Selvskyldnerkaution, afdragsordning.
| Sagsnummer: | 214 /1991 |
| Dato: | 19-12-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Selvskyldnerkaution, afdragsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1987 afgav klagerne A og B kautionserklæring som solidarisk hæftende selvskyldnerkautionister for et lån ydet af indklagede.
Efter at lånet var misligholdt, blev klagerne ved Skanderborg rets dom af 12. september 1990 dømt til betaling af 41.380 kr. i henhold til den afgivne selvskyldnerkautionserklæring.
Ved skrivelse af 7. december 1990 meddelte klager A's advokat indklagedes advokat, at hans klient, der tidligere havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten, var indstillet på at afvikle gælden med en månedlig ydelse på 1.000 kr., hvilket tilbud indklagedes advokat accepterede overfor klager A ved skrivelse af 13. december 1990.
I forbindelse med at klager B blev fremstillet i fogedretten den 12. december 1990, tilbød denne at afvikle kautionsforpligtelsen med en månedlig ydelse på 1.000 kr., første gang den 5. januar 1991.
Ved skrivelse af 12. marts 1991 til indklagedes direktion meddelte klagerne, at de alene havde ønsket tilsammen at afvikle gælden med en månedlig ydelse på 1.000 kr. indtil juli 1992, til hvilket tidspunkt afviklingsordningen eventuelt kunne øges. Dette var af indklagede blevet afvist, hvilken afgørelse klagerne ønskede at påklage.
Efter yderligere brevveksling mellem klagerne og indklagede, har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere, at gælden ifølge kautionserklæringen afvikles med en samlet månedlig ydelse på 1.000 kr. fra de to klagere, samt at indklagede tilpligtes at afbryde en igangværende fogedsag.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de i fogedretten har tilbudt en samlet afvikling på 1.000 kr. pr. måned, hvilket indklagede under henvisning til den tidligere korrespondance var vidende om. Det er korrekt, at klager Å ved sin advokat i skrivelse af 7. december 1990 tilbød at afvikle gælden ifølge kautionsforpligtelsen med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Dette tilbud trak klageren imidlertid efter råd fra sin advokat tilbage, da advokaten blev oplyst om, at indklagede ville fastholde yderligere betaling på 1.000 kr. fra klager B.
For så vidt angår indklagedes afvisningspåstand anfører klagerne, at en klage ifølge Ankenævnets vedtægters § 3, stk. 1, kan angå samtlige omstændigheder i et retsforhold mellem parterne, herunder følgelig også afviklingsaftaler.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at kompetencen til at fastsætte en afdragsordning henhører under fogedretten, og at klagerne, såfremt de måtte være utilfredse med fogedrettens afgørelse, må kære denne til landsretten. Principperne i Ankenævnets vedtægters § 5 må føre til det resultat, at Ankenævnet ikke kan behandle en sag, i hvilken en retsinstans har afgjort klagespørgsmålet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klager A ved skrivelsen af 7. december 1990 tilbød at betale 1.000 kr. pr. måned, og at indklagede på intet tidspunkt har modtaget meddelelse om, at tilbuddet på betaling af 1.000 kr. pr. måned blev trukket tilbage, hverken før eller efter afgivelsen af indklagedes accept. Efter at indklagede havde accepteret dette tilbud, fandt betaling sted i flere måneder uden protest. Klager B har i fogedretten den 12. december 1990 tilbudt betaling af 1.000 kr., hver måned, og klager B har på intet tidspunkt gjort indklagede opmærksom på, at de tilbudte 1.000 kr. var for begge kautionister, hvilket ligeledes ikke fremgår af udskrift af fogedbogen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at det ikke fremgår af den fremlagte udskrift af fogedbogen vedrørende fogedforretningen den 12. december 1990, at afviklingsordningen med 1.000 kr. månedligt er en af fogedretten fastsat afdragsordning, jf. retsplejelovens 5 525. Allerede som følge heraf finder Ankenævnets vedtægters § 5 ikke anvendelse, hvorfor Ankenævnet anser sig for kompetent.
Ved skrivelse af 7. december 1990 fra klager A's advokat til indklagedes advokat blev tilbudt en månedlig ydelse på 1.000 kr., og der blev ikke anført, at denne ordning skulle omfatte såvel klager A som B. Hertil kommer, at klager B i fogedretten den 12. december 1990 tilbød en afviklingsordning med 1.000 kr. månedligt, uden at det blev oplyst, at en sådan ordning tillige omfattede klager A.
Under disse omstændigheder findes indklagede ikke at have accepteret, at klagernes kautionsforpligtelse samlet kan afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.