Indsigelser og krav i relation til en kreditaftale samt betaling af girokort
| Sagsnummer: | 173 /2011 |
| Dato: | 23-05-2012 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, George Wenning |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelser og krav i relation til en kreditaftale samt betaling af girokort |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens forskellige indsigelser og krav overfor Danske Bank i relation til hendes kreditaftale samt betaling af girokort.
Sagens omstændigheder
Klageren gjorde i 2007 en opfindelse og henvendte sig i den forbindelse i Danske Bank med henblik på finansiering. Hun fik oprettet en erhvervskredit i banken.
Klageren havde i 2008 - udover erhvervskreditten - også en privat Danske Ekstra konto i banken.
Banken har fremlagt kontoudtog pr. 30. september 2008, hvoraf fremgår, at saldoen på erhvervskreditten var negativ med -458.073,83 kr. og saldoen på Danske Ekstra kontoen var negativ med -256.484,04 kr.
Banken har anført, at klageren i januar 2009 var til møde i banken med henblik på at finde en løsning på hendes "vedvarende og stigende overtræk". To af bankens rådgivere gennemgik klagerens økonomi og fandt, at der ikke var sammenhæng mellem indtægter og udgifter. De foreslog, at klageren fik et job, således at hun kunne opnå en større indtægt. Et muligt salg af hendes hus blev også drøftet.
Banken har videre anført, at der i september 2009 - efter nye drøftelser med klageren - blev opnået enighed om en løsning vedrørende hendes økonomiske situation. Banken accepterede, at klageren fik oprettet en boligsalgskredit på 1.150.000 kr. med en variabel rente på "for tiden" 9,35 % under forudsætning af, at hendes hus blev sat til salg og de negative saldi på henholdsvis erhvervskredit og Danske Ekstra blev indfriet. Der var herefter ca. 183.000 kr. tilbage på kreditten, som skulle bruges til betaling af renter og diverse regninger i perioden frem til salget af huset. Det var forventningen, at ejendommen kunne sælges med overskud. Det var en del af aftalen, at kreditten ikke blev stillet til klagerens frie disposition, men at banken skulle betale hendes girokort og at hun hver måned fik overført et beløb at leve for til sin konto.
Klageren underskrev den 9. september 2009 aftalen om en boligsalgskredit.
Ved brev af 28. september 2009 til banken udtrykte klageren utilfredshed med den rådgivning og opførsel, som hun havde modtaget i sin afdeling. Banken har anført, at klageren efterfølgende deltog i et møde i banken, hvor hun blev orienteret om, at der efter bankens opfattelse ikke var belæg for klagen.
Klageren har anført, at banken behandlede betalingen af hendes girokort skødesløst. Hun har i den forbindelse fremlagt tre girokort fra sommeren 2010 med betalingspåmindelser samt et girokort, som hun anfører måske vedrører et medlem af filialdirektørens familie. Girokortet var sammenblandet med papirer, som klageren fik retur fra banken.
Banken har anført, at klageren på et møde den 30. juni 2010 fik bevilget boligsalgskreditten forhøjet med 85.000 kr. mod pant i hendes hus. Forhøjelse skulle anvendes til at inddække et overtræk, der var opstået som følge af de løbende overførsler til klageren samt rentetilskrivninger samt til yderligere betaling af udgifter i tre måneder. Ud fra klagerens oplysninger forventede banken, at hendes hus var tæt på at blive solgt. Klageren underskrev en kreditkontrakt med et kreditmaksimum på 1.235.000 kr. og en pantsætningserklæring, hvorved hun gav pant i et ejerpantebrev i hendes hus. Af kreditkontrakten fremgår, at den variable rente "for tiden" er 9,35 % og at klagerens gæld skal betales tilbage til banken den 28. september 2010. Klageren underskrev desuden fuldmagter til banken til brug for tinglysning af en forhøjelse af ejerpantebrevet i huset til 1.350.000 kr.
Klageren har anført, at hun sammen med filialdirektøren aftalte, at rentesatsen blev nedsat. Hun har fremlagt sit eksemplar af kreditkontrakten, hvorpå med håndskrift er tilføjet: "tilrettes til 8,5 % d.d." med datering den 30. juni 2010 og fremtrædende med en signatur. Af en fremlagt udskrift efter september 2010 fremgår, at "Debitorrente" er 8,402 % pr. år.
Klageren har videre anført, at banken ved at overføre beløb mellem hendes Danske Ekstra konto og hendes boligsalgskredit skabte situationer med overtræk, hvorved hun af det lånte beløb blev opkrævet 18 % i rente i stedet for den aftalte rente på ca. 8 %. Klageren har henvist til udskrifter fra boligsalgskreditten vedrørende transaktioner i perioden fra februar til september 2010.
Banken har oplyst, at klageren ikke indfriede boligsalgskreditten pr. 28. september 2010, hvorfor hendes sag senere blev overgivet til bankens inkassoafdeling.
Banken har anført, at klageren i boligsalgskredittens løbetid blev opkrævet den i boligsalgskreditten aftalte rente. Efter kredittens udløb blev klageren opkrævet overtræksrente. Hun betalte desuden overtræksrente ved overtræk på Danske Ekstra kontoen.
Ved brev af 21. november 2010 til banken udtrykte klageren bl.a. utilfredshed med, at hendes boligsalgskredit var ophørt, at banken ved betaling af hendes girokort oprindeligt havde opkrævet 25 kr., hvilket banken efterfølgende havde refunderet, men uden renter og at der var forsvundet over 110.000 kr. på hendes konto.
Ved breve af 25. november, 12. december og 22. december 2010 samt af 10. januar og 15. januar 2011 udtrykte klageren fortsat sin utilfredshed med bankens håndtering af hendes engagement.
Ved brev af 27. januar 2011 søgte banken at redegøre for forskellige forhold i sagen og oplyste, at bankens revision - efter en gennemgang af betalinger siden 10. september 2009 - ikke havde fundet indikation på, at der var betalt andre regninger for klagerens midler end hendes egne.
Af et fremlagt brev af 18. februar 2011 til klageren fra tinglysningsretten fremgår:
"…
Tinglysningsretten har modtaget Deres henvendelse, hvori de anmoder om forhøjelse på ejerpantebrev, … ikke bliver tinglyst på ejendommen, før banken har dokumenteret, at der foreligger fornøden fuldmagt fra ejendommens ejer.
Tinglysningsretten har dags dato afvist at tinglyse forhøjelsen som følge af deres indsigelser.
…"
Ved brev af 30. maj 2011 rettede banken i anledning af afvisningen henvendelse til tinglysningsretten og vedlagde materiale til brug for tinglysning.
Af tinglysningsrettens brev af 20. juni 2011 til banken fremgår:
"…
Tinglysningsretten har modtaget Deres henvendelse, hvori De fremsender original pantsætningserklæring vedr. forhøjelse af et eksisterende ejerpantebrev samt tilhørende fuldmagter.
Tinglysningsretten har afvist forhøjelsen, da … [klageren] har protesteret mod tinglysningen før denne var gennemført. Der vedlægges kopi af indsigelsen.
Tinglysningsretten er herefter af den opfattelse, at hun har tilbagekaldt de fremsendte fuldmagter, hvorfor de ikke kan anvendes som dokumentation.
De henvises til at få ejendommens ejer, …, til at underskrive en ny fuldmagt, hvis ejerpantebrevet skal forhøjes.
…"
Banken har anført, at klageren har afvist at underskrive en ny fuldmagt, hvorfor banken på et tidspunkt kan se sig nødsaget til at gøre udlæg i hendes ejendom. Tinglysningsafgiften på 13.400 kr. - som banken i forbindelse med tinglysning er berettiget til at opkræve - er endnu ikke hævet på klagerens konto. Klageren har anført, at det undrer hende, at banken udtaler, at hun nægter at underskrive formularerne, når bankens inkassoafdeling ved hendes seneste telefoniske henvendelse oplyste, at dokumenterne var fundet.
Parternes påstande
Den 15. marts 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Danske Bank skal betale erstatning for: "forhøjet rente" (af det lånte beløb), gebyrer og renter (som følge af for sen betaling af girokort), "rente for penge, som [hun] ikke har fået", renter hos patentkonsulenten, tvungen hussalg, udgifter til mægler og vurderingsfolk, 1.000.000 kr. for nedsat pris på huset (som hun ikke havde behøvet at sælge nu, hvis hun selv havde kunnet disponere over kreditten), ulejlighed med "åbent hus", at blive truet flere gange, at "have taget gebyr for tinglysningen, som aldrig er blevet udført", "at have oplyst, hvad [hendes] elektroniske underskrift er blevet anvendt til" og - hvis hendes hus går tvangsauktion - differencen mellem den faktiske salgspris og den første udbudspris på 6.900.000 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at der mangler ca. 120.000 kr. på hendes konto.
Banken overholdt ikke tidsfristerne for betaling af hendes regninger.
Banken har taget ca. 18 % i rente i stedet for ca. 8 %.
Gebyret på 13.400 kr., som banken har hævet i forbindelse med tinglysning af ejerpantebrevet, fremgår af det fremlagte digitale pantebrev.
Hun sidder i en meget dårlig situation og skal møde i fogedretten, da hun ikke har mulighed for at rette op på det. Hun bliver regnet for en dårlig betaler hos sine kreditorer på grund af bankens deponeringer af hendes penge og manglende betalinger til tiden. Hun er tvunget til at sælge sit hus.
Danske Bank har bl.a. anført, at klageren har modtaget fyldestgørende rådgivning.
Banken har overholdt sine aftaler med klageren.
Der har ikke været nogen uautoriserede handlinger fra bankens side i forbindelse med udbetaling fra boligsalgskreditten og administration af klagerens betalinger.
Alle gebyrer for betaling af girokort er refunderet.
Banken er ikke pligtig til at betale klagerens girokort, når der ikke er dækning på klagerens konto.
Klagerens økonomiske problemer er opstået som følge af hendes satsning på sin opfindelse.
Klageren har ikke dokumenteret et tab.
Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.
Måtte Ankenævnet finde, at banken har handlet ansvarspådragende, bestrides klagerens tabsopgørelse.
Ankenævnets bemærkninger
Således som sagen er oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at Danske Bank har opkrævet rente af klagerens gæld med en uberettiget rentesats eller har opkrævet uretmæssige gebyrer af klageren.
Ankenævnet finder ikke i øvrigt godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser i relation til klagerens engagement, der kan medføre et erstatningsansvar.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.