Spørgsmål om kontohavers hæftelse for pengeinstituts fejlagtige tilmelding til BetalingsService af kontohavers betalinger.
| Sagsnummer: | 7/2003 |
| Dato: | 16-09-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - fejlagtig tilmelding
Betalingsformidling - tilmelding |
| Ledetekst: | Spørgsmål om kontohavers hæftelse for pengeinstituts fejlagtige tilmelding til BetalingsService af kontohavers betalinger. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren hæfter for et overtræk på sin girokonto hos indklagede i et tilfælde, hvor overtrækket opstod som følge af indklagedes fejlagtige tilmelding af klagerens betalinger til BetalingsService.
Sagens omstændigheder.
Klageren har hos indklagede en girokonto. Klageren anvender kontoen til betalinger, idet han via kuvert indsender girokort til indklagede og samtidig overfører beløb elektronisk til kontoen eller medsender en check.
Indklagede har anført, at i forbindelse med en konvertering af edb-systemer pr. 1. juli 2002 blev indsendte indbetalingskort, der skulle betales fra en girokonto, fejlagtigt tilmeldt BetalingsService.
Ved skrivelse af 31. juli 2002 orienterede indklagede ved en uunderskrevet skrivelse kontohavere om fejlen vedrørende tilmeldingen. Indklagede anførte, at såfremt tilmeldte betalingsaftaler, der ville fremgå af en fremsendt betalingsoversigt, skulle slettes, skulle kontohaveren henvende sig telefonisk til indklagede. Indklagede beklagede samtidig det forvoldte besvær. Klageren reagerede ikke på skrivelsen.
I løbet af august og september måned 2002 gennemførte indklagede via BetalingsService en række betalinger, der alle blev hævet på klagerens girokonto. Betalingerne medførte et samlet overtræk på 10.557,49 kr. ultimo september 2002. Betalingerne vedrørte bl.a. klagerens husleje, telefon, kreditkortselskab.
Den 26. september 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede og gjorde indsigelse mod de gennemførte betalinger. Indklagede har anført, at man på baggrund af henvendelsen konstaterede, at samtlige betalingsaftaler tilknyttet klagerens konto var oprettet som følge af systemfejlen, hvorfor betalingsaftalerne blev slettet. Ved skrivelse af s.d. til klageren anførte indklagede:
"Du har ikke tidligere rettet henvendelse trods de fremsendte kontoudskrifter, betalingsoversigter og vores brev, om at kontakte din afdeling. I dit tilfælde har vi således betalt BS-aftaler i august måned, hvilket fremgår af din kontoudskrift nr. 2. Igen i september måned betalte vi BS-aftaler for dig, hvilket fremgår af kontoudskrift nr. 3. Vi fremsender ultimo hver måned en betalingsoversigt, som indeholder den kommende måneds betalinger tilmeldt BetalingsService.
Vi må på det foreliggende grundlag fastholde, at du inddækker det opståede minus på din konto. Betalingerne, som har forårsaget, at din konto er i minus, er foretaget til dine kreditorer og er derfor kommet dig til gode.
Skulle vi imidlertid have foretaget betalinger, som ikke vedrører dig, beder vi dig kontakte os, hvorefter vi vil kontakte betalingsmodtager med henblik på at få beløbet retur."
Den 1. oktober 2002 tilbageførte indklagede 122,03 kr. i overtræksrente vedrørende girokontoen. Beløbet var blevet hævet den foregående dag.
Ved skrivelse af 25. oktober 2002 rykkede indklagede klageren for inddækning af underskuddet på girokontoen.
Ved skrivelse af 22. november 2002 rettede indklagede på ny henvendelse til klageren og anførte bl.a., at man ikke havde modtaget oplysning, om hvorvidt nogen af de betalte regninger ikke skulle have været betalt eller var betalt flere gange. Indklagede opfordrede klageren til at inddække underskuddet og anførte, at man var indstillet på at godtgøre de debetrenter, betalingerne havde afstedkommet.
Ved skrivelse af 2. december 2002 anførte klageren, at "hvis jeg ikke udtrykkeligt har givet tilladelse til at hæve på min konto, så hæfter jeg ikke for de bevægelser der måtte komme på min konto. Hvis De er af en anden opfattelse så beder jeg Dem om at dokumentere at De har dækning for Deres synspunkt."
Ved skrivelse af 3. december 2002 redegjorde indklagede på ny for baggrunden for de gennemførte betalinger, ligesom indklagede anførte, at efter dansk rets erstatningsregler er den, der begår en fejl, forpligtet til at dække eventuelle tab, som fejlen har påført andre, hvorimod forurettede ikke har krav på at blive beriget som følge af fejlen. Klageren havde som følge af fejlen ikke lidt tab, idet indklagede på ny tilkendegav at ville inddække overtræksrenter. Hvis indklagede inddækkede overtrækket på kontoen, ville klageren få betalt sine regninger af indklagede og derved opnå en berigelse.
Ved skrivelse af 4. december 2002 anførte klageren, at indklagede måtte rette egne fejl og ikke kunne kræve, at han rettede henvendelse om fejlene. Han fandt, at det var indklagede uvedkommende, til hvem og hvad han betalte. Afslutningsvis anførte klageren, at han så frem til, at indklagede gjorde "skaden god igen" og lod det være op til ham at finde ud af, hvilke regninger han skulle betale. Gebyret for skrivelsen udgjorde 1.000 kr.
Ved skrivelse af 10. januar 2003 anførte indklagede, at man ikke havde yderligere kommentarer til sagen, men opfordrede klageren til at indbetalte det skyldige beløb inden 10 dage, idet sagen ellers ville blive overgivet til retslig inkasso ved advokat.
Den 27. januar 2003 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved skrivelse af 27. februar 2003 tog indklagedes advokat kravet til inkasso over for klageren. Kravet blev opgjort til 11.127,92 kr. pr. 11. december 2002 med tillæg af yderligere renter 237,46 kr., inkassoomkostninger 1.885 kr. samt retsafgift 610 kr., i alt 13.860,38 kr.
Den 4. marts 2003 tilbageførte indklagede 432,43 kr. til girokontoen vedrørende overtræksrente hævet den 11. december 2002.
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser Forbrugere" fremgår:
"5. Indsættelse og hævning af beløb
……
II. Bankens pligt til at føre penge tilbage
Er der ved en fejl hævet beløb, som du ikke kan godkende, vil banken naturligvis sætte beløbet ind på din konto igen. Hvis det derefter viser sig, at der alligevel ikke var tale om en fejl, vil vi igen hæve beløbet på din konto og give dig besked."
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere hans konto "så der er de penge på kontoen som der var inden [indklagede] begyndte at foretage hævninger på min konto som jeg ikke har givet tilladelse til." Indklagede skal endvidere betale 8.200 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren 465,30 kr. vedrørende gebyr opkrævet af tredjemand over for klageren.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at skrivelsen af 31. juli 2002 ikke var underskrevet, og der var heller ikke anført noget navn. Under hensyn hertil samt skrivelsens indhold antog han, at det kunne være et falsum, idet indklagede måtte vide, at man ikke kunne kræve, at han skulle handle for at få lavet noget om til, hvad det havde været før i en situation, hvor indklagede havde begået en fejl. Såfremt skrivelsen ikke var et falsum, forekom det besynderligt, at indklagede var klar over at have begået en fejl, som man ville fortsætte med, selv om man vidste, at det var uberettiget.
De betalinger, som indklagede har tilmeldt til BetalingsService og betalt, er sket uden hans tilladelse. Det følger allerede heraf, at indklagede skal tilbageføre de hævede beløb.
Dette støttes endvidere af indklagedes egne regler, hvoraf det fremgår, at såfremt der ved en fejl er hævet beløb, som kontohaver ikke kan godkende, vil indklagede "naturligvis sætte beløbet ind på din konto igen". Han har gentagne gange informeret indklagede om, at der var hævet beløb, som han ikke havde givet tilladelse til, men alligevel har indklagede ikke tilbageført beløbene.
Indklagede kunne ikke være i god tro om, at han skulle have tilladt betalingerne. Af indklagedes skrivelse af 3. december 2002 fremgår, at man gik ud fra, at han godkendte betalingerne, såfremt han ikke reagerede. Han har imidlertid ikke en handlepligt i et sådant tilfælde. Faktisk forholder det sig modsat, idet indklagede ikke må foretage hævninger på hans konto, medmindre hans accept foreligger.
Det er ham uvedkommende, at indklagede som følge af et stort antal kunder ikke havde mulighed for at gennemgå alle kundeaftaler med henblik på at fremfinde de regninger, der ikke var korrekt tilmeldt BetalingsService. Det er ikke i orden at lave fejl, og at indklagede så på grund af mange kunder ikke kan kontrollere sin forretning. Indklagede har selv annonceret efter yderligere kunder, hvorfor antallet af kunder ikke kan bruges som argument for, at man ikke kan styre sin forretning. Det er utroværdigt, når indklagede anfører, at man på få timer kunne lave den pågældende fejl, men at man ikke på ganske få timer også kunne rette fejlen, bruge det gamle system eller bare tjekke det nye system mod det gamle og se, om der var overensstemmelse. Indklagede har heller ikke prøvet at rette fejlen. Også af denne grund har indklagede fortabt muligheden for at gøre et krav gældende.
Da indklagede ikke har kunne påvise, at han har indgået en aftale, hvorefter indklagede kunne hæve på hans konto, er det indklagede, der hæfter for de handlinger, indklagede har foretaget. Det overtræk, der opstod på kontoen, er ikke sket på baggrund af en gyldig aftale.
Når indklagede har begået en fejl, hæfter indklagede for fejlen. Det vil være forkert, at de beløb, som fejlen vedrører, skal betales af den, der ikke har begået fejlen. At indklagede har informeret om fejlen, kan ikke føre til, at indklagede ikke hæfter for fejlen.
Det er sagen uvedkommende, om han er blevet beriget som følge af fejlen. Noget sådant har aldrig bekymret indklagede, idet man har tjent penge på, at andre har lavet fejl.
Gebyret anført i hans skrivelse af 4. december 2002 på 1.000 kr. er ved en fejl fra hans side anført forkert. Det korrekte beløb er 7.500 kr. Sidstnævnte beløb står også bedre i forhold til de omkostninger, som indklagede og dennes advokat synes, at der skal være ved at skrive et brev, jf. skrivelsen af 27. februar 2003. De 7.500 kr. skal ses i forhold til, at han har udført væsentligt mere arbejde end det arbejde, der er udført ved skrivelsen af 27. februar 2003. Han har haft ekstraudgifter på 700 kr. ved at måtte gå på posthuset og der foretage betalinger.
Denne klage vedrører ikke spørgsmål om erstatningsansvar, men forhold, hvor den ene part handler uden for parternes aftale.
Han finder det uberettiget, at indklagede overgav sagen til inkasso, idet han forinden havde indgivet klagen til Ankenævnet.
Indklagede har anført, at den fejl, der skete ved overgangen til nyt girosystem pr. 1. juli 2002, berørte mange kunder. Det var således ikke muligt for indklagede, inden betalingerne skulle effektueres, at gennemgå alle kundeaftaler for at finde frem til, hvilke regninger der korrekt var tilmeldt BetalingsService, og hvilke der fejlagtigt var blevet tilmeldt.
Man besluttede derfor at informere ved skrivelsen af 31. juli 2002, hvor man samtidig anmodede om kundernes hjælp til at gennemgå den tilsendte betalingsoversigt for august måned, der også indeholdt oversigt over nye betalingsaftaler. Da der var tale om masseforsendelsesbreve, blev disse ikke forsynet med underskrifter, hvilket er uden betydning, idet man vedkender sig skrivelsen.
Det er korrekt, at klageren ikke har givet tilladelse til, at hans regninger blev tilmeldt BetalingsService.
Som følge af at klageren ikke reagerede på skrivelsen, kunne man ikke rette fejltilmeldingerne for hans vedkommende. Ved at undlade at reagere på henvendelsen og tilsendte betalingsoversigter og kontoudskrifter bærer klageren et medansvar for, at man ikke fik rettet fejlen i tide. Det følger af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar, at en person, der udsættes for fejl begået af andre, skal forsøge at begrænse virkningerne af fejlen, herunder foretage handlinger, der begrænser et eventuelt tab hos pågældende.
Såfremt klageren havde en formodning om, at indklagedes skrivelse var et falsum, var dette netop en god grund til at kontakte indklagede.
Det afsnit i indklagedes almindelige betingelser, hvoraf det fremgår, at indklagede vil tilbageføre fejlagtigt hævede beløb, omhandler situationer, hvor kunden af en eller anden grund ikke skyldte pågældende kreditor det hævede beløb. I en sådan situation vil indklagede kontakte betalingsmodtageren med henblik på at få beløbet tilbage. Man har gentagne gange forgæves bedt klageren oplyse, om nogen af de betalte regninger ikke skulle have været betalt.
Blandt betalingerne var klagerens husleje og pensionsindbetaling. Det må antages, at der var tale om regninger, som klageren skulle betale. Klageren har således fået betalt beløb, han skyldte sine kreditorer. Da man har inddækket tilskrevne overtræksrenter, har klageren ikke godtgjort, at han har lidt tab.
Hvis klageren ikke skal betale overtrækket på kontoen, vil klageren opnå en berigelse som følge af indklagedes fejl, hvilket ikke ville være i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar. Klageren har ikke bevist, at regningerne ikke skulle have været betalt af ham. Det giver derfor ikke nogen mening, når klageren anfører, at indklagede skulle have forsøgt at opkræve beløbene igen hos de berettigede kreditorer.
Klageren har anført, at han har lidt et tab i form af sagsomkostninger ved sagen. Efter Ankenævnets praksis tilkendes ingen af parterne sagsomkostninger ved sager for Ankenævnet.
Klageren har selv påført sig ekstraudgifter ved at gå på posthuset og betale regninger der. Han kunne uden udgifter have tilmeldt betalingerne til BetalingsService i sit andet pengeinstitut.
Overtrækket på kontoen udgør nu 10.695,49 kr., hvori indgår 138 kr. i gebyr for betaling af 23 giroindbetalingskort gennemført på klagerens egen foranledning.
Indklagede har orienteret sin advokat om at sætte inkassosagen i bero, indtil Ankenævnet har truffet afgørelse i sagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som erkendt af indklagede tilmeldte indklagede i juli 2002 fejlagtigt en række betalinger til BetalingsService. Ved skrivelsen af 31. juli 2002, som klageren ikke havde føje til at anse for falsk, orienterede indklagede sine kunder, heriblandt klageren, om den skete fejl med opfordring til at kontakte indklagede, såfremt betalinger ikke ønskedes foretaget via BetalingsService.
Ankenævnet finder, at det følger af almindelige retsgrundsætninger om loyalitet i kontraktsforhold, at klageren herefter havde pligt til at kontakte indklagede, såfremt han ikke ønskede betalingerne foretaget via BetalingsService.
Da klageren undlod dette, finder Ankenævnet, at han ikke har krav på at blive stillet, som om hævningerne ikke var sket, uagtet at han ikke havde givet sin tilladelse til hævningerne.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale de af klageren krævede beløb på i alt 8.665,30 kr.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at det følger af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 2, at når en klage er indgivet til Ankenævnet, kan ingen af parterne anlægge retssag ved domstolene om det spørgsmål, som klagen angår.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.