Indsigelse mod misligholdelsesrenter
| Sagsnummer: | 527/2021 |
| Dato: | 20-10-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Tina Thyge-sen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod misligholdelsesrenter |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod bankens opkrævning af misligholdelsesrenter.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans enkeltmandsvirksomhed var kunde i Finansbanken (nu Jyske Bank).
Ved Kreditaftale Erhverv af 4. juli 2005 fik klagerens enkeltmandsvirksomhed forhøjet en trækningsret i banken med 100.000 kr. til i alt 250.000 kr. Renten var variabel, for tiden 8,00 % p.a.
Klageren har oplyst, at han pantsatte et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i sin ejendom til sikkerhed for sin enkeltmandsvirksomheds engagement i banken.
Ud over, at klageren underskrev på vegne af enkeltmandsvirksomheden og som pantsætter, underskrev han også følgende kautionisterklæring:
…
Jeg (kautionisten) [klageren] bekræfter samtidig, at FINANSBANKEN A/S har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at FINANSBANKEN A/S kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som FINANSBANKEN A/S kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler ydelsen til tiden.
…”
Da klagerens enkeltmandsvirksomhed misligholdt sit engagement, opsagde banken dette ved brev af 22. februar 2017 til omgående indfrielse og med en betalingsfrist på 10 dage. Den samlede gæld med tillæg af rente fra den 30. december 2016 blev opgjort til 281.337,47 kr. plus den til enhver tid gældende overtræksrente, p.t. 19 % p.a. til betaling skete.
Banken modtog ikke beløbet, og den sendte derfor et tilbud om frivilligt forlig til klageren den 13. marts 2017.
Banken har oplyst, at klageren ikke reagerede på tilbuddet om det frivillige forlig, og at bankens inkassoafdeling i august 2017 sendte endnu en påmindelse om gælden til klageren. Bankens brev er ikke fremlagt i sagen.
Den 15. juli 2018 underskrev klageren det frivillige forlig, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
Debitor
[Klageren]
Gæld til Jyske Bank
Jeg erkender at skylde Jyske Bank forfalden hovedskyld for:
[nummer] Kassekredit lån nr. [-502] kr. 275.939,56
+ rente til den 13. marts 2017 kr. 7.522,95
I alt kr. 283.462,51
Tilbagebetaling
Ovennævnte beløb + den til enhver tid gældende misligholdelsesrente p.t. 19 % p.a., der tilskrives kvartalsvis, forpligter jeg mig til at betale på anfordring, eller således:
Jeg betaler månedligt 1.000 kr., første gang 01.05.2017. Så længe aftalen overholdes tillægges der ikke yderligere rente. Aftalen genforhandles årligt, med henblik på at aftale, om ydelsen kan forhøjes.
…
Misligholdelse
Udebliver nogen indbetaling mere end 8 dage efter forfaldstid … er hele skylden straks forfalden til betaling… Overholdes forliget ikke, er banken berettiget til at beregne sig en misligholdelsesrente, der er den til enhver tid højeste rente i banken.
…”
Den første månedlige ydelse skulle betales den 1. september 2018.
Klageren har oplyst, at hans enkeltmandsvirksomhed ophørte pr. 29. august 2018.
Den 4. september, 12. oktober og 14. november 2018 betalte klageren de månedlige afdrag på 1.000 kr. Den 5. februar 2019 betalte klageren 3.000 kr. for december 2018, januar 2019 og februar 2019, og den 23. marts 2019 betalte klageren 1.000 kr. Herefter stoppede klageren med at betale de månedlige afdrag.
Ved e-mail af 25. juni 2019 skrev banken til klageren, at han ikke havde afdraget i henhold til forliget siden marts 2019, og at han pr. den 1. juli 2019 ville skylde 4.000 kr. Banken skrev endvidere:
”…
Har du mulighed for at betale hele beløbet eller skal vi springe noget over?
Jeg vil gerne lave en aftale med dig, som er mulig for dig – og herunder bevare vores aftale om, at der ikke tilskrives rente.
…”
Klageren svarede banken samme dag, at han havde haft en del udgifter til forbedring af sin ejendom, da han var i færd med at gøre den salgsklar. Han foreslog, at han betalte 2.000 kr. den 1. juli 2019 og 2.000 kr. den 1. august 2019. Klageren oplyste forventet salgspris på ejendommen.
Banken svarede samme dag blandt andet:
”…
Jeg regner med 2.000 kr. den 1/7 og 1/8 – og herefter 1.000 kr. månedligt.
Ellers er du altid velkommen til at kontakte mig.
Held og lykke med jeres planer om nye jobs og bopæl.
…”
Den 17. juli 2019 betalte klageren 2.000 kr. til dækning for ydelserne for april og maj 2019, og den 24. september 2019 betalte klageren 1.000 kr. til dækning for ydelsen for juni 2019. I perioden herefter betalte klageren ikke afdrag.
Banken har oplyst, at den sendte rykkerbreve på de manglende betalinger til klageren. Rykkerbrevene er ikke fremlagt i sagen.
Klageren har fremlagt en e-mail af 15. juli 2020, hvori han meddelte banken, at han havde sat sin ejendom til salg, og at han derfor ikke havde betalt sine afdrag i henhold til det frivillige forlig, da alle hans penge gik til forbedring af ejendommen. Han skrev endvidere, at han ville genoptage afdragene, når ejendommen var blevet solgt.
Banken har oplyst, at den ikke modtog klagerens e-mail af 15. juli 2020, og at den ikke havde hørt fra klageren siden hans sidste betaling den 24. september 2019. Banken modtog et telefonopkald den 7. oktober 2020 fra et andet pengeinstitut, der orienterede om, at klageren havde solgt sin ejendom.
Klageren har oplyst, at han kontaktede banken telefonisk for at høre, om banken ville ”rense” hans ejendom for pant, da banken havde det næststørste pant efter realkreditinstituttet. Det afviste banken.
Banken beregnede herefter renter af gælden med 19 % p.a. fra den 13. marts 2017 frem til den 2. december 2020, hvor klageren indfriede sin gæld til banken med provenuet fra salget af ejendommen.
Parternes påstande
Den 12. november 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbagebetale de misligholdelsesrenter, som banken beregnede sig fra den 13. marts 2017 og frem til den 2. december 2020.
Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken på intet tidspunkt orienterede ham om, at forligsaftalen bortfaldt, og at der herefter blev tilskrevet renter.
Banken havde en kammeratlig og imødekommende tone, blandt andet i e-mail af 25. juni 2019, hvor den netop spurgte, om han havde mulighed for at betale det hele nu, eller om han ville springe noget over. Det tolkede han som en mulighed for at afdrage i omgange, når økonomien var til det. Det accepterede banken også, og han indgik forskellige løsninger med banken hen af vejen. Banken lagde selv op til, at han kunne betale efter økonomisk mulighed, og der var ingen advarsler om, at han ikke overholdt det frivillige forlig. Banken fulgte heller aldrig op på det forhold, at forligsaftale skulle genforhandles om forhøjelse af afdragene efter et år.
Han betalte de månedlige indbetalingskort, når det var muligt, grundet hans ustabile økonomi. Han betalte ikke afdragene inden for 8 dage fra modtagelse, men på alle mulige dage. Banken hverken påtalte det eller beregnede sig renter. I perioden undgik han tre varslede tvangsauktioner over sin ejendom. Tvangsauktionsbekendtgørelserne blev offentliggjort i statstidende, men han hørte aldrig fra banken herom.
Han brugte alle sine midler på at gøre ejendommen salgsklar, så den kunne sælges hurtigst muligt og banken kunne få sit tilgodehavende. Han solgte ejendommen - og gav afkald på venner i lokalmiljøet - og afhændede 80 % af sit indbo og samlinger for at få løst sine økonomiske udfordringer. Provenuet blev blandt andet brugt til at betale gælden til banken, der herved modtog hele tilgodehavendet på én gang. Banken valgte dog også at beregne sig cirka 224.000 kr. i misligholdelsesrenter, så dens pant på 500.000 kr. blev maksimalt udnyttet. Bankens tilskrivning af renter i det niveau, som er langt over enhver rente i markedet, var ikke ok.
Han var bestyrtet, da banken efter salget af ejendommen meddelte, at han også skulle betale den høje rente. Dette selvom kommunikationen havde været helt åben fra hans side og at han havde solgt ejendommen for at tilgodese banken hurtigst muligt.
Banken udnyttede situationen, fordi han var naiv. Han oplyste gentagne gange til banken, at ejendommen blev sat til salg og blev solgt. I e-mail af 25. juni 2019 oplyste han til banken, at han ville sælge ejendommen og den forventede salgspris. Det betød netop, at inkassosituationen var ved at løse sig. I e-mail af 15. juli 2020 oplyste han til banken, at han havde sat ejendommen til salg. Banken besvarede aldrig e-mailen. Det er dokumenteret, at e-mailen blev sendt til banken. Han sendte den til samme e-mail adresse, som han hele tiden har brugt.
Banken besvarede formentlig ikke hans to sidste e-mails, da den spekulativt øjnede en mulighed for at gøre gældende, at forligsaftalen var misligholdt. Han og banken havde imidlertid indgået flere skriftlige aftaler i e-mails, uden om det skriftlige forlig.
Det var først ved ejendomsmæglerens dokumentation af handlen, at bankens intentioner blev blotlagt. Den bank, hvori han har sin NemKonto (ikke Jyske Bank), ønskede ikke at "rense" ejendommen for pant, da Jyske Bank havde pant i den. Derfor kontaktede ejendomsmægleren Jyske Bank, men blev afvist. Han kontaktede selv banken telefonisk, men banken oplyste, at den ikke ville udføre "rensningen" af pant i ejendommen, "fordi det kunne være meget tidskrævende". Derefter måtte han selv kontakte og afregne en lokal advokat, der udførte dette i løbet af nogle uger. I den forbindelse fik hans advokat besked fra banken om, at den skulle have hele sin pant i ejendommen på nær nogle hundrede kroner.
Banken oplyste ikke SKAT om, at den modtog 224.000 kr. i renter i 2020 fra ham. Det måtte han selv meddele SKAT for at få rentefradraget.
Banken oplyste ham heller ikke om, at han havde tilgodehavender på to konti i banken, som fremgår af hans skatteoplysninger. Først efter at have kontaktet banken, fik han den 22. marts 2022 sine konti lukket og pengene overført til en anden bank.
Sagen skal ikke afvises. Bankens klageansvarlige henviste ham selv til at indbringe en klage for Ankenævnet, hvorfor banken også må betragte sagen som fra en privat person.
Jyske Bank har til støtte for den principale påstand anført, at der er tale om en erhvervskunde. Ankenævnet behandler alene klager fra private forbrugere, og sagen bør derfor afvises.
Til støtte for den subsidiære påstand har banken blandt andet anført, at den forrentede gælden som varslet og aftalt i forlig af 15. juli 2018 med 19 % p.a. fra den 13. marts 2017 frem til den 2. december 2020, hvor klageren indfriede gælden til banken.
Da klageren underskrev bankens frivillige forlig, blev hele skylden straks forfalden til betaling, såfremt nogen indbetaling udeblev mere end 8 dage efter forfaldstid. Ifølge forliget var banken også berettiget til at beregne sig en misligholdelsesrente, der er den til enhver tid højeste rente i banken.
Det måtte stå klart for klageren, at banken anså forliget som misligholdt, idet han var bekendt med, at han ikke havde overholdt den aftalte betalingsaftale nedfæstet i det frivillige forlig. Klageren misligholdt forligsaftalen i 2019.
I e-mail af 25. juni 2019 gjorde banken klageren opmærksom på, at han var i misligholdelse og at der ville blive tilskrevet rente, hvis han ikke overholdt aftalen om at betale 1.000 kr. månedligt. Banken forsøgte at række ud til klageren og afsøge mulighederne for at lave en ny betalingsaftale med ham, førend den gjorde misligholdelse gældende over for ham, jævnfør bemærkningen ”Jeg vil gerne lave en aftale med dig, som er mulig for dig – og herunder bevare vores aftale om, at der ikke tilskrives rente”.
Banken og klageren aftalte, at klageren skulle betale 2.000 kr. den 1. juli 2019, og 2.000 kr. den 1. august 2019, og herefter afdrage gælden med 1.000 kr. månedligt fra den 1. september 2019.
Klageren anfører, at banken lagde op til, at han løbende kunne betale af på sin gæld efter aktuel betalingsevne. Klageren misforstod tydeligvis bankens venlighed, hvor den undlod at gøre misligholdelse gældende straks hans betalinger udeblev.
Banken modtog ikke en e-mail af 15. juli 2020 fra klageren. Af klagerens fremlagte e-mail fremgår alene et navn på modtager og ikke en e-mailadresse hos banken. Selv hvis banken havde modtaget e-mailen, ændrede det ikke på, at klageren allerede misligholdt forligsaftalen i 2019.
Banken hverken misbrugte eller udnyttede klageren. Den forsøgte tværtimod at imødekomme ham.
I henhold til gældende regler indberettede banken i 2020 påløbne og betalte renter, i alt 78.530,55 kr. De resterende renter, som klageren har betalt i 2020 er ikke påløbet gælden i 2020 og derfor har klageren en forpligtelse til selv at indberette denne del af rentebeløbet, hvis han ønsker fradrag.
Ud over inkassogælden havde klageren to almindelige indlånskonti i banken. Det er disse indlånskonti, der er fremgår af hans skatteoplysninger pr. 31. december 2021. Kontiene relaterer sig ikke til inkassogælden.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Ved Kreditaftale Erhverv af 4. juli 2005 fik klagerens enkeltmandsvirksomhed forhøjet en trækningsret i Jyske Bank med 100.000 kr. til i alt 250.000 kr. Renten var variabel, for tiden 8,00 % p.a. Klageren underskrev som kautionist.
Den 22. februar 2017 opsagde banken enkeltmandsvirksomhedens engagement til omgående indfrielse grundet misligholdelse. Den samlede gæld med tillæg af rente blev opgjort til 281.337,47 kr.
Banken modtog ikke beløbet, og den sendte derfor et tilbud om frivilligt forlig til klageren den 13. marts 2017, hvori gælden med tillæg af renter til den 13. marts 2017 blev opgjort til 283.462,51 kr. Klageren underskrev forliget den 15. juli 2018.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Inge Kramer og Karin Sønderbæk – udtaler:
Vi finder ikke, at det kan lægges til grund, at klageren blev bibragt en berettiget forventning om, at den frivillige forligsaftales misligholdelsesbestemmelser ikke fandt anvendelse ved manglende overholdelse af forligsaftalen. Klageren var bekendt med, at han var i restance med afbetalingerne på lånet siden 2019, og Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at banken sendte rykkerbreve for de manglende betalinger til klageren.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Tina Thygesen og Finn Borgquist – udtaler:
Banken er den professionelle part og har dermed et udvidet rådgiveransvar. Banken er derfor nærmest til at følge op på aftalen, herunder sende rykkerbreve til forbrugeren og sikre, at forbrugeren er klar over, at aftalen er misligholdt. I sagen har banken oplyst, at der er sendt rykkerbreve til klageren, men har ikke fremlagt rykkerbrevene. Det fremgår derfor ikke af bevisførelsen, at banken i brevene har påberåbt misligholdelse af forligsaftalen.
Ved at have undladt dette, må det lastes banken som den professionelle part, at den med sin handlemåde bibragte klageren den opfattelse, at det oprindeligt indgåede aftalegrundlag fortsat var gyldigt.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have medhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort øvrige omstændigheder, der kan medføre, at banken skal tilbagebetale misligholdelsesrenterne til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.