Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbageførsel af huslejebetaling.

Sagsnummer: 107 /1997
Dato: 05-11-1997
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Betalingsformidling - tilbageførsel
Ledetekst: Tilbageførsel af huslejebetaling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 27. december 1996 var saldoen på klagerens lønkonto i indklagedes Haverslev afdeling 4.221,32 kr. (negativ). Seneste lønoverførsel til kontoen var sket den 20. s.m. med 6.280 kr. Betaling af klagerens husleje på 5.050 kr. var tilmeldt kontoen.

Samme dag henvendte klageren sig i afdelingen og anmodede om at få et beløb udbetalt fra kontoen. Afdelingens bestyrer indvilgede i, at klageren kunne få udbetalt 1.000 kr., hvilket skete. Samtidig blev betalingerne tilknyttet kontoen drøftet. Ifølge klageren gav afdelingsbestyreren tilsagn om, at de indkodede betalinger, herunder husleje, betaltes. Ifølge indklagede blev der udskrevet en såkaldt dibs-liste fra edb-systemet, som viste betalinger knyttet til kontoen. Baggrunden herfor var, at klageren indleverede girokort til betaling, og at afdelingen ikke kunne styre betalingerne, når der ikke var dækning på kontoen uden forudgående aftale.

Den 3. januar 1997 tilbageførte afdelingen betalingen af huslejen på 5.050 kr. og orienterede klageren herom.

Klageren har den 29. april 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "betaler huslejen. Gebyr for flytning udelades. Mursten og restregning betales. Chikane mod os ophører. Undskyldning for forfølgelsen. Gældssanering."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han tilbage i 1980 drev selvstændig virksomhed. I et konkret tilfælde gav indklagedes medarbejder tilsagn om en forhøjelse af hans kassekredit, og i tillid hertil udskrev han checks; disse blev imidlertid afvist af indklagede som dækningsløse, hvilket gav ham et dårligt omdømme. Der blev et modsætningsforhold til indklagede, og i forbindelse med en ombygning af en af indklagedes filialer blev han forbigået vedrørende et udbudt arbejde. I forbindelse med en senere tilbygning, som han forestod, undlod indklagede at betale de mursten, der anvendtes ved arbejdet. Med hensyn til mødet den 27. december 1996 blev betalingerne tilknyttet kontoen drøftet, og afdelingens bestyrer lovede at betale indkodede betalinger. Tilbageførslen af huslejen er derfor sket med urette. Indklagede har endvidere krævet store gebyrer i forbindelse med flytning af hans konti. Bortset fra en indekskonto, for hvilken indklagede kræver gebyr ved flytning til et andet pengeinstitut, har han hævet sine øvrige konti.

Indklagede, der ikke har kommenteret klagerens oplysninger om forløbet af engagementet tilbage i 1980, har anført, at det på mødet den 27. december 1996 blev tilkendegivet, at gennemførelsen af de indkodede betalinger forudsatte, at disse blev inddækket via indbetalinger til kontoen. Klageren blev ikke givet tilsagn om en kreditforhøjelse svarende til størrelsen af huslejen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at indklagede den 27. december 1996 gav klageren tilsagn om, at overtrækket på lønkontoen kunne forhøjes med betalingen af huslejen for januar måned 1997.

I overensstemmelse med Ankenævnets praksis er indklagede berettiget til at tage et sædvanligt gebyr i forbindelse med flytning af en indekskonto.

Klagerens krav om betaling af en restregning vedrørende udførelse af et entreprenørarbejde vedrører et erhvervsmæssigt forhold, som Ankenævnet efter sine vedtægter ikke har kompetence til at behandle. Klagerens påstande vedrørende chikane fra indklagedes side samt meddelelse af en undskyldning for forfølgelse vedrører ikke formueretlige krav, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle disse spørgsmål.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at nedsætte sit krav mod klageren og foretage en sanering af klagerens gæld.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om betaling af restregning vedrørende et entreprenørarbejde, ligesom Ankenævnet ikke kan behandle klagerens påstande vedrørende chikane og meddelelse af undskyldning. Klagen tages ikke i øvrigt til følge.