Indsigelse om mangelfuld rådgivning om dækning under erhvervsevnestabsforsikring, der blev tegnet i 1996. Spørgsmål om forældelse
| Sagsnummer: | 53/2021 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Kritte Sand Nielsen, Jacob Ruben Hansen. |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
Forældelse - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning om dækning under erhvervsevnestabsforsikring, der blev tegnet i 1996. Spørgsmål om forældelse |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning om dækning under erhvervsevnestabsforsikring, der blev tegnet i 1996.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank.
I 1996 tegnede klageren en erhvervsevnestabsforsikring ”Tryghedsgaranti, Invalideydelse” i forsikringsselskabet F via banken.
I november 2012 fik klageren bevilget fleksjob.
I marts 2013 flyttede klageren sit engagement til et andet pengeinstitut. Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af materiale om forsikringen, herunder om, hvornår og på hvilke vilkår den blev tegnet, og hvilke drøftelser banken havde med klageren i den forbindelse. Banken har alene kunnet finde kontoudtog vedrørende betaling af årlige præmier for forsikringen i perioden 2007-2013.
Ved brev af 7. februar 2017 fik klageren afslag fra F på udbetaling under forsikringen med henvisning til, at han ikke opfyldte betingelserne som følge af sin indtjening i fleksjob:
”… Vi har behandlet din henvendelse i forhold til evt. udbetaling under fleksjob. …
Din indtjening i fleksjob (løn og fleksløntilskud) overstiger både halvdelen og to tredjedele af din indtægt før dit erhvervsevnetab i 2010, hvorfor vi ikke har mulighed for at udbetale til dig under fleksjob …”.
Parternes påstande
Den 1. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Jyske Bank skal stille ham økonomisk, som om han modtager forsikringsydelser under erhvervsevnetabsforsikringen.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken burde have oplyst om, at man ikke kan få udbetaling fra forsikringen hvis man på nogen måder får ydelser og tilskud fra det offentlige. Forsikringen overgik efterfølgende til F, som heller ikke oplyste, at man ingenting kan få, hvis man modtager penge fra det offentlige. Han blev først oplyst om dette, da han fik brug for forsikringen.
Der er tale om dårlig og mangelfuld rådgivning. Banken burde som sælger af forsikringen oplyse om et så vigtigt et forhold.
Sagen er ikke forældet.
Jyske Bank har anført, at klageren ikke har dokumenteret, at banken har handlet erstatningspådragende.
Klageren har anført, at bankens erstatningspådragende handling består i, at banken ikke nævnte, at udbetaling fra forsikringen ikke vil kunne finde sted, hvis han modtog ydelser fra det offentlige. Banken er ikke forpligtet til at gennemgå alle undtagelser fra en forsikring, som formidles af banken. Undtagelserne fremgår af forsikringsbetingelserne, som altid udleveres ved indtegningen af kunder i F. Klageren fik tildelt fleksjob fem år efter tegning af forsikringen, hvilket understøtter, at banken ikke havde nogen særlig anledning til at henlede klagerens opmærksomhed på undtagelserne fra forsikringsdækningen i forbindelse med indtegningen.
Bankens eneste rolle i formidling af forsikringen fra F var indtegning og præmieopkrævning. Banken har ikke efterfølgende haft drøftelser med klageren om forsikringen eller været involveret i klagerens dialog med F.
Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab. Det forhold, at klageren blev skuffet i sine forventninger til, hvad han kunne få udbetalt, udgør ikke et tab.
Banken er ikke rette part, da krav under forsikringen skal rettes mod F.
Klagerens eventuelle krav mod banken er fortabt ved passivitet og forældelse. Klageren fik afslag fra F i februar 2017. Klageren har ikke efterfølgende været i dialog med banken om sagen eller rettet et krav mod banken. Fristen for forældelse må senest kunne regnes fra afslaget fra F i 2017, hvor klageren fik besked om, at han ikke var dækket af forsikringen. Klagerens eventuelle krav mod banken er dermed senest blevet forældet i februar 2020, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 jfr. § 3, stk. 2.
Ankenævnets bemærkninger
I 1996 tegnede klageren en erhvervsevnestabsforsikring i forsikringsselskabet F via Jyske Bank. Banken har oplyst, at den efter oprettelsen af forsikringen ikke havde drøftelser med klageren om forsikringen eller var involveret i klagerens dialog med F.
I 2010 fik klageren et erhvervsevnetab. I november 2012 fik klageren bevilget fleksjob. I marts 2013 skiftede klageren pengeinstitut. I februar 2017 fik klageren afslag fra F på udbetaling under forsikringen med henvisning til, at han ikke opfyldte betingelserne som følge af sin indtjening i fleksjob.
Det er ikke godtgjort, at banken i forbindelse med rådgivningen af klageren om tegning af forsikringen begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.
Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt rådgivningsansvar for banken i forbindelse med oprettelsen af forsikringen er forældet.
Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jævnfør § 2, at den absolutte (seneste) forældelsesfrist for rådgivningsansvar er ti år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Rådgivningen fandt sted i 1996. Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald i februar 2017 havde tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning til at rejse et eventuelt erstatningskrav. Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende bankens rådgivning var forældet den 1. februar 2021, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet, både efter den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, og efter den tiårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.