Indsigelse mod beregning af overkurs ved førtidig indfrielse af fast forrentet lån.
| Sagsnummer: | 242 /2003 |
| Dato: | 17-12-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Udlån - særlige indfrielsesvilkår
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod beregning af overkurs ved førtidig indfrielse af fast forrentet lån. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes beregning af overkurs i forbindelse med førtidig indfrielse af fast forrentede lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbreve af 20. november 1997 ydede indklagede klageren to lån på henholdsvis 650.000 kr. (I) og 550.000 kr. (II). Begge lån blev ydet med en fast rente på 7,25 % p.a., der var gældende i hele løbetiden. Løbetiden var 10 år. Lån I skulle afvikles med en månedlig ydelse på 7.600 kr. På lån II skulle der hvert kvartal betales renter af hovedstolen.
Ved gældsbrev af 27. august 1998 ydede indklagede klageren et lån på 700.000 kr. (III) til en fast rente på 7 % p.a. i hele lånets løbetid, som var 10 år. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 8.200 kr.
Af gældsbrevene vedrørende lån I, II og III fremgår bl.a.:
"Ved førtidig indfrielse, gælder særlige vilkår for beregning af indfrielsesbeløbet jævnfør nedenfor under "Beregning af indfrielsesbeløbet ved førtidig indfrielse". De særlige vilkår kan medføre, at lånet skal indfries med et beløb, der kan være større eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.
Beregning af indfrielsesbeløbet ved førtidig indfrielse
Ved førtidig indfrielse, uanset årsag, beregnes indfrielsesbeløbet ved at tilbagediskontere de ifølge låneaftalen aftalte fremtidige betalinger i lånets restløbetid, beregnet fra indfrielsesdagen.
Tilbagediskonteringen foretages ved anvendelse af de dagen før indfrielsen gældende interbank-satser med fradrag af 1/8 procent point.
Det tilbagediskonterede beløb tillægges renter fra seneste rentetermin til indfrielsesdagen, hvorved indfrielsesbeløbet fremkommer.
Indfrielsesbeløbet kan, afhængigt af udviklingen i renteniveauet, være større eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet."
Ved gældsbrev af 23. april 1999 ydede indklagede klageren et lån (IV) på 500.000 kr. til en fast rente på 5,97 % p.a. i en periode på 10 år frem (rentesikringsperioden), hvilket svarede til lånets løbetid. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.543,29 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Ved indfrielse i rentesikringsperioden gælder særlige vilkår for beregning af indfrielsesbeløbet jævnfør nedenfor under Eksempel på indfrielseskurs på lån med rentesikring. Disse særlige vilkår kan medføre, at lånet skal indfries med et beløb, der kan være større eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.
….
Er referencerenten (jf. nedenfor) på indfrielsestidspunktet mindre end lånets årlige rente, kan lånet kun indfries til overkurs med et beløb, der er højere end den aktuelle restgæld. Merbetalingen er udtryk for det tab, som [indklagede] pådrages ved, at indfrielsesbeløbet i den resterende del af rentesikringsperioden må genplaceres til en lavere rente (svarende til referencerenten) end den rente, som [indklagede] ville have opnået, såfremt lånet ikke var blevet indfriet.
Er referencerenten på indfrielsestidspunktet derimod større end lånets årlige rente, kan lånet indfries til underkurs med et beløb, der er mindre end den aktuelle restgæld. I denne situation vil [indklagede] kunne genplacere indfrielsesbeløbet til en højere rente end den rente, som [indklagede] ville have opnået, såfremt lånet ikke var blevet indfriet.
Indfrielsesbeløbet beregnes ved at tilbagediskontere lånets terminsbetalinger i den resterende del af rentesikringsperioden, tillagt den tilbagediskonterede værdi af lånets restgæld på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb. Restgælden på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb fremgår af ydelsesoversigten. Tilbagediskonteringen sker til indfrielsesdagen med en referencerente, der er summen af den effektive rente før skat gældende på indfrielsesdagen, på 6 % Dansk Stat stående lån 2009 (fondskode 991953), plus et tillæg på 1,65 % point.
Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige renteniveauer og restløbetider fremgår af punktet Eksempler på indfrielseskurs på lån med rentesikring.
…
Eksempel på indfrielseskurs på lån med rentesikring.
Det er i eksemplet forudsat, at renten ved oprettelse er 8 %, at løbetiden er 30 år og at lånet er rentesikret i 10 år.
Nedennævnte kurser er afrundet til hele tal:
Referencerente | Restløbetid før udløb af rentesikring | ||||
ved indfrielse | 8 år | 6 år | 4 år | 2 år | Udløb |
5,00 % | 119 | 115 | 111 | 106 | 100 |
6,00 % | 112 | 110 | 107 | 104 | 100 |
7,00 % | 106 | 105 | 103 | 102 | 100 |
8,00 % | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
9,00 % | 95 | 96 | 97 | 97 | 100 |
10,00 % | 90 | 91 | 94 | 96 | 100 |
11,00 % | 85 | 87 | 91 | 96 | 100" |
Klageren, der er gårdejer, har anført, at han købte en privat ejendom i 1998, og at købet bl.a. blev finansieret ved lån III. Indklagede har anført, at lånene blev anvendt til investeringer i/forbedringer af klagerens gård. Købesummen for den private ejendom var 398.000 kr., hvoraf 288.000 blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån. Det kan ikke udelukkes, at restfinansieringen på ca. 110.000 kr. blev trukket på virksomhedens kassekredit og således indgik i lån III. I 2000 købte klageren et jordstykke, der blev tillagt privatejendommen. Købet blev finansieret ved et nyt variabelt forrentet lån på 260.000 kr.
I slutningen af januar 2003 udstedte indklagede indfrielsestilbud vedrørende lån I - IV, idet klageren ønskede at indfri lånene i forbindelse med en overførsel af sit engagement til et andet pengeinstitut. Indfrielseskurserne var følgende:
Lån | Kurs | Overkurs i kr. |
I | 110,11 | 38.495,15 |
II | 117,06 | 93.853,82 |
III | 110,33 | 46.494,17 |
IV | 101,09 | 3.804,08 |
I alt | 182.647,22 |
Klageren indfriede lånene den 3. februar 2003.
Parternes påstande.
Den 2. juli 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at det var uberettiget at beregne sig betaling af overkurs i forbindelse med indfrielsen af lånene.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med etableringen af lånene undlod at informere ham om de særlige indfrielsesvilkår, herunder hvorledes indfrielsesbeløbet ved en eventuel førtidig indfrielse skulle beregnes.
Indfrielsesvilkårene, der er særlige og usædvanlige, fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af lånedokumenterne.
For så vidt angår gældsbrevet vedrørende lån IV, der som det eneste indeholder eksempler på indfrielseskurs, er oplysningerne også utilstrækkelige, idet lånet blev optaget med en fast rente i 10 år på 5,97 %, men i eksemplet forudsættes en rente på 8 %.
Der bør vises eksempler på tilbagediskontering med den aktuelle rentesats på lånet, og hvordan tilbagebetalingsbeløbet udvikler sig med forskellige interbanksatser. Det bør også angives, hvordan interbanksatsen er på låneoptagelsestidspunktet i forhold til rentesatsen på lånet.
Indfrielsesvilkårene er endvidere urimelige og bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36.
Sagen bør ikke afvises. En del af det beløb, som sagen vedrører, er blevet anvendt til erhvervelse af en privat ejendom, og sagen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra et almindeligt privat låneforhold.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører optagelse af fire erhvervslån ydet på erhvervsvilkår. Klagen vedrører således et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold, hvorfor klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at de særlige vilkår for førtidig indfrielse og konsekvenserne heraf blev fremhævet over for klageren, forinden han underskrev gældsbrevene. Den ekspederende medarbejder erindrer at have oplyst, at klageren skulle betragte lånene på den måde, at han helst skulle beholde dem i hele lånenes løbetid. Det blev oplyst, at lånene kunne indfries, men at indfrielsesbeløbet ikke kunne oplyses, da dette kunne være mindre eller større end restgælden afhængigt af udviklingen i renteniveauet på indfrielsestidspunktet.
Der er i de enkelte gældsbreve klart og tydeligt gjort opmærksom på vilkårene ved førtidig indfrielse, ligesom der er redegjort for beregning af indfrielsesbeløbet og for, at indfrielsesbeløbet afhængigt af udviklingen i renteniveauet kan være større eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.
Det er sædvanligt, at der knyttes særlige indfrielsesvilkår til lån med fast rente, og klageren accepterede vilkårene med sin underskrift på gældsbrevene.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagedes afvisningspåstand bør tages til følge. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren må anses for mindre erhvervsdrivende, at klagen efter sin art - efter det foreliggende fortolkning af en indfrielsesklausul i en fast forrentet låneaftale - ikke adskiller sig fra, hvad der kunne forekomme i et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevene på bindende måde har tiltrådt de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af gældsbrevene. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning i forbindelse med låneoptagelserne var mangelfuld.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.