Bodeling.
| Sagsnummer: | 26/1991 |
| Dato: | 14-08-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. januar 1987 blev klageren skilt, og i forbindelse med bodelingen oprettedes den 21. juni 1987 bodelingsoverenskomst, hvor bl.a. deling af parternes engagement med indklagedes Herstedvester afdeling aftaltes.
Engagementet med afdelingen udgjorde et lån på oprindelig 100.000 kr. ydet klageren d. 3. december 1986, til sikkerhed for hvilket klageren havde håndpantsat et løsøreejerpantebrev på 110.000 kr. i sin restaurationsvirksomhed, en kassekredit på 100.000 kr. ydet klageren d. 24. januar 1986, et lån på 200.000 kr. ydet klageren d. 1. juli 1986 samt et lån oprindeligt på 15.500 kr. ydet klageren d. 6. november 1981 og forhøjet ved allonge den 23. marts 1987 med 43.900 kr. med klageren og ægtefællen som solidarisk hæftende debitorer. Til sikkerhed for dette engagement havde klagerens ægtefælle håndpantsat 2 pantebreve, der på tidspunktet for indgåelse af bodelingsoverenskomsten havde en kursværdi på 63.405 kr.
Ifølge bodelingsoverenskomsten skulle klageren bl.a. overtage de to pantebreve, der var deponeret af ægtefællen til sikkerhed for dennes og klagerens udlånsengagement med indklagede, ligesom den fraskilte ægtefælle alene skulle hæfte for det den 23. marts 1987 til reparation af varmvandsanlægget på den fælles ejendom optagne fælleslån, som klagerens ægtefælle ifølge bodelingsoverenskomsten skulle udtage.
Ved skrivelse af 15. juli 1988 opsagde indklagedes Herstedvester afdeling de 3 udlån, for hvilke klageren hæftede, samt klagerens kassekredit til fuld indfrielse d. 25. juli 1988. Klagerens advokat aftalte herefter med afdelingen, at inkassosagen blev sat i bero med henblik på, at klageren indgik en afviklingsaftale. Ved skrivelse af 26. juli 1988 anmodede klagerens advokat afdelingen om, at etablere et lån for klagerens fraskilte ægtefælle med pant i ejendommen på 97.698 kr. Provenuet heraf skulle som led i bodelingen tilgå klageren og anvendes til nedbringelse af klagerens engagement med indklagede. Klageren ville derudover indlægge de 2 private pantebreve samt en post aktier i Baltica A/S, som hun havde fået overdraget som led i bodelingen, til sikkerhed for sit mellemværende med indklagede.
Ved skrivelse af 7. september 1988 meddelte afdelingen klagerens advokat, at man ikke var indstillet på at imødekomme ægtefællens ansøgning om et lån på 100.000 kr., ligesom afdelingen ikke ville frigive de 2 private pantebreve, der af ægtefællen var stillet til sikkerhed for hele klagerens engagement, med mindre der kunne tilbydes anden for indklagede acceptabel sikkerhed. Efter yderligere brevveksling med klagerens advokat indledte indklagede inkassosag mod klageren, og den 12. december 1990 bortsolgtes den af ægtefællen udtagne ejendom på tvangsauktion.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes, at anerkende den af klageren og hendes fraskilte ægtefælle indgåede bodelingsoverenskomst, at godtgøre et ikke nærmere angivet beløb til betaling af terminer vedrørende den nu på tvangsauktion bortsolgte ejendom, at godtgøre renter vedr. udlånsengagementet ialt 45.900,- kr. samt, at godtgøre hende inkassoomkostninger 9.854 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at en medarbejder i indklagedes Herstedvester afdeling, efter at klageren var blevet separeret i slutningen af 1986, rådede hende til at fortsætte med at indbetale halvdelen af terminerne på parternes tidligere fællesbolig, da afdelingen skønnede, at klagerens fraskilte ægtefælle ikke selv var i stand til at indbetale hele terminen. Afdelingen rådede endvidere klageren til at optage det af indklagede den 23. marts 1987 ydede fælleslån til reparation af varmvandsanlæg, da ejendommen i modsat fald ikke ville have nogen værdi. Da ejendommen efterfølgende er bortsolgt på tvangsauktion, har klageren tabt det indbetalte beløb, og da klageren finder, at indklagedes rådgivning har været fejlagtig, bør indklagede godtgøre hende dette beløb. Klageren finder endvidere ikke, at indklagede er berettiget til at hindre, at bodelingen afsluttes ved at nægte at acceptere bodelingsoverenskomsten, da indklagede herved opnår, at sagen trækkes i langdrag med deraf følgende udgifter for klageren. Indklagede bør således godtgøre hende den ekstra renteudgift, hun har haft som følge af sagens langtrukne forløb på 45.900,08 kr., ligesom indklagede bør godtgøre hende inkassoomkostninger på 9.854.- kr. Klageren finder ikke, at indklagede er berettiget til at debitere udgifterne ved opretholdelse af depotet, hvori sikkerhederne er placeret. Klageren har endvidere anført at, hun i forbindelse med salget af sin restaurant den 26. juli 1989 indbetalte 126.680 kr. til afdelingen med henblik på at indfri det af hende håndpantsatte løsøreejerpantebrev. Dette beløb fremgår ikke af indklagedes opgørelser, ligesom modtagne udbytte for 1989 af klagerens aktiepost ikke fremgår af indklagedes opgørelser, og klageren har udbedt sig en forklaring herpå.
Indklagede har anført, at den mellem klageren og klagerens fraskilte ægtefælle indgåede bodelingsoverenskomst ikke forpligter indklagede. Indklagede har således fuldt ud været berettiget til at fastholde klagerens hæftelse for de fælles lån, såvel som den af ægtefællen deponerede sikkerhed. Den rådgivning, klageren finder har været behæftet med mangler, har efter det oplyste fundet sted i 1987 og ses ikke før nu at have givet anledning til kritik. Det har ikke været muligt for indklagede at fremskaffe nærmere oplysninger om det passerede, og klageren har i den pågældende periode tillige haft advokatbistand. Idet spørgsmålet ikke er fuldt oplyst, bør problemstillingen ikke behandles i Ankenævnet. Indklagede er berettiget til at tilskrive renter på klagerens udlånsengagement i hele kredittiden, og klageren hæfter herfor, ligesom indklagede er berettiget til at debitere klageren udgifter i forbindelse med opretholdelse af depotet i henhold til pantsætningserklæringen. Forsåvidt angår omkostninger, som indklagede har været nødsaget til at afholde i forbindelse med inkasseringen af sit tilgodehavende hos klageren, har indklagede ifølge de almindelige forretningsbetingelser ligeledes været berettiget til at debitere klageren for disse.
Det af klageren indbetalte beløb til frigivelse af løsøreejerpantebrevet udgjorde 123.000 kr. Heraf blev 95.641,36 kr. anvendt til indfrielse af det sikrede lån. Restbeløbet på 27.358,64 kr. blev afskrevet på det af klageren den 1. juli 1986 optagne lån. Disse indbetalinger samt udbytte af klagerens aktiepost 252 kr. modtaget den 27. april 1990 fremgår af kontoudskrift fremsendt til klagerens advokat.
Ankenævnets bemærkninger:
Den mellem klageren og klagerens fraskilte ægtefælle indgåede bodelingsoverenskomst er ikke tiltrådt af indklagede og forpligter således ikke indklagede til at acceptere et debitorskifte, ligesom indklagede ikke kan tilpligtes at frigive den deponerede sikkerhed. Det forhold, at bodelingen mellem klageren og klagerens fraskilte ægtefælle ikke er afsluttet, findes ikke at bero på indklagedes forhold, hvorfor indklagede ikke kan tilpligtes at godtgøre klageren den ekstra renteudgift og de inkassoomkostninger, klageren har haft som følge af, at bodelingen er trukket i langdrag.
Med hensyn til den af indklagede i 1987 overfor klageren ydede rådgivning, vedr. betaling af terminsydelser på den tidligere fælles ejendom og optagelse af lån med henblik på reparation af varmvandsanlæg i ejendommen, findes en stillingtagen til, om der i denne forbindelse kan gøres et rådgivningsansvar gældende overfor indklagede at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen efter vedtægterne § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen forsåvidt angår klagerens påstand om godtgørelse af betalte terminer. Den indgivne klage tages ikke i øvrigt til følge.