Rente af omprioriteringskonto.
| Sagsnummer: | 406/1994 |
| Dato: | 30-12-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rente af omprioriteringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede forestod i efteråret 1993 en omprioritering af klagerens ejendom, hvor tre lån i Realkredit Danmark med en samlet restgæld på ca. 560.000 kr. blev indfriet gennem optagelse af et kontantlån på 620.000 kr. i Totalkredit.
Den 18. oktober 1993 hævede indklagede 1.000 kr. på klagerens konto; beløbet vedrørte gebyr for vurdering af klagerens ejendom, og af en meddelelse til klageren fremgår, at beløbet ville blive refunderet ved gennemførelse af omprioriteringen.
Den 12. november 1993 underskrev klageren aftale om omprioritering. Indklagede rekvirerede herefter tre indfrielsesopgørelser hos Realkredit Danmark. Indklagede har oplyst, at opgørelserne var til brug for korrekt stempelberegning i forbindelse med stempling af pantebrevet til Totalkredit. Indfrielsestilbudene udløb den 24. november 1993, og da indklagede på dette tidspunkt ikke havde modtaget pantebrevet til Totalkredit retur fra tinglysning, rekvireredes den 30. november 1993 til brug for indfrielsen af lånene påny tre indfrielsesopgørelser.
Den 9. december 1993 fremsendte indklagede til Realkredit Danmark i alt 590.399,33 kr. til indfrielse af de eksisterende lån. Beløbet blev debiteret en oprettet lånesagskonto. Den 13. december 1993 fremsendte Totalkredit låneprovenuet af kontantlånet, 615.450 kr. Indklagede har oplyst, at beløbet blev modtaget den 15. december 1993 og er indsat på lånesagskontoen med valør den følgende dag.
Den 15. december 1993 hævede indklagede på lånesagskontoen 4.000 kr. og 375 kr. udgørende henholdsvis ekspeditionsomkostninger ved hjemtagelse af Totalkreditlånet og gebyr for påførsel af rykningspåtegning på et ejerpantebrev. Den 27. december 1993 hævede indklagede 450 kr. med tillæg af 6 kr. i gebyr på lånesagskontoen. Beløbet vedrørte betaling til Realkredit Danmark for de 6 indfrielsesopgørelser. Den 31. december 1993 hævedes på lånesagskontoen rente med 2.541,31 kr.
I indklagedes skrivelse af 11. marts 1994 til klageren redegjorde indklagede for beregningen af gebyr overfor klageren:
| "Formidlingsgebyr 0,45% af de første 600.000 | i alt kr. i alt kr. | 2.700,00 1.365,00 |
| Ialt kr. | 6.340,00" |
I skrivelsen anførte indklagede endvidere, at da klageren alene var blevet afkrævet i alt 4.375 kr., var vurderingsgebyret på 1.000 kr. samt udgiften til ekstraordinær indhentelse af indfrielsesopgørelser refunderet ved modregning i det samlede gebyr.
Efter at klagerne og indklagede har korresponderet om størrelsen af omkostningerne ved omprioriteringens gennemførelse, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren gebyr for ejendommens vurdering 1.000 kr., indfrielsesopgørelser til Realkredit Danmark 225 kr. samt renter debiteret lånesagskontoen ultimo 1993 2.541,31 kr., eller i alt 3.766,31 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at af indklagedes meddelelse af 15. december 1993 fremgik ikke, at gebyret for ejendomsvurdering på 1.000 kr. samt 325 kr. vedrørende indfrielsesopgørelser blev refunderet. Hun finder, at indklagedes bemærkning om refusion er udtryk for en efterrationalisering. Hun fik oprindelig oplyst, at omkostningerne ved en konvertering ville være 6-7.000 kr., men det samlede beløb har været på i alt ca. 15.600 kr., når tillægges gebyr til Totalkredit og tinglysningsgebyr m.v. Med hensyn til renteudgiften finder hun, at indfrielsen af de eksisterende lån burde være sket samtidig med det nye låns udbetaling, hvorved renteudgiften ville være undgået.
Indklagede har anført, at klageren ved fastsættelsen af det samlede gebyr på 4.375 kr. har opnået refusion for vurderingsgebyret og gebyret på 225 kr. En nøjagtig samtidig indfrielse af de gamle lån og udbetaling af det nye var ikke mulig, og klageren er derfor forpligtet til at betale renter som sket. Indklagede bestrider, at man har oplyst, at såvel gebyret til indklagede som andre omkostninger ville andrage mellem 6 og 7.000 kr. Da der ikke er indgået nogen endelig aftale om størrelsen af indklagedes gebyr, følger det af almindelige obligationsretlige principper, at klageren er pligtig at betale det opkrævede gebyr på 4.000 kr., som ikke kan anses for urimeligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med debiteringen af gebyret på 4.000 kr. burde have redegjort for, hvorledes gebyret var beregnet, og hvordan refusion af vurderingsgebyret på 1.000 kr. samt 225 kr. skete. Ved en samlet vurdering finder Ankenævnet imidlertid ikke grundlag for at nedsætte det opkrævede gebyr til indklagede på i alt 4.375 kr., som ikke kan anses for at overstige det rimelige.
Der findes ikke at være gået så lang tid mellem indfrielsen af de eksisterende lån og udbetaling af det nye lån, at der er grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klageren nogen rentedifference.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.