Køb, dørsalgsloven, passivitet.
| Sagsnummer: | 519/1993 |
| Dato: | 15-04-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Passivitet - værdipapirer/investering
|
| Ledetekst: | Køb, dørsalgsloven, passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at indklagede i november/december 1991 foretog en udvidelse af sin aktiekapital, rettede man henvendelse til samtlige aktionærer, herunder klager A, som ejede 55 aktier. Klageren reagerede ikke på henvendelsen, hvorefter en medarbejder fra indklagedes Vandel afdeling, der var kontoførende for klageren, telefonisk kontaktede klageren ultimo november 1991. Under telefonsamtalen afgav klageren ordre om tegning af syv nye aktier til favørkurs 250 samt salg af resterende tegningsretter. I samme forbindelse aftaltes det, at klager A's ægtefælle, klager B, via sin kapitalpensionskonto hos indklagede skulle nytegne 57 aktier. Indklagede fremsendte efterfølgende afregninger vedrørende disse fondsordrer.
I december 1992 solgte klagerne begge aktieposter til henholdsvis kurs 196 og 197.
Klagerne har ved klageskema af 14. september 1993 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klagerne deres tab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagedes henvendelse om tegning af aktier er i strid med dørsalgslovens § 2, stk. 4, hvorfor indklagede bør dække deres tab. Ved henvendelsen varetog medarbejderen indklagedes egne interesser fremfor klagernes og anbefalede stærkt tegningen af aktierne. Hertil kommer, at klager B's kapitalpensionskonto kunne hæves i juni 1992, da klager B gik på pension. Klagerne har ikke anmodet om indklagedes service med hensyn til telefoniske henvendelser.
Indklagede har anført, at det var sædvanligt, at kontakten til klagerne skete telefonisk og primært til klager A. Det var afdelingens bestemte opfattelse, at der forelå et stiltiende samtykke til sådanne telefoniske henvendelser, som klagerne aldrig har rejst indsigelse mod. Da afdelingen ikke modtog henvendelse fra klager A i forbindelse med den skriftlige orientering om indklagedes emission, kontaktedes klageren telefonisk, idet det var afdelingens opfattelse, at klageren forventede en sådan opregning og ville have bebrejdet afdelingen, såfremt man undlod dette. Med hensyn til klager B's køb af aktier, var det klager A, som selv rejste spørgsmålet under telefonsamtalen. Klagerne har modtaget sædvanlig depotmeddelelse og købsnota i forbindelse med købet af aktierne, hvorfor klagerne bør være afskåret fra nu at gøre indsigelse mod de indgåede aftaler. Beslutningen om tegningen af aktierne skete på grundlag af indklagedes rådgivning, men beslutningen var klagernes egen og uden nogen garanti fra indklagedes side for den efterfølgende kursudvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Allerede fordi klagerne først næsten to år efter erhvervelsen af aktierne har gjort indsigelse mod gyldigheden af købsaftalen, findes den ikke at være grundlag for at tage klagen til følge. Herefter
Den indgivne klage tages ikke til følge.