Indsigelse mod uansvarlig långivning og for høje renter. Krav om nedskrivning af restgæld og tilbagebetaling af afdrag.
| Sagsnummer: | 520/2021 |
| Dato: | 18-09-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jimmy Bak, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Rente - udlån Udlån - hæftelse Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod uansvarlig långivning og for høje renter. Krav om nedskrivning af restgæld og tilbagebetaling af afdrag. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod uansvarlig långivning og for høje renter. Krav om nedskrivning af restgæld og tilbagebetaling af afdrag.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en grundkonto -153.
Den 24. august 2006 optog klageren et forbrugslån -127 i banken med en oprindelig hovedstol på 206.983,98 kr. inklusive ekspeditionsgebyr og bevillingsprovision. Gældsbrevet er ikke fremlagt i sagen.
Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af dokumenter fra 2006, men at den formoder, at den i forbindelse med bevillingen af lånet bad klageren om at fremlægge årsopgørelse, lønsedler, budget og oplysninger om rådighedsbeløb i henhold til bankens generelle retningslinjer.
Af et kontoudskrift af 31. december 2006 fremgår, at den månedlige ydelse i 2006 udgjorde 3.000 kr., og at renten var variabel, for tiden 8,243 %. Det fremgår endvidere, at lånet ved flere lejligheder blev forhøjet, hvorfor saldoen pr. 31. december 2006 udgjorde 266.200,14 kr.
I de følgende år betalte klageren løbende en del af ydelserne på lånet. De månedlige ydelser steg løbende til 4.000 kr. fra den 1. maj 2008 og indtil 2010, hvor den månedlige ydelse udgjorde 3.750 kr. Lånet blev løbende forhøjet, og saldoen udgjorde pr. 31. december 2012 derfor 311.849,97 kr.
Banken har fremlagt en kreditindstilling fra 2012, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
DER ANSØGES OM AT GENFORHANDLING ÆNDRES FRA 30.05 TIL 30.09.2012. [KLAGERENS] SAMLEVER ER LIGE DØD AF KRÆFT OG HAN KAN P.T. IKKE OVERSKUE DET. HAN SØGER OM FØRTIDSPENSION. HAR AFTALT MED HAM AT VI TALES VED EFTER SOMMERFERIEN. INDSTILLS TIL BEV.
…
Indkomst og formue
Indkomst: pension
Rådighedsbeløb: kendes ikke – budget laves i april.
Fremtidig økonomi: forventer førtidspension.
Formueforklaring:
Aktiver: Bil anslået til 30 tkr.
Gæld hos Nordea: 319 tkr.
Gæld hos andre: ingen ifølge debitor.
Formue: -289
Gældsfaktor: kendes ikke
Risikoanalyse, strategi og handlingsplan
Årsager: Vurderes kritisk p.ga. overforbrug – dårlig økonomistyring.
…
Uddybning til konklusion
Lån forhøjet til div. Regninger – samlever død – der udfærdiges nyt budget i april mdr.
…”
Ved gældsbrev af 8. oktober 2013 fik klageren forhøjet forbrugslån -127 med 25.102,04 kr., hvorefter saldoen udgjorde 336.385,28 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.425 kr. første gang den 31. december 2013 og sidste gang den 31. maj 2032. Rentesatsen var variabel, for tiden 10,25 % p.a. Renten blev beregnet dagligt og blev tilskrevet i slutningen af hvert kvartal.
Banken har oplyst, at den i forbindelse med forhøjelsen af lånet bad klageren om at fremlægge årsopgørelse, lønsedler, budget og oplysninger om rådighedsbeløb, men at den ikke er i besiddelse af disse dokumenter fra 2013. Banken er alene i besiddelse af en efterfølgende kreditindstilling fra 2013, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
|
Ejendom 1 Lejlighed Lejebolig |
336 |
Fremtidigt engagement i Nordea inkl. NK |
336 |
|
|
|
Fremtidigt engagement uden for Nordea |
77 |
|
|
|
Samlet fremtidigt engagement |
413 |
|
|
|
Formue |
-77 |
|
Aktiver i alt |
336 |
Passiver i alt |
336 |
|
Årlig bruttoindkomst |
126.000 |
Gældsfaktor |
0,00 |
|
Formueandel (%) |
-22 |
|
|
…
Analyse og vurdering
Specifikation af formål samt ændring i engagement og sikkerhed
Engagementsforhandling pr. 31.12.2013. Ny genforhandling 31.01.2014.
Konklusion
Genforhandling udskydes.
[Klageren] har fået arbejde – nyt budget skal laves.
Hvis dette ikke er tilfredsstillende, sendes kunden til inkasso.
Kunde- og famlilieforhold
Boer alene – boer hos svigerdatter og søn.
Indkomst
126 tkr. – sygedagpenge.
Det forventes at [klageren] har job nu.
Aktiver
Ingen aktiver.
Passiver
Forbrugslån 336 tkr. Ydelse pr. mdr. 3425 kr. – løbetid 18 år 5 mdr. Der er gæld hos [pengeinstitut1], [låneudbyder] og [pengeinstitut2] på i alt ca. 77 tkr. – der er ingen afvikling på disse.
Nøgletal
Se indstilling.
Nuværende og fremtidigt rådighedsbeløb
Nuværende rådighedsbeløb 1,5 tkr. 1 v.
Dette vil stige ved arbejde.
…
Planlagte tiltag
Handlingsplan
[Klageren] vil og skal have job i 2013 – hvis han ikke får dette, vil engagementet blive sendt til incasso. Overtræk og indf. af kassekredit – lægges oveni lånet. December 2013.
Tjekliste Gennemført
Vurder relevant internt materiale og information Ja
Foretaget.
Book et møde og send mødebekræftelse Ja
Kunden vil blive indkaldt til møde i januar mdr.
Vurder relevant materiale fra kunden Ja
Årsopgørelse og budget modtaget.
Ajourfør rådighedsberegningen fra Ejendomsberegneren Ja
Er foretaget
Sparring med filialdirektør Nej
Kender sagen.
Afholdelse af kundemøde Ja
Kunden vil blive indkaldt til møde i januar mdr.
…”
Af et kontoudskrift af 31. december 2014 fremgår, at klageren betalte de løbende ydelser på lånet i hele 2014, og at saldoen pr. denne dato udgjorde 334.930,75 kr. Den variable rente udgjorde 10,651 %.
Klageren betalte de løbende ydelser til og med den 31. oktober 2015. Banken har oplyst, at klageren i 2015 rettede henvendelse og anmodede om henstand med betaling af ydelserne i en periode.
Ved gældsbrev af 12. november 2015 blev de månedlige ydelser nedsat til 1.000 kr. fra den 30. november 2015 til den 31. marts 2016, hvor ydelsen igen steg til 3.425 kr. Sidste ydelse på lånet skulle betales den 30. september 2033. Lånets hovedstol udgjorde på dette tidspunkt 325.942,21 kr. Rentesatsen var for tiden 10,25 %.
Af kontoudskrift af 31. december 2015 fremgår blandt andet, at klageren i fjerde kvartal betalte i alt 5.425 kr. i ydelser og 8.440,42 kr. i rente. Den variable rente udgjorde 10,651 %. Saldoen pr. 31. december 2015 udgjorde 332.232,63 kr.
Af et kontoudskrift af 31. december 2016 fremgår blandt andet, at klageren i første kvartal betalte i alt 5.425 kr. i ydelser og 8.443,28 kr. i rente. Den variable rente udgjorde 10,651 %. Klageren betalte de løbende ydelser resten af 2016 og saldoen udgjorde pr. 31. december 2016 329.656,93 kr.
Ved en besked i netbanken den 2. januar 2017 skrev klageren følgende:
”…
Jeg har fundet ud af at banken ikke må tage mere end at jeg kan leve. og det kan jeg ikke for små 1000kr.
Så enten skal mit afdrag sættes ned så jeg har 2000kr mere om måneden, ellers må jeg gå videre med sagen.
Jeg henviser til dette link: www.budgethuset.dk/maa-banken-tage-penge-fra-min-konto-hvis-jeg-ikke-har-raad/
Hvor det står klart og tydeligt at jeg SKAL have penge til at kunne leve da jeg kun får en overlevelses indkomst.
…”
Den 24. januar 2017 fik klageren omlagt forbrugslån -127 til et nyt lån, konto -573, med en hovedstol på 335.000 kr. De månedlige ydelser udgjorde 1.000 kr. pr. den 31. januar 2017, hvorefter de steg til 3.425 kr. pr. den 31. juli 2017. Sidste ydelse på lånet skulle betales den 31. januar 2027. Rentesatsen var variabel, for tiden 3,50 % p.a.
Banken har oplyst, at klageren rettede henvendelse til banken få måneder efter og anmodede om yderligere henstand med betaling af de månedlige ydelser. Banken foretog en kreditvurdering og indgik en ny aftale med klageren om henstand med betaling af ydelserne, og klageren fortsatte herefter i en periode indtil 2018 med at betale en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Af kontoudskrift af 31. december 2017 for konto -573 fremgår blandt andet, at klageren betalte 3.000 kr. i ydelser pr. kvartal, og at renterne i hvert kvartal udgjorde fra 2.143,34 kr. til 2.937,95 kr. Pr. 31. december 2017 udgjorde saldoen 333.925,33 kr.
Af kontoudskrift af 31. december 2018 fremgår blandt andet, at klageren betalte 3.000 kr. i ydelser i første, andet og fjerde kvartal og 5.425 kr. i tredje kvartal, og at renterne i hvert kvartal udgjorde fra 2.872,90 kr. til 2.939,81 kr. Det fremgår også, at der blev overført 3.450 kr. til anden konto. Pr. 31. december 2018 udgjorde saldoen 334.587,22 kr.
Banken har oplyst, at parterne ekstraordinært genforhandlede lån -573 på et møde den 28. marts 2019. Klageren var kommet i fleksjob og anmodede igen om ydelsesnedsættelse på lånet. Banken foretog en kreditvurdering af klageren og beregnede hans månedlige rådighedsbeløb til 5.400 kr. Den månedlige ydelse blev nedsat til 2.400 kr. fra den 1. februar 2019 og seks måneder frem. Der er ikke fremlagt dokumentation for ydelsesnedsættelsen.
Af kontoudskrift af 31. december 2019 fremgår blandt andet, at klageren fra den 31. marts 2019 og resten af året betalte en månedlig ydelse på 2.400 kr. Pr. 31. december 2019 udgjorde saldoen 316.570,91 kr.
Banken har oplyst, at den i februar 2020 afviste at låne klageren flere penge, og at den i marts 2020 afviste en anmodning fra klageren om ydelsesnedsættelse og/eller henstand med betaling af ydelserne. I august 2020 sendte banken på opfordring fra klageren en kopi af gældsbrevet og orienterede samtidig klageren om, at han kunne tilgå gældsbrevet i netbanken. Den 11. november 2020 sendte banken kontoudtog til klageren.
Af kontoudskrift af 31. december 2020 fremgår blandt andet, at klageren i første kvartal betalte månedlige ydelser på 2.400 kr., hvorefter de steg til 3.400 kr. Pr. 31. december 2020 udgjorde saldoen 289.421,19 kr.
Banken har oplyst, at banken den 20. maj 2021 afviste endnu en anmodning om ydelsesnedsættelse fra klageren. Den 31. maj 2021 meddelte klageren, at han ikke længere ønskede at betale sin månedlige ydelse på lånet og bad banken nedskrive hans restgæld. Banken afviste at have handlet ansvarspådragende i forbindelse med oprettelsen af lånet, hvorfor den ikke ville nedskrive restgælden. Banken har ikke fremlagt korrespondancen med klageren.
I slutningen af 2021 gik klagerens grundkonto -153 i overtræk, og banken sendte derfor rykkerbreve til klageren den 30. november 2021, den 15. december 2021 og den 3. januar 2022, pr. hvilken dato kontoen var i overtræk med 4.746,71 kr.
Den 1. december 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 15. december 2021 sendte banken et informationsbrev vedrørende lån -573 til klageren, hvor den gjorde opmærksom på, at kontoen var i restance med 7.000 kr., og at bankens overtræksrente var på 9,84 %. Da klageren ikke betalte restancen, sendte banken et rykkerbrev den 30. december 2021.
Af en saldooversigt af 10. januar 2022 over klagerens engagement i banken fremgår blandt andet, at saldoen på lån -573 var -265.298,59 kr. og at saldoen på grundkonto -153 var -4.746,71 kr.
Pr. 26. marts 2022 opgjorde banken klagerens gæld på lån -573 til i alt 270.959,42 kr. som følger:
|
Tekst |
Rentebetalingsperiode |
Beløb, kr. |
Heraf ubetalt, kr. |
|
Særlig aftale – lån |
|
263.715,99 |
263.715,99 |
|
Renter |
01.01.2022-26.03.2022 |
2.260,83 |
2.260,83 |
|
Renter |
01.07.2021-30.09.2021 |
2.385,82 |
2.385,82 |
|
Rykkergebyr |
10.11.2021 |
100,00 |
100,00 |
|
Rykkergebyr |
24.11.2021 |
100,00 |
100,00 |
|
Renter |
01.10.2021-31.12.2021 |
2.396,78 |
2.396,78 |
Banken har oplyst, at den pr. 26. marts 2022 har sat inddrivelsen af kravet i bero, og at den pr. samme dato har valgt ikke at opkræve renter indtil der foreligger en afgørelse fra Ankenævnet. Banken har endvidere oplyst, at den ikke har opkrævet forældede renter.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal nedskrive restgælden på lån -573 og tilbagebetale for meget afdraget på lånet.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens ydelser og renter på lånet var for høje til, at han kunne opretholde en beskeden levevis.
Han afdrog med 3.400 kr. hver måned indtil 2017, hvor han fik nedsat ydelserne til 2.500 kr. i seks måneder. Derefter blev ydelserne sat op igen, og han kunne herefter ikke få lov til at få ydelsesnedsættelse eller henstand.
Han har betalt for meget til banken, og han har derfor stoppet indbetalingerne af sine månedlige ydelser på lånet.
Han undrer sig over, at han kunne få lånet, da han var bistandsmodtager.
Hans revisor har anbefalet ham at skifte bank på grund af de graverende fejl, som banken har lavet.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren underskrev gældsbrevene og derved påtog sig de forpligtelser, der fremgik heraf. Banken ydede ansvarlig rådgivning i forbindelse med tildeling af lånet til klageren.
Kreditværdighedsvurderingen blev foretaget på grundlag af fyldestgørende information om klagerens økonomi, jævnfør kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, da banken inden bevillingen af lånet indhentede blandt andet information om klagerens indtægtsforhold, budget, årsag til låneanmodningen og om klageren var i restance med sine betalinger.
Som led i omlægningen af lånet den 24. januar 2017 aftalte banken og klageren en realistisk afdragsordning med en favorabel rente. Banken tilkendegav over for klageren, at den ønskede at hjælpe ham i økonomisk vanskelige perioder, og lånet af 24. januar 2017 blev derfor givet på favorable og særlige vilkår, hvor klageren fik en bedre rente, nedsat ydelse og en ny løbetid på lånet.
Banken har i perioder indvilliget i at give klageren ydelsesnedsættelse og henstand med betaling af ydelser, og har således ikke været med til at forøge hans gæld.
Banken har ikke foretaget modregning i klagerens offentlige ydelser.
Klageren overholdt i en lang årrække sine forpligtelser i henhold til låneaftalen, hvorfor han havde en tilstrækkelig god økonomi til at servicere lånet til banken.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende. Det er banken selv, der fastlægger sin kreditpolitik, og den kan derfor ikke tilpligtes at tilbyde klageren henstand med betaling eller yderligere lån. Banken var derfor berettiget til at give klageren afslag på hans forespørgsler af henholdsvis 17. februar 2020, 2. marts 2020 og 20 maj 2021.
Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at bankens krav mod ham i henhold til låneaftalen skal nedsættes eller helt bortfalde. Banken er dermed ikke forpligtet til at eftergive klagerens gæld til banken, og klageren skal derfor betale bankens tilgodehavende inklusive renter og omkostninger.
Banken har ikke opkrævet forældede renter.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klagerens krav er uklart og udokumenteret. Klager har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets bemærkninger
I 2006 optog klageren et forbrugslån -127 i Nordea Danmark på 206.983,98 kr. inklusive ekspeditionsgebyr og bevillingsprovision. I oktober 2013 fik klageren forhøjet forbrugslånet, og i januar 2017 blev forbrugslånet omlagt til et nyt lån -573. Fra 2015 fik klageren løbende henstand med eller nedsat de løbende ydelser på lånet.
Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af dokumenter fra 2006. Banken formoder, at den i henhold til sine generelle retningslinjer indhentede årsopgørelse, lønsedler, budget og oplysninger om rådighedsbeløb.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Jimmy Bak og Karin Sønderbæk – udtaler:
Vi bemærker, at klageren løbende betalte de aftalte ydelser på lånet i årene efter lånoptagelsen i 2006.
På grund af den medgåede tid kan det ikke bebrejdes banken, at den ikke længere er i besiddelse af de dokumenter, der lå til grund for bankens bevilling af lånet.
Vi finder, at der ikke er godtgjort omstændigheder omkring stiftelsen af lånet i 2006, der kan medføre, at klageren ikke hæfter for lånet, herunder for påløbne renter. Vi har heller ikke grundlag for at tilsidesætte de anvendte variable rentesatser i intervallet 3,546 % til 10,651 %.
Vi finder, at der ikke i øvrigt er godtgjort omstændigheder omkring stiftelsen af lånet i 2006, der kan medføre, at låneaftalen helt eller delvist kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
For så vidt angår låneforhøjelsen på 25.102,04 kr. ved gældsbrev af 8. oktober 2013 lægger vi efter det oplyste til grund, at banken indhentede fornøden information om klagerens økonomi, forinden banken foretog kreditværdighedsvurderingen af klageren, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. På grund af den medgåede tid finder vi ikke, at det kan bebrejdes banken, at den ikke længere er i besiddelse af de dokumenter, der lå til grund for bankens kreditværdighedsvurdering af klageren.
Vi finder, at der i øvrigt ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at gældsbrevet hverken helt eller delvist kan tilsidesættes som ugyldigt i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Vi har blandt andet lagt vægt på den omstændighed, at der ved gældsbrev af 8. oktober 2013 var tale om en forhøjelse af klagerens eksisterende lån på 311.283,24 kr. med 25.102,04 kr., og at klageren betalte de i henhold til gældsbrevet aftalte månedlige ydelser på 3.425 kr. i 23 måneder efter låneforhøjelsen indtil november 2015, hvor ydelsen blev sat ned til 1.000 kr. i en periode.
Vi stemmer derfor for, at klageren heller ikke får medhold i, at gældsbrev af 8. oktober 2013 skal tilsidesættes som ugyldigt.
Vi kan ikke pålægge banken at eftergive klagerens gæld, hverken helt eller delvist.
To medlemmer – Tina Thygesen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Klageren har oplyst, at han ved lånoptagelsen modtog overførselsindkomst i form af bistand. Banken har ikke bestridt dette.
Klageren optog et lån i august 2006 på kr. 206.984. I løbet af efteråret 2006 og 2007 blev der foretaget større overførsler fra klagerens forbrugslån -127 til en anden konto. Pr. 31. december 2008 udgjorde lånet 328.100,08 kr., der er indbetalt ydelser på lånet, hvorefter stigningen primært skyldes forhøjelser/ekstraordinære træk.
Vi finder ikke, at banken har dokumenteret, at der blev foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering, og at låneaftalen i 2006 ikke blev indgået på urimelige aftalevilkår. Reglerne om fyldestgørende kreditværdighedsvurdering var gældende før de blev indført ved lov i kreditaftalelovens § 7c i 2010, jf. blandt andet U 1992.858 H, hvor Højesteret lagde vægt på at rådgivere måtte være klar over, at køberen ingen mulighed havde for at betale ydelserne på de overtagne lån.
Ovenstående oplysning om indtægtsforhold og mønsteret med flere større overførsler umiddelbart efter lånet blev oprettet, taler for en formodning om, at klageren fik bevilliget et lån, som han allerede på tidspunktet hvor lånet blev udbetalt ikke kunne tilbagebetale.
Vi finder endvidere, at det ikke er dokumenteret, at banken foretog en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering ved forhøjelse af lånet i 2013 efter kreditaftalelovens § 7c.
I 2017 blev der indgået et frivilligt forlig med nedsat ydelse til 1.000 kr. i seks måneder. Efter seks måneder steg ydelsen til 3.425 kr. Forliget blev initieret af klageren, som var blevet opmærksom på hans ret til en beskeden levefod, jf. retsplejelovens 509.
Som dokumentation for kreditværdighedsvurderingen har banken fremlagt kreditindstillinger. Vi har blandt andet lagt vægt på, at det følger af kreditindstillingen fra 2012, at klagerens forbrugslån blev forhøjet til diverse regninger, at der ikke blev beregnet rådighedsbeløb, og at klageren blev vurderet kritisk på grund af overforbrug og dårlig økonomistyring.
Vi har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af kreditindstillingen fra 2013, at klageren havde et utilstrækkeligt rådighedsbeløb på 1.500 kr. Der var desuden også optaget anden gæld hos andre låneudbydere, som klageren ikke afviklede på.
Endelig har vi lagt vægt på, at det fremgår af en kreditindstillingen fra 2017, at klagerens rådighedsbeløb udgjorde 1.100 kr. pr. måned, hvilket var klart utilfredsstillende. Efter nedsættelsen af ydelserne til 1.000 kr. steg klagerens rådighedsbeløb til 3.500 kr. pr. måned, hvilket banken bemærker stadig var for lavt.
Vi finder, at bevisbyrden og dokumentation for, at der blev foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering, påhviler banken, jf. retspraksis udtalt af EU domstolen i sag C-449/13. Heri udtales, at bevisbyrden for iagttagelse af kreditværdighedspligten påhviler kreditgiver, og at medlemsstaternes domstole ikke må lade denne bevisbyrde påhvile forbrugerne.
Det forhold, at klageren loyalt igennem årevis har forsøgt at overholde sine låneforpligtelser, og er uden viden om sin ret til at opretholde en beskeden levefod, jf. trangsbeneficiet i retsplejeloven § 509, skal ikke lægges klageren til last.
Vi finder ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at rådgivningen var uforsvarlig, dels idet banken, under hensyn til klagerens beskedne indtægter, udtrykkeligt burde have frarådet ham at optage lånet, dels idet bankens fastsættelse af så høje ydelser, burde have være udelukket under hensyntagen til, at klageren skulle have haft midler til en beskeden levefod. Banken har derved handlet i strid med Bekendtgørelse 2016-04-07 nr. 330 om god skik for finansielle virksomheder § 3 ”En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, jf. dog stk. 2”.
Vi stemmer derfor for, at låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens §§ 36 og 38, og at banken som følge heraf skal frafalde/modregne allerede betalte renter, gebyrer og omkostninger på forbrugslånet.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af Nordeas opgørelse af gælden.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.