Reklamation.
| Sagsnummer: | 104/1991 |
| Dato: | 02-07-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pantebreve - salg, mangler
|
| Ledetekst: | Reklamation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagernes salg af en fast ejendom pr. 1. november 1989 udstedtes et pantebrev på 102.000,- kr., som skulle afvikles med kvartårlige ydelser, første gang 11. december 1989. Klagerne lod den i forbindelse med handlen antagne ejendomsmægler formidle salg af pantebrevet til indklagede, som ved nota af 18. juni 1990 afregnede provenuet på 65.400,16 kr. til klagerne via klagernes pengeinstitut, Unibank. På notaen var anført:
"Provenuet fremsendes under forudsætning af at terminsydelsen af pr. 11/6-1990 er betalt rettidigt. Såfremt dette ikke er sket, vil provenuet være at tilbagebetale til os, mod at De får udleveret pantebrevet/ene".
Pantebrevsdebitorerne undlod at betale terminsydelsen pr. 11. september 1990, hvorefter indklagede efter at have modtaget henvendelse fra den investor, til hvem pantebrevet var videresolgt, anmodede ejendomsmægleren om at dokumentere, at terminsydelsen pr. 11. juni 1990 var betalt. Da denne dokumentation ikke fremkom, tilbageførte indklagede i januar 1991 handlen, idet man den 24. januar 1991 "i henhold til telefonsamtale" trak 65.400,16 kr. i mellemregning overfor Unibank. Den 29. januar 1991 meddelte indklagede Unibank, at man trak yderligere 5.514,77 kr., som udgjorde renter fra d. 20. juni 1990 til og med 30 januar 1991.
Den 8. februar 1991 anmodede Unibank indklagede om at redegøre for baggrunden for tilbageførslen af beløbet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 70.914,93 kr., mod udlevering af det omhandlede pantebrev.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede først ca. 7 mdr. efter afregning af pantebrevet har ophævet salget overfor klagerne. Dertil kommer, at indklagede ikke har orienteret klagerne om ophævelsen af købet af pantebrevet, men selv har hævet beløbet direkte på klagernes konto i Unibank, hvilket klagerne stiller sig uforstående overfor.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen primært vedrører forholdet mellem klagerne på den ene side, og deres ejendomsmægler og pengeinstitut på den anden side.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man havde vidersolgt pantebrevet til en investor, og at forbeholdet i fondsnotaen om betaling af terminsydelsen den 11. juni 1990 også er gældende i relation til denne. Efter at investor havde konstateret, at terminsydelsen pr. 11. september 1990 ikke betaltes, blev indklagede kontaktet og anmodet om dokumentation for betalingen af 11. juni 1990 terminen. I den efterfølgende periode rykkede indklagede gentagne gange mægleren for den fornødne dokumentation, men denne blev ikke fremskaffet, hvorfor man i januar 1991 tilbageførte handlen. Indklagede finder ikke at have udvist passivitet som af klagerne anført.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem klagerne og indklagede, findes klagen at være omfattet af Ankenævnets kompetence.
Fra indklagedes side var købet af pantebrevet udtrykkeligt betinget af, at terminsydelsen pr. 11. juni 1990 var betalt. Indklagede havde ikke i forbindelse med købet nogen anledning til at foretage undersøgelse af, om denne betingelse var opfyldt, idet det måtte påhvile klagerne eller disses repræsentanter selv at sikre sig, at dette var tilfældet. Der findes herefter ikke at være grundlag for at fastslå, at indklagede som følge af manglende rettidig reklamation har fortabt sin ret til at hæve købet. Klagernes påstand kan derfor ikke tages til følge.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt Unibank har været berettiget til uden aftale med klagerne at debitere disses konto for det omhandlede beløb.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.