Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på gearet investering. Kursfastsættelse på investeringsbeviser. Kurtage.
| Sagsnummer: | 364/1996 |
| Dato: | 10-06-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lars Pedersen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på gearet investering. Kursfastsættelse på investeringsbeviser. Kurtage. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede udbyder en såkaldt Dollar Investment Package, hvor en kundes egenkapital ved optagelse af et lån i USD geares med faktor 6, således at der for det samlede beløb købes andele i en investeringsforening etableret af indklagede. Investeringsforeningen placerer midlerne med ca. 50% i USD denominated corporate bonds og ca. 50% i NZD, CAD og AUD denominated bonds.
I januar 1993 modtog klageren, der er udenlandsk statsborger og på daværende tidspunkt bosiddende i Surinam, en skrivelse fra indklagede med omtale af Dollar Investment Package. I skrivelsen forudsattes klageren ikke at være ekspert inden for forrentning af kontante midler, hvorfor indklagede tilbød sin ekspertise via bl.a. Dollar Investment Package. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"There are great potentials in this type of investment, but as they are subject to elements of risk, you should be aware of all aspect before deciding to undertake such an investment. You should not invest more than you could afford to set aside without affecting your standard of living.
...
A little time spent on this now will save you time in the future for the other matters that you find more interesting. You will receive regular up dates on the performance of the fund once the investment is made."
På baggrund af en henvendelse fra klageren fremsendte indklagede den 3. maj 1993 brochuremateriale og yderligere oplysninger om Dollar Investment Package. Af brochurematerialet fremgår bl.a.:
"Is it too risky for me to set up a Dollar Investment Package?
If you are in any way dependent on your deposit or the interest yield on it, it is clearly too risky. If on the other hand you have "spare funds", and you are prepared to take a certain risk in order to achieve higher return, Dollar Investment Package is indeed the ideal solution.
Own funds - the investor's own deposit - is USD 25,000 per "Package".
...
">What costs does the investment entail?...
Brokerage for trading securities is 0,125 per cent and safekeeping charges are 0,1 per cent of market value per annum."
Af et nyhedsbrev udgivet af indklagede (Quarterly News) fra juli 1993 fremgår vedrører Dollar Investment Package bl.a.:
"We still expect good returns in the future and hence still recommend this product to our investors, who are willing to accept a minor risk with the possibility of an above-average return on the investment."
I forlængelse af et møde med indklagede underskrev klageren den 8. november 1993 en låneaftale på 750.000 USD om investering i Dollar Investment Package. Klageren indskød 125.000 USD, hvorefter den samlede investering udgjorde 875.000 USD. Af låneaftalen fremgår bl.a.:
"D. Satisfaction
Where the security given to the Bank is depreciated or threatened due to a fall in the value of any pledged or mortgaged property or for other reasons, the Bank shall be entitled to sell the said pledged or mortgaged property. Before the Bank takes any measures to obtain satisfacition, the Bank shall, unless the adress of the Pledgor or Mortgagor is unknown, at eight days' notice by registered mail call upon the Pledgor og Mortgagor to either redeem the Loan or provide further security acceptable by the Bank, cf. below.
a) On raising the Loan, the market price of the security lodged with the Bank as fixed at the discretion of the Bank shall be no less than 116,67% of the market price of the Loan. the market price of security provided for this Loan from time to time as fixed at the discretion of the Bank shall be no less than 108,34% of the market price of the Loan. Where the said percentage falls below 108,34%, the debtor shall be obliged at the request of the Bank and at eight days' notice to pay the balance or to lodge further security acceptable to the Bank.
b) Where the market price of the security falls below 105% of the market price of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the security lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriate by the Bank, including by private sale."
Af et tillæg til aftalen, som ligeledes blev underskrevet af klageren fremgår bl.a.:
"I, the undersigned, having entered into and signed a "Dollar Investment Package" with [indklagede] have been informed that said contract is a long-term investment with an expected relatively high yield but also with a specific high risk, thus situations may occour where the deposited amount will be lost in whole or in part."
Ved skrivelse af 15. november 1993 bekræftede indklagede, at investeringen var etableret pr. den 12. s.m., idet der med valør denne dato var indkøbt 779.162 andele til kurs 1,1230.
Af indklagedes prisliste pr. januar 1994 fremgår, at kurtage for salg af investeringsandele var 0,50 % af markedsværdien, minimum 160 DKK.
I foråret 1994 tog klageren ophold i Holland. Ved skrivelse af 10. maj 1994 anmodede klageren indklagede om at overføre saldoen på en nærmere angivet konto til et pengeinstitut i Holland. I skrivelsen var tilføjet:
"PS
I will later inform you where to send mail adressed to me."
Ifølge en opgørelse i maj 1994 var værdien af klagerens investering faldet med 32,95%. Indklagede udarbejdede en skrivelse af 26. maj 1994 til klageren herom, men skrivelsen blev ikke fremsendt. Om baggrunden herfor har indklagede oplyst, at man opfattede klagerens brev af 10. maj 1994 således, at han ikke ønskede post til den adresse, som var opgivet til indklagede. Oplysning om klagerens adresse blev modtaget den 1. juli 1994.
Den 15. juli 1994 rettede indklagede telefonisk henvendelse til klageren. Indklagede har anført, at klagerens investering udviste et urealiseret tab på grund af kursfald. Klageren blev orienteret om muligheden for yderligere indbetaling for at sikre, at investeringen kunne fortsætte med henblik på længere sigt at indhente det tabte. Klageren har anført, at han forstod henvendelsen som en opfordring til at investere yderligere 40.000 USD. Han blev ikke bekendt med, at investeringen havde udviklet sig negativt.
Ved indklagedes skrivelse af 23. september 1994 fik klageren meddelelse om, at nettoværdien af investeringen var 60.631,66 USD svarende til et urealiseret tab på 64.368,34 USD.
I forlængelse af en telefonisk drøftelse med klageren fremsendte indklagede den 27. september 1994 en redegørelse for den negative udvikling i investeringen. Af skrivelsen fremgår bl.a., at sikkerhedsmarginen den 15. juli 1994 var faldet til under 108,34, hvilket var baggrunden for, at indklagede telefonisk havde forespurgt klageren, om han ønskede at indbetale yderligere på investeringen.
Ved skrivelse af 29. september 1994 anmodede klageren indklagede om at lukke investeringen, hvilket skete den 12. oktober 1994, hvor investeringsandelene blev solgt til kurs 1,0775. Salget indbragte efter fradrag af kurtage til indklagede på 4.197,74 USD et provenu på 835.349,32 USD. Efter indfrielse af lånet blev restprovenuet på 50.558,88 USD indsat på klagerens konto hos indklagede.
Ved klageskema af 25. september 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 83.037,87 USD, hvoraf 74.441,12 USD skal forrentes med 7,5% fra 13. oktober 1994 til betaling sker; fra 23. oktober 1996 dog minimum med rente ifølge renteloven.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har opgjort sit tab således:
| Kurstab | USD | 4.197,74 74.441,12 8.593,75 83.034,87 |
Klageren har anført, at han er professionel danser og uden kendskab til investering. Investeringsbeløbet på 125.000 USD udgjorde hans pensionsopsparing, hvilket indklagede var bekendt med. Indklagede har pådraget sig ansvar ved at opfordre ham til at indskyde beløbet i Dollar Investment Package uden at informere ham tilstrækkeligt om de risici, der var forbundet hermed. Oplysningen i Quarterly News fra juli 1993 om "minor risk" havde afgørende betydning for beslutningen om at foretage investeringen, ligesom han lagde stor vægt på oplysningen om, at han løbende ville blive orienteret om investeringens udvikling. Han modtog ikke orientering om den negative udvikling i investeringen før end i september 1994, hvor han for at undgå yderligere tab besluttede at lukke investeringen. Indklagede burde ved denne lejlighed have rådgivet ham om muligheden for at fortsætte investeringen, idet det var nærliggende, at kursen igen ville rette sig, hvorved han kunne begrænse sit tab. Tabet på investeringen kan for en væsentlig del tilskrives indklagedes dårlige og uprofessionelle handel med værdipapirbeholdningen, som har vist sig at bestå af værdipapirer i kategorierne "BBB-BB", hvilket betyder "lowest" henholdsvis "below investmentgrade". Han var ikke orienteret herom. Indklagede har ikke dokumenteret, at investeringsandelene blev solgt til tredjemand, hvorfor det må antages, at indklagede selv var køber. Købesummen og kurtagen blev fastsat af indklagede uden nærmere dokumentation. Ved selvindtræde skærpes kravene til vurderingen af handelsværdien, og indklagede bør som selvindtrædende ikke kunne beregne sig yderligere vederlag uden særlig aftalemæssig hjemmel. Indklagede har ikke varetaget hans interesser, men har indtaget en dobbeltrolle, idet indklagede dels har optrådt som rådgiver for ham, dels har haft økonomisk interesse i at opnå en stor, velforrentet og velsikret udlånsportefølje og samtidig opnå kurtager, administrationshonorarer og lignende fra deltagerne. Han er ikke på noget tidspunkt blevet orienteret om, at indklagede beregnede sig kurtage ved salg af andelene, hvorfor der ikke er aftalemæssig hjemmel til indklagedes opkrævning heraf.
Indklagede har anført, at klageren modtog en grundig og tydelig information om de risici, der var forbundet med investeringen. Indklagede frarådede investering af kapital, som investor var afhængig af. Klageren oplyste, at han, der var under skilsmisse, ikke ønskede indeståendet anbragt i Holland, hvilket bl.a. var baggrunden for investeringen. Indklagede har ikke påtaget sig en risiko på klagerens vegne, såfremt investeringen skulle vise sig ikke at give den fortjeneste, som var forventet. Handlen med de værdipapirer, der var omfattet af investeringen, skete i henhold til konkrete markedsvurderinger og i overensstemmelse med de afstukne retningslinier. Indklagede var berettiget til at beregne sig kurtage ved salget af klagerens investeringsandele. Klageren tiltrådte indklagedes forretningsbetingelser ved indgåelsen af aftalen den 8. november 1993, og kurtagens størrelse fremgår af indklagedes prisliste. Kurtagebeløbet udgør 0,50% af kursværdien af andelene. Prisfastsættelse af andelene sker på basis af kurserne på værdipapirbeholdningen, der to gange månedligt indhentes hos selvstændige brokere. Hver den 10. i en måned vides det, hvor mange investorer der ønsker at købe eller sælge andele, og såfremt investeringsforeningen har behov for likviditet, bliver enkelte værdipapirer solgt. Prisen på investeringsandelene fastsættes således på objektivt grundlag ud fra værdien af investeringsforeningens obligationsbeholdning sammenholdt med antallet af investorer og investeringsandele. Indklagede indkøber aldrig en investors andel i investeringsforeningen til indklagedes egenbeholdning, idet indklagede ikke skal være deltager i investeringsforeningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det var gjort klart for klageren, at hans deltagelse i Dollar Investment Package indebar en betydelig risiko for tab, og Ankenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at de opståede tab skyldes fejl eller forsømmelser hos indklagede.
Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren.
Indklagede var i henhold til prislisten berettiget til at beregne sig kurtage ved salget af andelene. Det lægges til grund, at prislisten er udstedt i medfør af indklagedes forretningsbetingelser, som klageren tiltrådte ved underskrivelsen af låneaftalen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.