Indsigelse om uansvarlig långivning til bl.a. køb af andelsbolig.
| Sagsnummer: | 373 /2017 |
| Dato: | 24-05-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Rådgivning - låneoptagelse m.v. |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning til bl.a. køb af andelsbolig. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse om uansvarlig långivning til køb af andelsbolig og til forbrug.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank. Den 12. juni 2006 optog klageren en andelsboligkredit til køb af en andelsbolig med en købspris på 291.000 kr. Af et finansieringsforslag, der lå til grund for kreditten, fremgik, at klageren havde et finansieringsbehov på 218.410 kr., og at kredittens maksimum var 285.000 kr. Renten var variabel, for tiden 5,85 pct. Banken beregnede, at klageren ville få samlede boligudgifter, inkl. vand og varme m.v., efter skat på 7.925 kr. pr. måned og et månedligt rådighedsbeløb på 6.700 kr. Banken fik et ejerpant på 200.000 kr. i andelsboligen som sikkerhed for lånet.
Den 8. april 2007 underskrev klageren en aftale om forhøjelse af maksimum på kreditten fra 285.000 kr. til 500.000 kr. til den 30. maj 2036, hvor en eventuel gæld skulle betales til banken. Renten var variabel, for tiden 6,85 pct. Bankens ejerpant i andelsboligen, der i mellemtiden var steget i værdi, blev forhøjet til 500.000 kr. Banken har oplyst, at klageren efter forhøjelsen havde et månedligt rådighedsbeløb på 5.400 kr.
Den 27. april 2008 underskrev klageren en aftale om yderligere forhøjelse af kredittens maksimum fra 500.000 kr. til 564.620,20 kr. gældende til den 30. maj 2036. Renten var variabel 7,6 pct. p.a. Bankens ejerpant i andelsboligen blev forhøjet til 560.000 kr. Banken har oplyst, at klageren efter forhøjelsen fortsat havde et månedligt rådighedsbeløb på 5.400 kr.
Af kontoudskrifter for andelsboligkreditten fremgår, at gælden på kreditten udviklede sig således:
|
Dato |
Gæld |
|
1. juli 2006 |
246.119,25 kr. |
|
1. april 2007 |
282.932,85 kr. |
|
1. juli 2007 |
454.998,75 kr. |
|
1. oktober 2007 |
496.321,75 kr. |
|
1. juli 2008 |
557.766,00 kr. |
Banken har oplyst, at klageren i oktober 2008 fik forhøjet en kassekredit, der var knyttet til hendes lønkonto, fra 8.000 kr. til 38.000 kr. I januar 2009 blev kassekreditten yderligere forhøjet til 58.000 kr. Banken har oplyst, at klageren efter forhøjelsen havde et månedligt rådighedsbeløb på 6.600 kr., idet klageren på dette tidspunkt var steget i løn.
I september 2009 blev andelsboligkreditten, inklusiv en yderligere forhøjelse på 27.000 kr., omlagt til et 20-årigt andelsboliglån på 602.000 kr. Banken har oplyst, at klageren efter omlægningen stadig havde et månedligt rådighedsbeløb på 6.600 kr., og at klagerens kæreste ville flytte ind hos klageren og bidrage til udgifterne med 4.500 kr. månedligt.
I oktober 2010 blev klagerens kassekredit omlagt og forhøjet til et femårigt lån på 60.000 kr. til finansiering af leasing af en bil.
Efter det oplyste blev klageren arbejdsløs i 2015. I februar 2016 var hun igen i arbejde, men til en lavere løn. Klagerens samlever var på dette tidspunkt på sygedagpenge. På grund af parrets anstrengte økonomi gav banken dem tre måneders ydelseshenstand på andelsboliglånet i februar 2016.
I juni 2016, hvor klageren og samleveren havde ophørt samlivet, solgte klageren andelsboligen til en salgspris på 220.000 kr. i en underskudshandel. Til dækning af underskuddet og til indskud i en ny lejebolig optog klageren et tiårigt annuitetslån med en hovedstol på 311.000 kr., der efterfølgende blev reguleret til 315.000 kr. I et gældsbrev for lånet fremgik, at de første otte månedlige ydelser var på 3.500 kr., mens efterfølgende ydelser var 4.000 kr., og at lånet udløb den 30. januar 2026. Renten var variabel for tiden 7 pct. p.a.
Den 12. marts 2017 sendte klageren en klage til banken, hvori hun klagede over den rådgivning, hun havde modtaget fra banken i forbindelse med ydelsen af kreditten/lånet. Samtidig anmodede klageren om et møde i banken. Klageren rykkede banken for svar den 30. maj 2017 og igen den 1. oktober 2017. Herefter var der telefonisk kontakt mellem parterne, hvorefter banken i en e-mail af 2. november 2017 anførte, at det var bankens holdning, at den havde ydet korrekt rådgivning. Samtidig tilbød banken at nedsætte renten på klagerens lån til 4 pct. p.a., og de månedlige ydelser til 2.500 kr.
Parternes påstande
Den 5. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal annullere hendes lån.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ydede dårlig og mangelfuld rådgivning i 2006 og 2007 og lokkede hende til at låne 500.000 kr. Hvilket oversteg hendes økonomiske formåen. Banken har et ansvar for at lokke hende til at låne mere end nødvendigt og langt mere, end hun anmodede om.
Hun havde ikke brug for så stor en bolig, som den andelsbolig, hun købte i 2006, men hendes bankrådgiver var erfaren og tilskyndede hende til det. Hun stolede på bankrådgiveren og lod sig overtale til at købe andelsboligen. Hun var svag og nem at lokke, hvilket banken udnyttede. Hvis hun havde fået korrekt rådgivning, ville hun have købt en billigere andelsbolig til 208.000 kr.
Hendes løn i 2006 bestod af en fast indtægt og en indtægt, der stammede fra et midlertidigt ekstrajob, som hun havde i fire år. Hun oplyste dette til bankrådgiveren. Banken har fejlagtigt medregnet denne månedlige ekstraindtægt på netto cirka 2.000 kr. i budgettet og fastsat lånet ud fra dette.
Otte måneder efter købet af andelsboligen gik hendes bil i stykker. Banken burde have haft med i budgetberegningerne, at hendes gamle bil kunne gå i stykker.
Hun henvendte sig i banken for at få et billån på 60.000 kr., men det syntes bankrådgiveren ikke, og hun endte med at forhøje sin andelsboligkredit til 500.000 kr. Andelsboligens værdi var på dette tidspunkt steget til 688.000 kr., således at sikkerheden var større.
Hun anmodede i 2009 banken om at omlægge kreditten til et rigtigt lån på 602.600 kr. med afdrag. Hun var på dette tidspunkt på grund af bankens mangelfulde rådgivningen i en uoverskuelig, økonomisk situation.
Hun kunne ikke modstå at have så høj en kreditfacilitet og øgede sit forbrug og fik efterfølgende kreditten forhøjet til 560.000 kr. Banken skulle have været opmærksom på, om hun havde råd til at betale pengene tilbage igen.
Hun besluttede at sælge andelsboligen i 2010, men det var umuligt på det tidspunkt på grund af finanskrisen.
Hun har nu en gæld på 320.000 kr. i stedet for et provenu på 220.000 kr. fra salget af andelsboligen, fordi banken lokkede hende til at gældsætte sig, mens banken har opnået en urimeligt høj renteindtjening.
Banken vil ikke miste penge ved at eftergive hendes gæld, idet hun allerede har betalt banken et beløb, der svarer til hovedstolen og renter.
Der er ikke sket forældelse. Hun må i hvert fald kunne klage over, at hun her og nu er forpligtet til at betale for noget, der har varet langt ud over rimelig tid i forhold til lånets størrelse og hendes økonomiske formåen.
Banken forsøger med tilbuddet om en rente på 4 pct. at løbe fra sit ansvar, idet banken ikke har ydet den rådgivning, den burde have gjort.
Danske Bank har anført, at den oprindelige andelsboligkredit og de efterfølgende forhøjelser og lån skete efter anmodning fra klageren.
Klageren godkendte rådighedsbeløbet ved bevilling af den oprindelige andelsboligkredit i 2006 og besluttede selv, at hun ville købe andelsboligen.
Kredit- og långivningen er sket i overensstemmelser med bankens retningslinjer for kreditvurdering og på baggrund af budgetmateriale og oplysninger fra klageren.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende, men har behandlet klagerens låneforespørgsler korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.
Klageren har selv anvendt provenuet fra de ydede lån og kreditter.
Klageren hæfter personligt for den gæld, hun har optaget i banken.
Det kan ikke bebrejdes banken, at andelsboligen faldt i værdi og blev solgt med underskud i 2016.
Klageren har ikke lidt noget økonomisk tab.
Et eventuelt krav der måtte støttes på en mangelfuld rådgivning i 2006 er forældet, da der er forløbet mere end tre år fra rådgivningstidspunktet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog i 2006 en andelsboligkredit med et maksimum på 285.000 kr. til køb af en andelsbolig. I forbindelse med et bilkøb i 2007 blev kredittens maksimum forhøjet til 500.000 kr. og i 2008 yderligere til 564.620,20 kr. Kreditten blev i 2009 omlagt til et 20-årigt andelsboliglån på 602.000 kr. med afvikling.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder omkring stiftelsen af gælden, der kan medføre, at klageren ikke hæfter for den.
Det følger videre af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ankenævnet finder, at et eventuelt erstatningsansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af andelsboligkreditten i 2006 og omlægningen til andelsboliglånet i 2009 var forældet, da klageren den 5. november 2017 indgav en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
Ankenævnet finder ikke, at banken i øvrigt har pådraget sig et erstatningsansvar.
Rentesatserne på klageres lån og kreditten i banken kan ikke tilsidesættes som urimelige. Banken har før klagen til Ankenævnet tilbudt at nedsætte renten og ydelsen på klagerens lån.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.