Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om eftergivelse af renter, opdeling af gæld og saldokvittering

Sagsnummer: 266/2013
Dato: 27-02-2014
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christian Bremer, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Karin Sønderbæk
Klageemne: Akkord - rente
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst: Krav om eftergivelse af renter, opdeling af gæld og saldokvittering
Indklagede: Nørresundby Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om eftergivelse af renter, opdeling af gæld og saldokvittering.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende samlever, S, havde ultimo 2002 en fælles gæld til Nørresundby Bank. Gælden var opstået i forbindelse med et tab ved salg af parrets to ejendomme.

I årene fra 2005 til 2009 indbetalte S 165.477,85 kr. på gælden i forbindelse med, at han havde fået gældssanering.

Banken har oplyst, at klageren i årene fra 2003 til 2010 fik tilsendt årsudskrifter med opgørelse af gælden. I sagen er fremlagt årsudskrift for 2010, hvori gælden er opgjort til ”312.478,82 kr., hvortil kommer ikke-forældede renter fra 27.05.03 og indtil betaling sker”.

Banken har oplyst, at klagerens gæld blev overgivet til inkasso i oktober 2010.

Banken har endvidere oplyst, at bankens registrering af gælden blev tilrettet, da S havde indbetalt den del, som han havde aftalt ved gældssaneringen, og at der i forbindelse hermed skete en fejl af registreringen af gælden på klagerens årsudskrift for 2011, hvor gælden var angivet til ”209.404,36 kr., hvortil kommer ikke-forældede renter fra 03.11.10 og indtil betaling sker.” Efter det oplyste blev fejlen gentaget i årsudskriften for 2012.

På et møde i fogedretten den 5. august 2013 fremsatte klageren indsigelse mod kravet, og sagen blev herefter overgivet til en juridisk foged.

Banken har i klagesagen opgjort klagerens gæld til banken til 372.581,37 kr. pr. 11. september 2013 således:

Oprindelig hovedstol

283.425,13 kr.

Omkostninger

9.325,00 kr.

Indbetalinger fra S

-165.477,85 kr.

Påløbne renter*

245.309,09 kr.

I alt

372.631,37 kr.

”Bemærk at rentebeløbet både stammer fra den oprindelige periode indtil 01.08.2009, hvor [S] indbetaler og igen fra perioden 11.09.2010 – 11.09.2013.”

Banken har oplyst, at denne opgørelse svarer til bankens opgørelse i fogedretten den 5. august 2013.

Den 20. september 2013 tilbød banken klageren en saldokvittering mod klagerens indbetaling af 210.000 kr. senest den 1. oktober 2013. Banken oplyste samtidig, at registreringen af gælden på årsudskriften for 2011 var fejlagtig som følge af forkert fordeling mellem renter og afdrag på S’s indbetaling. Klageren tilbød herefter banken indbetaling af 60.000 kr. mod saldokvittering, hvilket banken afslog. Den 18. november 2013 tilbød banken klageren en saldokvittering mod indbetaling af 160.000 kr., hvoraf 60.000 kr. skulle indbetales straks.

Parternes påstande

Den 19. august 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nørresundby Bank skal slette renter, der er påløbet gælden siden 2005. Ankenævnet forstår endvidere påstanden således, atNørresundbyBankskal opdele gælden.

Nørresundby Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun forsøgte at få gælden opdelt mellem hende og S i 2002, hvilket banken afslog. Banken burde have givet samtykke til opdeling af gælden. Hendes gæld ville i så fald kun have udgjort 160.000 kr. I stedet fik hun en stor gæld til banken, hvilket medførte, at hun ikke har kunnet eje noget.

S undlod at betale sin andel af gælden.

Banken undlod at gøre hende opmærksom på gælden i otte år, hvor hun havde haft mulighed for at betale. Hun modtog hvert år årsudskrift med det forkerte beløb. På årsudskriften for 2012 står gælden til 210.000 kr., selvom gælden ifølge de tidligere årsudskrifter udgjorde 320.000 kr.

Hun kontaktede banken i 2011 for at få et forlig. Hun fik da at vide, at S havde fået gældssanering i 2005. Banken burde have informeret hende om gældssaneringen tidligere. Banken har henvist til sin tavshedspligt vedrørende gældssaneringen. Dette hænger ikke sammen med, at banken i en e-mail fra efteråret 2010 oplyste hende om, at S havde fået gældssanering.

Da hun kontaktede banken i 2011, startede banken en inkassosag. Hun afviste renter fra 2005 i fogedretten.

Nørresundby Bank har blandt andet anført, at banken ikke har gjort noget forkert i forbindelse med inddrivelse af gælden. Klageren modtog hvert år årsudskrifter, hvor klageren blev gjort opmærksom på gælden. Banken er uforstående overfor klagerens påstand om, at klageren ikke blev gjort opmærksom på gælden.

Gælden er korrekt nedskrevet med S’s indbetalinger. Banken begik desværre en registreringsfejl i 2011, hvorved klageren ikke fik oplyst den korrekte gæld på årsudskrifterne for 2011 og 2012. Klageren blev gjort opmærksom herpå på mødet i fogedretten i august 2013.

Klagerens gæld til banken var oprindeligt en fælles gæld med S. Klageren og S hæftede solidarisk, og banken er i sin fulde ret til at inddrive gælden hos begge parter, så længe den ene af parterne ikke har indbetalt den fulde gæld.

Banken havde som følge af sin tavshedspligt ikke mulighed for at informere klageren om S’s gældssanering.

Banken har tilbudt klageren en saldokvittering på 210.000 kr., hvorved klageren kun skal betale beløbet på årsudskrifterne for 2011 og 2012. Banken har endvidere tilbudt klageren en saldokvittering på 160.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren hæfter solidarisk for sin og S’s fælles gæld til Nørresundby Bank. Banken var derfor berettiget til at afvise at opdele gælden i 2002.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken skal frafalde renter af gælden fra 2005. Ankenævnet bemærker herved, at forældelsesfristen for renter er tre år, og at fristen blandt andet afbrydes ved indlevering af betalingspåkrav til påtegning af fogedretten. Ankenævnet bemærker endvidere, at bankens opgørelse af 20. september 2013 indeholder renter for tre år for tiden efter ophøret af S’s indbetalinger, og at der i opgørelsen er foretaget fradrag for S’s indbetalinger.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordordning.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.