| Sagsnummer: | 154/2000 |
| Dato: | 18-10-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: | Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter Forlig - fortolkning |
| Ledetekst: | Opkrævning af rente i henhold til frivilligt forlig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes opkrævning af renter i henhold til et frivilligt forlig.
Sagens omstændigheder.
I februar 1998 indgik klageren et frivilligt forlig med indklagede vedrørende en gæld på 3.910,47 kr. Af forliget fremgår bl.a.:
"Undertegnede debitor [klageren]
erkender herved at være skyldig til [indklagede]
et beløb stort kr. 3.910,47, hvilket beløb forrentes med en årlig rente på 14,50%, fra den 8. januar 1992 at regne og til betaling sker.
Som led i det frivillige forlig er det aftalt, at debitor hver måned til banken indbetaler 275,00 kr., første gang den 1. april 1998 og derefter hver den 01. i måneden.
Rentetilskrivning afventer hovedstolsbetaling og sker efter nærmere aftale. Ny konto ....... skal bruges til indbetalingerne."
Klageren indbetalte de aftalte ydelser til den nyoprettede udlånskonto via PBS.
Efter betalingen af ydelsen den 1. maj 1999 var hovedstolen nedbragt til 60,47 kr.
Betalingen af de 60,47 kr. den 1. juni 1999 blev tilbageført den 11. juni 1999, og de automatiske betalinger via PBS ophørte. Samtidig debiterede indklagede kontoen 2.000 kr. i rente.
Ved skrivelse af 20. juli 1999 rykkede indklagede klageren for ydelserne pr. 1. juni og 1. juli 1999.
Den 1. september 1999, hvor saldoen på kontoen var 2.060,47 kr. (negativ), blev ydelsesbetalingen genoptaget.
Ultimo 1999 var saldoen 960,47 kr. (negativ). Saldoen tillige med renterne på 2.000 kr. fremgik af årsopgørelsen, som indklagede fremsendte til klageren den 11. januar 2000.
I marts 2000, hvor saldoen var 135,47 kr. (negativ), tilskrev indklagede kontoen yderligere 2.060,65 kr. i rente.
Parternes påstande.
Den 7. april 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde yderligere krav efter betalingen af saldoen i årsopgørelsen på 960,47 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes beregning af yderligere rente på 2.060,65 kr. i marts 2000 var uberettiget.
I forbindelse med indgåelsen af forliget forespurgte han en navngiven medarbejder hos indklagede om rentebeløbets størrelse og fik oplyst, at dette beløb sig til ca. 2.000 kr.
PBS-overførslerne ophørte automatisk, da hovedstolen var afviklet.
Ved modtagelsen af rykkerskrivelsen i juli 1999 rettede han via et andet pengeinstitut henvendelse til indklagede, der oplyste, at rentegælden udgjorde 2.060,47 kr. Indklagede forespurgte, om han ønskede at betale beløbet på én gang.
Ifølge årsopgørelsen var gælden ultimo december 1999 nedbragt til 960,47 kr. Dette beløb var betalt den 3. april 2000. Han blev derfor lamslået, da han konstaterede, at indklagede nu havde opført en ny restgæld på 2.060,65 kr.
Indklagede har anført, at klageren ved det frivillige forlig har erkendt at skylde hovedstolen på 3.910,47 kr. med tillæg af rente. Det har ikke været hensigten, at klageren skulle betale renter fra den 8. januar 1992, idet man i overensstemmelse med forældelsesloven alene ville kræve renter for en periode på 5 år. Der er ikke beregnet rente for perioden efter indgåelsen af forliget.
Som det fremgår af forliget, skulle renterne først tilskrives, når hovedstolen var betalt. Renterne på i alt 4.060,65 kr. er beregnet som 5 års renter af 3.910,47 kr. med en rentesats på 14,5% og med kvartårlige rentetilskrivninger.
I overensstemmelse med sædvanlig praksis ved nødlidende engagementer skete tilskrivningen af renter efterhånden, som man forventede, at rentebeløbene blev betalt. Denne praksis har baggrund i bank- og sparekasselovens regler om, at der ikke må bogføres usikre fordringer og ligningslovens § 5, stk. 7, hvorefter der ikke kan opnås rentefradragsret for ikke betalte renter.
Det bestrides, at klageren har fået oplyst, at rentebeløbet alene udgjorde 2.000 kr. Den ekspederende medarbejder opgjorde rentebeløbet i interne arbejdspapirer i forbindelse med indgåelsen af forliget og har således været klar over størrelsen heraf.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede senest i juni 1999, da hovedstolen ifølge det frivillige forlig var afviklet, burde have tilsendt klageren en opgørelse over det samlede rentebeløb, man ville kræve betalt i henhold til forliget, jf. dettes bestemmelse om, at "Rentetilskrivning afventer hovedstolsbetaling og sker efter nærmere aftale". Indklagede debiterede imidlertid blot kontoen 2.000 kr. i renter uden at give klageren nogen nærmere redegørelse herfor og uden at tage forbehold om yderligere renter. Ankenævnet finder, at dette sammenholdt med, at restgælden i årsopgørelsen pr. 31. december 1999 er angivet til 960,47 kr., uden at der er taget forbehold om yderligere krav, har været egnet til at bibringe klageren den opfattelse, at indklagede ikke ville gøre krav på yderligere renter. Som følge heraf tager Ankenævnet klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagede ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren, når den i årsopgørelsen pr. 31. december 1999 angivne restgæld på 960,47 kr. er betalt. Klagegebyret tilbagebetales klageren.