Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fremsendelse af betalingsoversigter til kontohavers ægtefælle.

Sagsnummer: 342 /2002
Dato: 12-12-2002
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Ole Simonsen
Klageemne: Betalingsservice - øvrige spørgsmål
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst: Fremsendelse af betalingsoversigter til kontohavers ægtefælle.
Indklagede: BG Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod, at der i sommeren 2002 blev fremsendt betalingsoversigter vedrørende klagerens betalinger til hans ægtefælle.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en Giro lønkonto hos indklagede. Til kontoen er der knyttet 21 betalingsserviceaftaler, herunder en aftale om klagerens betalinger til Eurocard/Mastercard. Klagerens ægtefælle har fuldmagt til at disponere på kontoen. Indtil sommeren 2002 modtog klageren løbende betalingsoversigter vedrørende samtlige betalinger via kontoen.

Den 1. juli 2002 blev alle Girokonti som led i fusionen mellem indklagede og et andet pengeinstitut overført til koncernens fælles edb-platform.

Efter gennemførelsen af denne omlægning blev der til klagerens ægtefælle fremsendt betalingsoversigt vedrørende nogle af klagerens betalinger, herunder bl.a. klagerens betaling til Eurocard/Mastercard. Årsagen hertil var, at de pågældende betalinger var registreret med ægtefællens CPR-nr.

Parternes påstande.

Den 28. august 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"Jeg ønsker, at pengeinstitutankenævnet tager stilling til det lovlige i at sende fortrolige og personlige oplysninger til andre, uanset hvad årsagen måtte være.

Jeg ønsker, i tilfælde af at der sket brud på loven, at Pengeinstitutankenævnet indleder de nødvendige revselsesskridt.

Jeg ønsker, at alle betalinger trukket på min personlige konto i [indklagede] alene sendes til undertegnede.

Jeg ønsker dækning fra [indklagede] for det besvær, man har påført mig ved at bruge tid på at sikre mig at oplysningerne ikke yderligere er faldet uvedkommendes hænder."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår den del af klagen, der vedrører godtgørelse for tidsforbrug og har i øvrigt nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke uden hans samtykke var berettiget til at fremsende betalingsoversigter vedrørende hans betalinger til en udenforstående tredjepart. Det var heller ikke berettiget at sende betalingsoversigten til ægtefællen, selvom hun har trækningsret på kontoen.

Ægtefællen fik bl.a. tilsendt en betalingsoversigt, der indeholdt en afregning af hans personlige kreditkort, hvilket er andre personer uvedkommende.

Lovligheden af fremgangsmåden ønskes belyst, uanset om indklagede kan forklare årsagen. Der bør indledes revselsesskridt over for indklagede, således at denne praksis ikke gentages.

Indklagede bør endvidere yde en godtgørelse for det besvær, han er blevet påført ved at bruge tid på at sikre sine rettigheder.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, og derfor falder uden for Ankenævnets kompetence.

Det har ikke været muligt at afklare årsagen til, at klagerens ægtefælles CPR-nr. var tilknyttet betalingsaftalerne på klagerens konto, men det erkendes, at der er sket en beklagelig fejl.

Betalingsoversigterne er nu tilknyttet klageren, og fremtidige betalingsoversigter vil alene blive tilsendt klageren. Indklagede vendte i august 2002 tilbage til den tidligere brugte fremsendelsesmetode på Girokonti.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren ikke er berettiget til godtgørelse for sit timeforbrug anvendt såvel før som efter klagerens indgivelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har erklæret, at fremsendelsen af betalingsoversigten til klagerens ægtefælle beroede på en fejl, som nu er rettet. Der foreligger derfor ikke på dette punkt nogen tvist, som Ankenævnet kan tage stilling til.

Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale godtgørelse til klageren for det tidsforbrug, denne har haft i forbindelse med sagen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af § 16 stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, at ingen af parterne betaler omkostninger til den anden part i forbindelse med klagesagens behandling.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.