Indsigelser mod gæld, der i 2009 overgik til inkasso
| Sagsnummer: | 286 /2020 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol |
| Ledetekst: | Indsigelser mod gæld, der i 2009 overgik til inkasso |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser mod gæld, der i 2009 overgik til inkasso, og spørgsmål om akkord.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, underskrev den 11. april 2008 en kreditkontrakt med Danske Bank om en boligsalgskredit med et maksimum på 450.000 kroner og med udløb den 31. marts 2009.
Klageren og H ejede en fast ejendom, der blev solgt i efteråret 2008. Efter gennemførelsen af handelen udgjorde saldoen på boligsalgskreditten -458.886,73 kroner. Pr. den 31. december 2008 blev der tilskrevet renter på boligsalgskreditten, hvorefter saldoen udgjorde -471.137,43 kroner.
I begyndelsen af 2009 opkrævede banken tre gebyrer á 225 på boligsalgskreditten for bevilling af overtræk.
Efter tilskrivning af renter pr. den 31. marts 2009 udgjorde saldoen på boligsalgskreditten -483.747,64 kroner. Efter tilskrivning af renter pr. den 31. juni 2009 udgjorde saldoen -497.624,64 kroner.
Ved udeblivelsesdom afsagt den 8. december 2009 blev klageren og H dømt til at betale gælden på boligsalgskreditten, som blev opgjort til 514.981,32 kroner, med tillæg af variabel rente p.t. 15,2 % p.a. fra den 31. august 2009, samt sagens omkostninger.
Af en årsoversigt pr. den 31. december 2009 fremgik renteudgifter på i alt 42.868,89 kroner på boligsalgskreditten, ”Misligholdt fordring”, med saldo på -514.981,32 kroner. Renterne blev indberettet til Skat med halvdelen til klageren og halvdelen til H.
Den 28. maj 2010 blev gælden i fogedretten opgjort til 570.609,62 kroner, svarende til domsbeløbet med tillæg af renter og omkostninger (514.981,32 kroner + renter fra 31. august 2009 31.528,30 kroner + tilkendte sagsomkostninger 18.490 kroner + fogedgebyr 3.110 kroner + mødesalær 2.500 kroner = 570.609,62 kroner).
Banken har oplyst, at der blev foretaget udlæg i klagerens bil, som efterfølgende blev solgt og indbragte et provenu på 30.000 kroner, hvoraf 24.100 kroner blev anvendt til dækning af omkostningerne (18.490 kroner + 3.110 kroner + 2.500 kroner = 24.100 kroner), og det resterende beløb på 5.900 kroner blev afskrevet på domsbeløbet. Gælden til banken udgjorde herefter 509.081,32 kroner plus renter 31.528,30 kroner = 540.609,62 kroner.
Den 2. februar 2018 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvor han i forbindelse med boligkreditten erklærede at skylde banken 540.609,62 kroner med tillæg af renter fra 1. marts 2015 til 2. februar 2018, 122.834,36 kroner, i alt 663.443,98 kroner.
Banken har oplyst, at klageren i perioden 7. marts 2018 - 3. maj 2019 betalte i alt 7.500 kroner (15 indbetalinger á 500 kroner).
Under sagen er der fremlagt en afviklingsaftale dateret den 14. maj 2019 om afvikling af gælden med 1.800 kroner om måneden. Af dokumentet fremgår endvidere blandt andet:
”…
Tilbagebetaling
Som der står i det frivillige forlig, er gælden på 717.585,17 kr. Debitor skal betale 717.585,17 kr. plus renter med
• 24 ydelser pa 1.800,00 kr. månedligt første gang den 01.06.2019
• en ydelse på 746.621,59 kr., som er den sidste ydelse, den 15.05.2021.
Når de nævnte ydelser er betalt, skal hele restgælden pr. den 15.05.2021 betales.
Der skal forinden denne dato, være indgået en ny aftale for tilbagebetalingen af denne del af gælden, da beløbet i modsat fald er forfalden til fuld indfrielse.
…
Aftalens varighed
Gælden vil den 15.05.2021, udgøre 746.621,59 kr. hvis renten ikke ændres i aftalens løbetid og betalingsaftalen overholdes. …
…”
Den 20. maj 2019 underskrev klageren et frivilligt forlig med banken, hvorefter han erkendte at skylde 718.409,77 kroner i henhold til boligsalgskreditten. Beløbet blev opgjort således:
|
”… |
|
|
Restgæld |
- 655.943,98 DKK |
|
Renter fra 3. februar 2018 til 20. maj 2019 |
- 62.465,79 DKK |
|
I alt pr. den 20. maj 2019 |
- 718.409,77 DKK |
|
…” |
|
Den 3. juli 2019 betalte klageren 1.800 kroner på gælden.
Under sagen er der fremlagt en afviklingsaftale dateret den 29. juli 2019 om afvikling af gælden med 700 kroner hver fjortende dag. Af dokumentet fremgår endvidere blandt andet:
”…
Tilbagebetaling
Som der står i det frivillige forlig, er gælden på 726.345,54 kr. Debitor skal betale 726.345,54 kr. plus renter med
• 75 ydelser på 700,00 kr. hver 14. dag første gang den 08.08.2019
• en ydelse på 776.382,18 kr., som er den sidste ydelse, den 15.06.2022.
Nar de nævnte ydelser er betalt, skal hele restgælden pr. den 15.06.2022 betales.
Der skal forinden denne dato, være indgået en ny aftale for tilbagebetalingen af denne del af gælden, da beløbet i modsat fald er forfalden til fuld indfrielse.
…”
Ifølge banken har H på ikke nærmere oplyste tidspunkter betalt i alt 2.910 kroner på gælden.
I perioden 4. juli 2019 - 10. juli 2020 betalte klageren ydelser på 700 kroner og ydelser på 1.100 kroner, i alt 21.500 kroner. Ifølge udskrifter, som banken har fremlagt, udgjorde gælden herefter 475.371,32 kroner eksklusive renter. Banken har oplyst, at beløbet fremkom således:
|
domsbeløbet |
514.981,32 kroner |
|
- provenu af bilsalg |
- 5.900 kroner |
|
- 15 indbetalinger á 500 kroner i perioden 7. marts 2018 - 3. maj 2019 |
- 7.500 kroner |
|
- indbetaling 3. juli 2019 |
- 1.800 kroner |
|
- Hs indbetalinger |
- 2.910 kroner |
|
- indbetalinger i perioden 4. juli 2019 - 10. juli 2020 |
- 21.500 kroner |
|
I alt |
475.371,32 kroner |
I efteråret 2019 afslog banken et tilbud fra klageren om at betale 100.000 kroner mod saldokvittering.
I sommeren 2020 afslog banken et tilbud fra klageren om at betale 150.000 kroner mod saldokvittering.
Den 29. juli 2020 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
Klageren har blandt andet fremlagt årsopgørelser fra Skat for 2019 og 2020.
Ifølge årsbreve fra banken for 2018, 2019 og 2020, der er fremlagt under sagen, blev der ikke indberettet betalte renter vedrørende boligsalgskreditten til Skat.
Ved et brev af 18. februar 2021 til klageren informerede banken om, at den havde ændret indberetning til Skat vedrørende gælden. Banken anførte:
”Vi gør herved venligst opmærksom på, at vi har foretaget en korrektion af skatteindberetningen for 2019 af din inkassogæld til os.
Vi har været i dialog med Skattestyrelsen for at sikre, at korrektionen er korrekt i forhold til SKAT’s præcisering for nødlidende fordringer i henhold til Indberetningsvejledning om Udlån Årsultimo 2019.
Gælden er opdelt i to indberetninger
Da du har indgået et frivilligt forlig med os, er gælden opdelt i to indberetninger.
Den ene indberetning vedrører den del af gælden og anerkendte renter, som du hæfter for solidarisk sammen med din ekskone.
Den anden indberetning vedrører de yderligere renter, du har anerkendt via det seneste indgåede forlig med os. Denne del af gælden er indberettet som værende din gæld alene.
Vi gør for god ordens skyld opmærksom på, at vi også har gennemgået indberetningerne for 2020 og sikret at disse stemmer overens med præciseringen fra SKAT.
Hvis du mener, at du som følge af den fejlagtige indberetning har lidt et indirekte tab, er du velkommen til at kontakte os. Du skal blot udfylde formularen på https://danskebank.dk/tilbagebetaling
Når vi har gennemgået din henvendelse, kontakter vi dig så hurtigt som muligt.
Vi beklager den ulejlighed, som vi har været årsag til i forbindelse med skatteindberetningen af din inkassogæld til os.”
Banken har oplyst, at som følge af en praksisændring i 2019 hos Skat skulle banken ændre sin måde at indberette inkassogæld på. Ændringen medførte, at antallet af debitorer på gælden ikke kunne identificeres, og klagerens gæld fik en ejerstatuskode hos Skat, der angav, at der var flere end to ejere eller en forening som debitor(er).
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal acceptere en akkord.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke har overholdt parternes aftale om, at hans betalinger på i alt 1.800 kroner pr. måned i ét år skulle afskrives på hovedstolen, og at banken herefter ville acceptere en akkord.
Banken bør imødekomme hans akkordforslag. Han har endvidere flere gange anmodet om rentestop. Han har aldrig modtaget et skriftligt svar. Banken har alene svaret pr. telefon. Senest svarede banken, at det var lige meget, da det var hovedstolen, der skulle findes en ordning på, og at afdragene blev afskrevet på hovedstolen. Det, kan han ikke se, er sket, og der er også tilskrevet renter. Han er overbevist om, at banken gik med til rentestop.
Siden 2018 har han betalt 500 kroner pr. måned, som han ikke kan se i sagen.
Han måtte selv regne ud, hvordan han kunne betale 1.800 kroner på en 14-dages løn. Banken sendte indbetalingskort på 700 kroner hver 14. dag, hvilket ikke gav 1.800 kroner pr. måned. Han betalte imidlertid i alt 1.800 kroner pr. måned og overholdt dermed aftalen om at betale 1.800 kroner pr. måned i et år.
Det var mundtligt aftalt med banken, at efter ét års betaling af 1.800 kroner pr. måned ville banken være imødekommende over for en akkord. Nu skriver banken, at der skal gå to år, før de vil se på sagen, og banken har således ikke holdt sit løfte.
Ifølge det frivillige forlig af 14. maj 2019 beregnes der ikke renters rente. Det fremgår ikke, hvordan restgælden på 746.621,59 kroner fremkommer.
En del af renterne må være forældet.
Ifølge det frivillige forlig af 20. maj 2019 skulle der betales renter af restgælden, men den mundtlige aftale var, at afdragene gik af på hovedstolen. Banken ville ikke se på en akkord, med mindre han skrev under på dette forlig på trods af, at det var en fælles gæld.
Banken bør rette skattekoden, så den viser, at der kun er to skyldnere på gælden og ikke en forening. Ifølge Skat er det kun banken, der kan ændre dette.
I skatteoplysningerne står han alene som skyldner, hvilket er forkert, da H hæfter for halvdelen.
Den 30. november 2020 blev der endnu engang ændret i hans skatteforhold, uden at han var blevet adviseret.
I betragtning af, at H bare kan meddele, at hun ikke vil betale, føler han sig dårligt behandlet. Han har gennem lang tid forsøgt at komme ud af sin gæld, og banken har ikke været særlig imødekommende.
Banken bør redegøre for hans selvangivelse for 2019 og 2020. I 2019 blev der tilskrevet 156.381 kroner og i 2020 48.952 kroner. Han kan ikke se, hvordan disse beløb er fremkommet.
Af forliget af 20. maj 2019 fremgik 62.465.79 kroner i renter, hvilket ikke stemmer overens med bankens oplysning om, at han ikke har betalt renter i 2019 og 2020. Det fremgår endvidere af hans skattemæssige årsopgørelser for 2019 og 2020, at han har betalt renter til banken.
Da han gennem lang tid har foreslået mange muligheder for at komme ud af gælden, men ikke har mødt nogen form for forståelse fra bankens side, er det snart fristende at stoppe al betaling i lighed med H, da hun tilsyneladende ikke er blevet straffet for ikke at ville betale sin del af gælden.
Han har nu tilbudt op til 200.000 kroner til fuld og endelig afgørelse. Banken har afslået at give et bud på, hvor meget der skal til for at opnå akkord. Banken har foreslået, at han skal komme med et bud på et beløb, når hans sag er afsluttet i Ankenævnet.
Danske Bank har anført, at forældelsen af gælden er blevet afbrudt ved dommen, fogedforretningen og frivillige forlig.
Alle indbetalinger fra klageren og H samt restprovenu fra salg af bil er blevet anvendt til nedbringelse af hovedstolen, jævnfør dommen, uagtet at det fremgik af afviklingsaftalen, at indbetalinger først dækkede omkostninger og dernæst renter påløbet inden opgørelsesdagen. Banken har således efterlevet den mundtlige aftale med klageren om dækningsrækkefølge.
Af de af klageren fremlagte personlige skatteoplysninger for 2019 og 2020 fremgår, at renteudgiften til banken i begge år har været 0 kroner.
Klagerens gæld til banken er blevet gennemgået som led i den igangværende undersøgelse i banken vedrørende kunders inkassogæld til banken. Gennemgangen har vist, at der ikke er fejl i opgørelsen, og der er således ikke grundlag for at korrigere kravet over for klageren.
Det fremgår af såvel det frivillige forlig som afviklingsaftalen, at banken beregner rente af gælden.
Banken har ikke lovet klageren en rentenulstilling eller en akkord efter ét år.
Banken er hverken forpligtet til at indgå en aftale om rentenulstilling eller en aftale om akkord med klageren. Banken har telefonisk oplyst klageren om, at banken er villig til at indgå i en dialog med ham om muligheden for en akkordaftale med udgangspunkt i gælden opgjort til 475.371,32 kroner. Banken er dog ikke forpligtet til at indgå en sådan aftale.
Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til en eventuel akkordaftale.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Aftalen om afvikling med 1.800 kroner om måneden skulle genforhandles efter to år, og aftalen om afvikling med 700 kroner hver 14. dag, der blev indgået, fordi klageren var 14-dages lønnet, skulle genforhandles efter tre år. Ændringen af afviklingsaftalen skete på foranledning af klageren.
Ved det frivillige forlig den 2. februar 2018 blev gælden inklusive renter opgjort til 663.443,98 kroner. Herefter indbetalte klageren 7.500 kroner i perioden 7. marts 2018 til 3. maj 2019.
Da klageren indgik en afviklingsaftale den 14. maj 2019, blev gælden opgjort til 663.443,98 kroner - 7.500 kroner = 655.943,98 kroner + renter fra 3. februar 2018 til 14. maj 2019 svarende til 61.641,19 kroner = 717.585,17 kroner.
Nogle dage senere, den 20. maj 2019, underskrev klageren et frivilligt forlig, hvor gælden blev opgjort til 655.943,98 kroner + renter fra 3. februar 2018 til 20. maj 2019 svarende til 62.465,79 kroner = 718.409,77 kroner.
Posteringsoversigten viser samtlige indbetalinger, som klageren har foretaget siden 3. juli 2019 til og med 10. juli 2020.
Banken har under klagesagen foretaget en ændring via Skats portalløsning, hvorved registrering af ”JA” til flere end to ejere blev ændret til ”NEJ” til flere end to ejere. Ændringen medførte, at gælden hos Skat nu fremstod som om, at klageren alene var debitor, idet bemærkes, at der ikke var andre valgmuligheder i Skats portalløsning end de førnævnte.
Registreringen hos Skat ændrer ikke ved, at klageren over for banken hæfter solidarisk for gælden sammen med H.
Bankens indberetning og Skats registrering af gælden har ikke haft nogen konsekvens for klageren, da klageren ikke har betalt renter på sin gæld til banken, siden kontoen overgik til inkassobehandling.
Klageren har anmodet banken om at redegøre for bankens indberetning til Skat vedrørende kundens gæld til banken for så vidt angår et beløb på 156.381 kroner vedrørende 2019 og af et beløb på 48.952 kroner vedrørende 2020.
Banken har været i dialog med Skat og på den baggrund foretaget en korrektion af indberetningen af kundens gæld. Ved korrektionen har banken opdelt gælden i to dele - en del, hvor der er solidarisk hæftelse og en del, hvor kunden hæfter alene. Banken er fortsat i dialog med Skat om styrelsens praksisændring i forhold til indberetning/opdeling af renter i gældsforhold med to debitorer. Klageren hæfter ikke for yderligere beløb som følge af bankens skatteindberetning.
Den gæld, som banken har indberettet til SKAT, er den gæld, som klageren har anerkendt ved sin underskrift på det frivillige forlig den 20. maj 2019. Gælden består både af en restgæld og af renter. Banken har informeret klageren om, at den ene indberetning vedrører den del af gælden og anerkendte renter, som klageren hæfter for solidarisk sammen med H. Den anden indberetning vedrører de yderligere renter, som klageren har anerkendt via det indgåede forlig. Denne del af gælden er indberettet som værende klagerens gæld alene.
Korrektion af indberetningen er afstemt med Skattestyrelsen.
Klageren er velkommen til at deltage i et møde med bankens Inkasso Service, hvor klageren kan få en nærmere forklaring af indberetningen til Skat og anvendelsen af kundens indbetalinger til banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, havde hos Danske Bank en boligkredit, som i 2009 overgik til inkasso på grund af misligholdelse.
Ved udeblivelsesdom afsagt den 8. december 2009 blev klageren og H dømt til at betale gælden på kreditten, som blev opgjort til 514.981,32 kroner, med tillæg af variabel rente p.t. 15,2 % p.a. fra den 31. august 2009, samt sagens omkostninger.
Gælden blev efterfølgende opgjort i fogedretten, og klageren underskrev frivillige forlig og afviklingsaftaler med banken vedrørende gælden.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken lovede klageren at frafalde renter eller at indgå en akkordaftale, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte bankens krav, der nu opgøres til 475.371,32 kroner med tillæg af renter, hverken helt eller delvist.
Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at klagerens gæld til banken er blevet gennemgået som led i den igangværende undersøgelse i banken vedrørende kunders inkassogæld til banken, og at gennemgangen har vist, at der ikke er fejl i opgørelsen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Banken har under sagen oplyst klageren om, at banken er villig til at indgå i en dialog med ham om muligheden for en akkordaftale med udgangspunkt i gælden opgjort til 475.371,32.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.