eller indsat beløb på kontoen. Klageren har endvidere oplyst, at hun adskillige gange modtog kontooplysninger ved at oplyse sit CPR-nr. og henvise til fuldmagten, senest i efteråret 2010.

Den 23. august 2010 sendte banken en anmodning til D om legitimationsoplysninger i henhold til hvidvaskningsreglerne.

I september 2010 tilbagekaldte M fuldmagten til klageren.

Den 2. januar 2011 rettede klageren henvendelse til banken. Klageren henviste til, at hun i august 2010 havde anmodet banken om, at D først fik mulighed for at disponere over kontoen, når D blev myndig. Klageren henviste endvidere til, at hun i august 2010 havde meddelt, at hun havde den fulde forældremyndighed over D, og at hun tilbagekaldte M’s fuldmagt til kontoen. Klageren rejste endvidere indsigelse mod, at et beløb på ca. 50.000 kr. ifølge bankens telefoniske oplysning var forsvundet fra kontoen.

Ifølge bankens e-mail af 17. januar 2011 havde klageren samme dag telefonisk anmodet banken om at spærre kontoen, til D fyldte 18 år samt anmodet banken om at sende kontoudtog til klageren. Banken har oplyst, at kontoudtog blev sendt til D’s e-boks.

Den 3. februar 2011 meddelte banken, at M havde tilbageført et beløb på 53.370 kr. til kontoen, og at kontoens indestående herefter svarede til indeståendet pr. 23. august 2010. Banken oplyste samtidig, at man efter aftale med M havde spærret kontoen, til D fyldte 18 år.

Den 5. februar 2011 underskrev M aftale om spærring af kontoen til D fyldte 18 år.

Den 6. februar 2011 anmodede klageren banken om at ophæve M’s fuldmagt og dispositionsret til kontoen. Klageren anførte endvidere, at hun som forældremyndighedsindehaver ikke ønskede kontoen spærret.

Den 20. februar 2011 anmodede klageren banken om, at kontoens indestående blev overført til D’s konto i et andet pengeinstitut. Klageren sendte samtidig dokumentation for sin forældremyndighed.

Den 1. marts 2011 afviste banken klagerens anmodning om overførsel.

Parternes påstande

Den 22. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal anerkende, at klageren har den fulde dispositionsret over kontoen, at banken skal imødekomme hendes anmodning om overførsel af kontoens indestående til en konto tilhørende D i andet pengeinstitut, og at banken skal tilpligtes at sende kontoudtog.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun har den fulde forældremyndighed over D og dermed den fulde råderet over kontoen.

Banken var derfor forpligtet til at efterkomme hendes anmodning om overførsel af kontoens indestående til en konto tilhørende D i andet pengeinstitut. Banken er ikke berettiget til ved aftale med M at fratage hende bestemmelsesretten over D’s formue.

Hun oplyste allerede i november 2007 banken om, at hun havde den fulde forældremyndighed over D, og at hun ikke ønskede, at M havde fuldmagt til kontoen. Hun har haft mange telefonsamtaler herom med banken. Det er derfor uværdigt og usandt, når banken anfører, at man intet modtog herom før i januar 2011, og at der ikke var omstændigheder, der gjorde, at banken skulle kræve bevis for M’s adgang til at disponere over kontoen.

M var ikke berettiget til at disponere over kontoen efter november 2007. Banken har pligt til at sikre sig, at den, der disponerer over et barns konto, har forældremyndighed.

Banken er endvidere forpligtet til at sende kontoudtog til hende.

Hun anmoder om hastebehandling af sagen, da sagen er meget belastende for D.

Der foregår tilsyneladende et misbrug af D’s navn. Oplysningerne om, at M frem til 2010 indsatte og hævede penge på kontoen og bankens afvisning af at sende kontoudtog til hende, giver hende anledning til at tro, at der er tale om ulovlige forhold. Hvis M ønskede at give penge til D, kunne han have givet en båndlagt gave.

Basisbank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren i sin klage af 2. januar 2011 anmodede om, at beløb hævet fra kontoen i august 2010 skulle tilbageføres, og at kontoen skulle spærres, indtil D fyldte 18. Banken imødekom klageren.

M gav efter bankens opfattelse D en uigenkaldelig gave ved oprettelsen af kontoen.

M ønskede at sikre D kontoens indestående og udtrykte bekymring for, om klageren ville bruge pengene på kontoen uretmæssigt.

Banken forstod både klagerens og M’s bekymring for, at kontoens indestående skulle sikres til D. Banken fulgte derfor klagerens ønske og tilbageførte beløbet og satte en spærring på kontoen frem til D’s 18. år.

Klageren samtykkede oprindeligt i stiftelsen af kontoen og gjorde efter eget udsagn ikke tidligere indsigelser mod M’s hævninger, selv om hun var vidende herom.

Banken modtog først i januar 2011 oplysning om, at klageren havde den fulde forældremyndighed. Der var ikke omstændigheder, der gjorde, at banken skulle have krævet bevis for M’s adgang til at disponere.

Hvis klageren fastholder at have enedispositionsret over kontoen pr. november 2007, og at indbetalinger og hævninger efter dette tidspunkt er ugyldige, må det følge, at udgangspunktet for indeståendet er november 2007. På dette tidspunkt var kontoens indestående 361,64 kr.

Klageren har anmodet om hastebehandling af sagen, hvilket muligvis skyldes, at D fylder 18 år i juni 2012.

Banken er uforstående overfor klagerens påstand om ulovlige forhold m.v.

Basisbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at statsforvaltningen bør afgøre uenigheden mellem klageren og M, hvis kontoen skal håndteres anderledes end sket.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår ikke af sagen, hvorvidt D fik midlerne på opsparingskontoen til fri rådighed, eller om der er tale om værgebestyrede midler.

D’s far har ifølge indlånsaftalen enefuldmagt til at disponere over kontoen i enhver henseende. Under henvisning hertil finder Ankenævnet, at det er naturligt, at fortolke aftalen således, at beløbet ikke er undergivet værgebestyrelse.

Det tilkommer herefter ikke klageren, som værge for D, at træffe bestemmelse over kontoen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.