Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland. Spørgsmål om der ved tegningen blev aftalt vilkår, der afviger fra sparekassens vedtægter.

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser samt om der i forbindelse med tegningen blev aftalt vilkår, der afviger fra sparekassens vedtægter.

Sagens omstændigheder

Klageren var i 2007 kunde og garant i Sparekassen Østjylland. Han har oplyst, at han på et tidspunkt i 1990’erne og i begyndelsen af 2000’erne tegnede garantkapital for henholdsvis 11.000 kr. og 27.000 kr. Klageren tegnede i 2007 garantkapital for yderligere 7.000 kr.

I forbindelse med den seneste tegning underskrev klageren den 28. november 2007 en kvittering for indbetalt garantkapital, hvoraf fremgår:

”…

Kopi af

Kvittering for indbetalt garantkapital kr. 45.000,00

…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker. …

…”

Over klagerens underskriftsfelt var anført følgende:

”…

Undertegnede bekræfter ved sin underskrift af kopi af nærværende kvittering, at have modtaget information om garantikapitalens forpligtelse.

…”

Klageren har anført, at han ikke modtog en kopi af kvitteringen.

Den 5. november 2008 indførte sparekassen et opsigelsesvarsel på garantkapital. I den forbindelse sendte sparekassen følgende brev til garanterne:

”…

Grundet den ekstraordinære krisesituation på de finansielle markeder indstiller brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter meget kraftigt, at foreningens garantsparekasser straks indfører et midlertidigt stop for indløsning af garantikapital.

Sparekassen Østjylland har besluttet at efterkomme denne indstilling, men p.g.a. vores meget høje solvens og likviditet i en modificeret udgave.

Vi indfører derfor et opsigelsesvarsel på garantikapital.

Fremover vil Sparekassen Østjyllands bestyrelse på sine møder tage stilling til ønsker om udbetaling. Dette for at sikre, at vi i disse turbulente tider altid er forsvarligt dækket egenkapitalmæssigt.

…”

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang der var købere.

Klageren har oplyst, at han ringede til sparekassen den 11. januar 2012, som var dagen efter han fyldte 65 år, for at få opgjort sin kapitalpension. Han blev oplyst om, at dette godt kunne lade sig gøre bortset fra de 45.000 kr., som stod i garantbeviser. De var indefrosset på ubestemt tid. Klageren har anført, at dette ikke er i overensstemmelse med, hvad han har aftalt med sparekassen i tidens løb.

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Af en af sparekassen fremlagt intern produktbeskrivelse (oprettet i december 2010 og senest ajourført i december 2011) vedrørende garantbeviser fremgår følgende:

”…

Følgende fremgår af sparekassens vedtægter (pr. 23. marts 2011):

”…

3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse helt eller delvist, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, og såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end 1. mio. kr., og såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed.

…”

Følgende fremgår af sparekassens vedtægter (fra 1990, dengang: ”Sparekassen Hammel”):

”…

§ 3

…

Stk. 2. Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantikapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, garantikapitalen ikke under 1 mill. kr. og egenkapitalen ikke under kravet i lov om banker og sparekasser § 21.

…”

Parternes påstande

Den 13. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal udbetale ham 45.000 kr.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han over en periode fra først i 1990’erne til slutningen af 2007 modtog for dårlige og urigtige oplysninger vedrørende garantbeviserne.

I forbindelse med købet af garantbeviser for 11.000 kr. i starten af 1990’erne sagde den daværende leder L i sparekassen, at han uden videre ville få pengene udbetalt den dag, at han fyldte 65 år. Han fik sparekassens accept på dette og indgik dermed en aftale herom. Han modtog ingen kvittering for købet.

I forbindelse med at han i begyndelsen af 2000’erne satte yderligere 27.000 kr. i garantbeviser, sagde L med et stort grin, at der vist ingen chancer var for, at sparekassen krakkede inden, at han fyldte 65 år. Han indgik igen en aftale om udbetaling ved 65 år. Endnu engang blev han ikke oplyst om reglerne vedrørende garantbeviser og fik heller ikke denne gang nogen kvittering på købet.

Sidst i november 2007 var han til møde i sparekassen vedrørende hans forretningsmæssige forhold. Der blev efterfølgende snakket en smule om privat sager. Der stod 7.000 kr. på en konto under hans kapitalpension. Han satte dem i garantbeviser. Endnu engang fik han ingen information eller kvittering.

En dag kom han tilfældigt forbi sparekassen, hvor han fik at vide, at der vedrørende virksomheden lå nogle papirer til underskrift. Der var mange papirer, men han fik da en kopi af det hele med (troede han), så han kunne læse det igennem senere.

Da han i januar 2012 bad om at få opgjort sin kapitalpension, fik han at vide, at der forelå en ”kvittering”, hvor alle regler vedrørende garantbeviser, stod på. Han bad om en kopi. Den har åbenbart lavet i forbindelse med hans sidste køb. Kvitteringen har ud fra datoen at se, ligget i mellem de forretningspapirer, som han skrev under på. Han har ikke kunnet få oplyst, hvorfor han ikke fik en kopi af kvitteringen.

Han har underskrevet reglerne for garantbeviser for de sidste 7.000 kr., som han købte. Selvom dette skete ved bondefangeri. Ved de første køb for 38.000 kr. blev han informeret helt anderledes. Så dette må være gældende for disse køb.

Han var en tåbe at underskrive kvitteringen uden at læse den. Han var overbevist om at kunne stole på et pengeinstitut, som han har haft i mange år.

I 2007 spurgte den daværende filialdirektør, om han var informeret om risici vedrørende garantbeviser. Han kunne kun sige ”ja”, da han var sikker på, at han som ved de tidligere tegninger havde en klar aftale vedrørende tilbagekøb. Derefter blev der ikke nævnt et ord mere om garantbeviser.

Det undrer ham, at der står 45.000 kr. på kvitteringen fra 2007, da han jo kun købte for 7.000 kr. Det kunne skyldes endnu en fejl fra sparekassens side.

Det kunne også skyldes, at sparekassen ville gøre opmærksom på, at reglerne i pkt. 3.2 også gjaldt for de 38.000 kr., som han inden for de sidste 15 år, havde investeret i.

Sparekassen har fremlagt en intern produktbeskrivelse, der er oprettet i 2010 og ajourført i 2011. Det er fire år efter sidste køb og næsten 20 år efter første køb. Det er spørgsmålet, om der var de samme retningslinjer i begyndelsen af 1990.

Af de fremlagte retningslinjer fremgår, at den ydede rådgivning altid skal dokumenteres.

Sparekassen har anført, at han ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilke vilkår, der blev aftalt ved de første to investeringer. Dette er praktisk talt umuligt, da der ikke findes noget på skrift til trods for sparekassens egne interne regler herom.

Han skal have de 38.000 kr. plus renter udbetalt. Han forventer også medhold i, at han fik mangelfuld, forkert og slet ingen rådgivning vedrørende tegning af de sidste 7.000 kr., så også disse bliver udbetalt inkl. påløbne renter.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har blandt andet anført, at klageren blev oplyst om de med investeringerne forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningerne af garantkapital.

Dette forhold er dokumenteret ved den fremlagte kvittering.

Vedrørende den fremlagte produktbeskrivelse bemærkes, at der er tale om et internt dokument, som dokumenterer, at det af sparekassens interne retningslinjer fremgik, at enhver rådgivningssituation skulle tage udgangspunkt i, at garantkapital var ansvarlig kapital.

Klagerens eget udsagn vedrørende den første tegning i 1990’erne, hvor han fik at vide, at pengene blev bundet som risikovillig kapital, understøtter, at han allerede da var oplyst om de hermed forbundne risici.

Klageren har således ikke godtgjort, at sparekassen har ydet mangelfuld eller forkert rådgivning.

Selv hvis dette måtte være tilfældet, må det senest ved klagerens underskrivelse af kvitteringen i 2007, have stået ham klart, at garantkapitalen ikke var umiddelbar indløselig.

Klagerens påstand - om at have indgået en aftale vedrørende garantkapitalen på 38.000 kr. om indløsning på en bestemt dato - er udokumenteret.

Den pågældende medarbejder erindrer ikke, at der skulle være aftalt et sådant vilkår.

Et sådant vilkår er ikke i overensstemmelse med den underskrevne kvittering.

Punkt 3.2 i de historiske vedtægter fra 1990 er indholdsmæssigt identisk med punkt 3.2 i de senest gældende vedtægter.

Det fremgår udtrykkeligt af pkt. 3.2., at ingen garant har krav på at få sin garantkapital indløst. Suspension af indløsning af garantkapital og indførelsen af garantbørsen var forenelig med sparekassens vedtægter.

Sparekassen har ikke handlet ansvarspådragende og god skik reglerne er ikke blevet tilsidesat.

Ankenævnets bemærkninger

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I hvert fald i forbindelse med den sidste tegning af garantkapital i 2007 underskrev klageren en kvittering, hvoraf det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst; men alene udbetales efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker, hvilket indholdsmæssigt svarer til vedtægternes pkt. 3.2.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klageren vidste eller burde have vidst, at hans samlede garantkapital var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klageren havde ikke grundlag for at tro, at han i en sådan situation ville få mulighed for at indløse sit garantindskud.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med de første tegninger af garantkapital skulle have indgået aftale med sparekassen om indløsning af garantkapital ved klagerens fyldte 65. år.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.