Konto til mindreårig oprettet af faderen, uden at dette var kendt af moderen, der var værge.
| Sagsnummer: | 30/1997 |
| Dato: | 27-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Umyndighed - gave
|
| Ledetekst: | Konto til mindreårig oprettet af faderen, uden at dette var kendt af moderen, der var værge. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Primo januar 1997 fremsendte indklagede til klagerens mindreårige søn, for hvem klageren alene har forældremyndigheden, kontoudskrift for en konto i sønnens navn. Af udskriften fremgik, at kontoens saldo primo 1996 var 6.800,49 kr.; der var månedligt indbetalt 100 kr. Den 7. november 1996 var hævet 7.000 kr. Ultimo året var saldoen 1.157,85 kr.
Klageren har oplyst, at hun ikke forud for modtagelsen fra af kontoudtoget havde kendskab til kontoens eksistens.
Indklagede har oplyst, at den omhandlede konto er oprettet i januar 1994 af klagerens søns far. Sønnen var da 12 år. Udbetalingen den 7. november 1996 skete til faderen, som oplyste kontohaverens navn og kontoens mærke.
Indklagede har fremlagt kopi af udbetalingsbilag vedrørende udbetalingen af de 7.000 kr. På bilaget er som kontohaverens navn anført klagerens søns navn.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 7.000 kr. til hendes søns konto, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at udbetalingen fremover alene kan ske til hende som værge.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det må formodes, at de beløb, som hendes søns far har indsat på kontoen, har karakter af gaver til sønnen og derfor må anses for at være uigenkaldelige. Udbetalingen af de 7.000 kr. er derfor sket med urette og bør tilbageføres kontoen, ligesom fremtidige udbetalinger alene kan ske til hende.
Indklagede har anført, at den omhandlede konto siden oprettelsen og indtil oktober 1996 var registreret med sønnens fars adresse. I oktober 1996 blev indklagede tilkoblet Det Centrale Personregister under Indenrigsministeriet, således at adresser automatisk bringes i overensstemmelse med centralregistrets adresser. Man har på intet tidspunkt haft grund til at betvivle, at faderen også var værge for kontohaveren og derfor berettiget til at foretage dispositioner på kontoen. Det forekommer rimeligt at antage, at det udbetalte beløb skulle bruges til gavn for kontohaveren. Spørgsmålet om, til hvem fremtidige udbetalinger kan ske, må bero på, hvad der aftales med indskyderen.
Ankenævnets bemærkninger:
Den omhandlede konto er oprettet i klagerens mindreårige søns navn, og det må derfor antages at have været faderens hensigt, at de foretagne indsættelser på kontoen skulle tilfalde sønnen som gaver.
Det må lægges til grund, at hverken klagerens søn eller klageren, som alene er værge for sønnen, havde kendskab til kontoens eksistens forud for modtagelsen af kontoudskriften i januar 1997. Ankenævnet finder, at faderen indtil dette tidspunkt har været berettiget til at tilbagekalde sit gaveløfte, jf. aftalelovens § 7. Klagerens påstand om, at indklagede skal tilbageføre den udbetaling til faderen på 7.000 kr., som fandt sted den 7. november 1996, kan derfor ikke tages til følge.
Faderen måtte være klar over, at de på kontoen tilskrevne renter skattemæssigt ville blive henført til sønnen, og måtte bl.a. af denne grund påregne, at sønnen og/eller klageren - uanset at kontoen var registreret med faderens adresse - ville blive gjort bekendt med kontoen. Ankenævnet finder, at det beløb, som indestod på kontoen i januar 1997, og de senere indsatte beløb på denne baggrund må betragtes som uigenkaldelige gaver til sønnen. Udbetaling af disse beløb kan derfor alene ske til klageren som værge for sønnen, hvorfor klagerens påstand herom tages til følge.
Som følge heraf