Udlån, hæftelse, passivitet.
| Sagsnummer: | 608/1991 |
| Dato: | 24-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Udlån, hæftelse, passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I perioden fra 1. september 1971 til 26. juli 1976 modtog klageren Ad flere gange et rentefrit studielån på i alt 6.300 kr. ydet af et studielegat, som er oprettet og administreres af indklagede og bærer dennes navn. Der blev oprettet et lånebevis, der er underskrevet af klageren, senest på allonge af 26. juli 1976.
I 1979 overførtes klagerens engagement, der bl.a. bestod af et statsgaranteret studielån, fra indklagede til Andelsbanken. I 1980 afviklede klageren udlånsengagementet med Andelsbanken, og i 1983 overførte klageren sit indlånsengagement til Den Danske Bank.
Den 28. april 1982 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren vedrørende tilbagebetaling af studielånet ydet af indklagedes studielegat. Ved anbefalet skrivelse af 17. juni 1983 rykkede indklagede påny klageren for tilbagebetaling af studielånet. Det fremgår as postvæsenets påtegning, at dette brev ikke er afhentet af klageren.
Ved skrivelse af 21. februar 1990 til klageren fremsendte studielegatets advokat et udkast til frivilligt forlig til klageren og anmodede hende om at påføre, hvorledes hun havde mulighed for at afvikle gælden til indklagede. Klageren anførte herefter ved skrivelse af 25. februar 1990, at studielånet var overført til Andelsbanken 12 år tidligere, hvorfor hun stod uforstående over for kravet og ikke kunne anerkende dette. Indklagedes advokat meddelte derpå klageren, at studielegatet ikke var overført til Andelsbanken i forbindelse med overførsel af klagerens øvrige engagement, idet det overførte lån havde været det statsgaranterede studielån. Efter yderligere brevveksling mellem klagerens og indklagedes advokat blev sagen overgivet til retslig inkasso. I en skrivelse af 13. september 1991 afviste indklagedes advokat påny, at studielegatet var blevet overført til Andelsbanken, "dels fordi legatet er rentefrit og dels fordi at legatet ikke indgår i lindklagedesl engagementoversigt på lindklagedes] kunder".
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for det omhandlede studielån.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i 1979 afviklede alle sine udeståender med indklagede gennem sin daværende bank Andelsbanken, som overtog hendes studiegæld m.m. fra indklagede. I perioden fra 1979, hvor hun indfriede sit mellemværende med indklagede, til februar 1990 har hun intet hørt fra indklagede, ligesom hun ikke har modtaget rykkere vedrørende lånet. Klageren har rettet henvendelse til Unibank (tidligere Andelsbanken) og anmodet om oplysninger vedrørende sit daværende engagement. Unibank har oplyst, at man ikke kan hjælpe klageren, med mindre hun kan oplyse sit daværende kontonummer, hvilket er muligt for klageren, da hun ikke har gemt kontoudtog eller lignende vedrørende sit engagement med Andelsbanken. Indklagede har ikke siden 17. juni 1983, hvor et anbefalet brev kom retur, forsøgt at kontakte klageren, og det er ikke korrekt som anført af indklagede, at hun i perioden ikke har ejet noget, idet hun fra 1980 til 1988 har været medejer af diverse ejendomme. Indklagede har ved den udviste passivitet gjort det umuligt for klageren at bevise, at hun har indfriet det omhandlede studielån, hvorfor indklagede bør anerkende, at kravet ikke kan gøres gældende over hende.
For så vidt angår indklagedes afvisningspåstand har klageren anført, at det netop indklagedes Administration Af lånet, hun klager over, hvorfor klageren finder det uden betydning, om lånet er ydet af en studiefond.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det af klageren opnåede rentefri lån er ydet af indklagedes studielegat, der er en selvstændig fond, og ikke af indklagede, hvorfor klagen efter indklagedes opfattelse ikke bør behandles i Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man i hvert fald i 1982 og 1983 har fremsendt rykkere til klageren. Af et notat til studielegatets bestyrelse i forbindelse med regnskabet fra 1984 fremgår det, at der hos et lokalt advokatkontor er forespurgt om muligheden for via inkasso at inddrive bl.a. tilgodehavendet hos klageren. Indklagede fik oplyst, at debitorerne ikke havde afgivet insolvenserklæring, men da de ikke ejede noget, kunne det ikke betale sig at overgive sagerne til inkasso. I årsregnskabet for 1986 blev der hensat et beløb til imødegåelse af tab. I disse beløb var også indregnet det til klageren ydede legat. I 1989/1990 blev truffet beslutning om at gøre en indsats for at formå skyldnerne, herunder klageren, til at tilbagebetale ydede legater. Indklagede har ikke kunnet fremlægge overførselsanmodninger samt posteringsbilag fra 1979, men indklagede afviser, at lånet er blevet overført til Andelsbanken. I modsat fald ville det være første gang i Studielegatets historie, at en sådan fremgangsmåde er valgt, og der er absolut heller intet i klagerens sagsmappe hos Studielegatet, som tyder på, at det ydede legat er overført eller indfriet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at der består en sådan forbindelse mellem indklagede og det omhandlede legat, at klagen bør realitetsbehandles.
Det må efter almindelige bevisbyrderegler påhvile klageren at godtgøre eller i hvert fald i et vist omfang sandsynliggøre sit standpunkt, hvorefter det omhandlede studielån er blevet overført til Andelsbanken i 1979 i forbindelse med overførselen af klagerens engagement til denne bank. Dette er ikke sket, idet de foreliggende omstændigheder, herunder at der var tale om et rentefrit lån ydet af et i princippet selvstændigt legat, og at der af indklagede er fremsendt rykkerskrivelser til klageren i hvert fald i 1982 og 1983, tværtimod taler imod klagerens opfattelse. Selv om klageren ikke måtte have modtaget nogen af indklagedes rykkerskrivelser, og selv om indklagede ikke har rettet henvendelse til klageren i perioden fra 1983 til 1990, findes disse forhold ikke over for det anførte at kunne medføre, at klageren helt fritages for den bevisbyrde, der påhviler hende efter almindelige regler. Klagen kan derfor ikke tages til følge.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.