Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning til 18-årig og indsigelse mod efterfølgende låneforhøjelser og rentesatser.

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning til 18-årig og indsigelse mod efterfølgende låneforhøjelser og rentesatser.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Skjern Bank.

Den 21. oktober 2005, hvor klageren var 18 år, optog han et billån i banken på 40.000 kr. med en variabel rente på for tiden 6,95 % p.a. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår, at klageren løbende indbetalte en månedlig ydelse på 1.250 kr.

Den 1. maj 2006 blev lånet forhøjet med 54.340 kr. til 88.000 kr. Renten på lånet var fortsat variabel, for tiden 7,7 % p.a. I forbindelse med låneforhøjelsen tegnede klageren en arbejdsløsforsikring med en månedlig forsikringsudbetaling på 9.000 kr. samt en gruppelivsforsikring med en forsikringssum på 198.000 kr. I ansøgningen om arbejdsløsforsikring havde klageren angivet sin månedlige indkomst til 30.000 kr. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår, at klageren løbende indbetalte en månedlig ydelse på lånet på 1.500 kr.

Den 10. november 2006, hvor restgælden på lånet var ca. 70.000 kr., blev lånet forhøjet til 150.000 kr. og omlagt til et forbrugslån med en variabel rente på for tiden 8,45 % p.a. Banken har oplyst, at forhøjelsen blandt andet skulle anvendes til indskud i en lejlighed.

Banken har oplyst, at den som følge af den forløbne tid ikke har været i stand til at fremskaffe lånedokumenterne. Banken har fremlagt et eksempel på et lånedokument fra banken fra januar 2006 samt et eksemplar af bankens pr. 26. januar 2006 gældende almindelige forretningsbetingelser. Af lånedokumentet fremgik, at renten var variabel og kunne ændres i henhold til de almindelige forretningsbetingelser. Af betingelserne fremgik blandt andet:

”… Ændring af rentesatser

… Banken kan … forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

a. ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for banken, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

b. anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for banken, eller

c. ændringer i skatter og afgifter har betydning for banken

Banken kan … forhøje variable rentesatser på udlån med en måneds varsel, hvis

a. markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper

b. de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller

c. Banken ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet eller at øge af indtjeningen. …”

Den 12. januar 2007 blev lånet forhøjet med 23.161 kr. Renten på lånet var fortsat variabel, for tiden 8,7 % p.a. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår, at renten i perioden fra den 10. november 2006 til den 28. december 2007 lå i et interval mellem 8,45 % p.a. og 10,2 % p.a., og at klageren løbende indbetalte en månedlig ydelse på 5.500 kr. frem til august 2007. Fra november 2007 indbetalte klageren en månedlig ydelse på 3.000 kr.

I 2008 blev klageren arbejdsløs. Den 11. juni 2008 blev lånet forhøjet med 60.258 kr. Banken har oplyst, at forhøjelsen skete til inddækning af overtræk på klagerens lønkonto, og at renten i forbindelse med låneforhøjelsen blev forhøjet individuelt til for tiden for tiden 12,5 % p.a. Den 4. august 2008 blev der overført 7.500 kr. fra lånekontoen til en anden konto tilhørende klageren med posteringsteksten ”overtræk”. I august 2008 blev der trukket tre rykkergebyrer á 100 kr. fra lånekontoen, og i september, oktober og november 2008 blev de månedlige ydelser, som klageren indbetalte på lånet, tilbageført fra lånekontoen. Banken har oplyst, at klageren betalte præmie til sin arbejdsløshedsforsikring sidste gang den 1. september 2008, og at forsikringen herefter ophørte.

Banken har udarbejdet en oversigt over renten på klagerens lån sammenholdt med bankens gennemsnitlige rente på forbrugslån i perioden fra den 19. juni 2005 til den 9. juni 2010. Af oversigten fremgår, at renten på klagerens lån frem til låneforhøjelsen den 11. juni 2008 var lavere end den gennemsnitlige rente, og at renten på klagerens lån derefter var højere end den gennemsnitlige rente, der udgjorde 11,25 % p.a. i hele perioden. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår, at renten på klagerens lån i 2008 havde ligget i et interval mellem 10,2 % p.a. og 11,7 % p.a. frem til den 11. juni 2008, og at renten herefter lå i et interval mellem 12,5 % p.a. og 14,25 % p.a.

Den 12. december 2008, hvor klageren efter det oplyste var i arbejde igen, blev lånet forhøjet med 23.300 kr. til 221.522,81 kr. Banken har oplyst, at forhøjelsen skete til inddækning af restancer. I sagen er fremlagt et af klageren underskrevet gældsbrev, hvorefter lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., og hvorefter renten fortsat var variabel, for tiden 13,75 % p.a.

I 2009 blev klageren igen arbejdsløs. Ved gældsbrev underskrevet den 23. august 2009 fik klageren henstand med betaling af ydelser frem til den 1. januar 2010, hvor afviklingen skulle fortsætte med en månedlig ydelse på 4.000 kr. Lånet blev samtidig forhøjet med 2.000 kr. til 210.158,18 kr. Låneforhøjelsen blev brugt til dækning af stiftelsesomkostninger. Renten på lånet var fortsat variabel, for tiden 13,5 % p.a. Af en fremlagt kontoudskrift fremgår, at renten i hele 2009 var 13,5 % p.a.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 14. juni 2010 blev den månedlige ydelse nedsat til 3.000 kr., og lånet blev samtidig forhøjet med 2.250 kr. til 210.080 kr. Renten på lånet var fortsat variabel, for tiden 12,65 % p.a. Af fremlagte kontoudskrifter fremgår, at renten i perioden fra 2010 til 2013 lå i et interval mellem 12,65 % p.a. og 14,9 % p.a. (svarende til en årlig nominel rente mellem 12,5509 % og 15,7534 %).

Den 31. december 2012 var lånet nedbragt til 166.672 kr.

Den 5. februar 2013 rejste klageren indsigelse mod renten. Herefter drøftede banken og klageren muligheden for en forligsmæssig løsning af klagerens afvikling af gælden, uden at parterne nåede til enighed.

I 2013 og 2014 blev flere af de månedlige ydelser på lånet for tilbageført fra lånekontoen. Den 14. november 2014 meddelte banken, at den ville igangsætte inkasso.

Den 20. december 2014 udgjorde restgælden på lånet 180.114 kr.

Af klagerens årsopgørelser fra Skat fremgår, at hans skattepligtige indkomst var 139.804 kr. i 2007 og 115.910 kr. i 2013, og at klagerens samlede gæld til realkredit- og pengeinstitutter var 193.281 kr. i 2007 og 197.635 kr. i 2013.

Parternes påstande

Den 27. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Skjern Bank skal frafalde sit krav mod ham, subsidiært nedsætte kravet og renten.

Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet uansvarligt ved at yde ham et billån som 18-årig. Han havde ikke den nødvendige indsigt i lånets økonomiske konsekvenser. Lånet var uden sikkerhed. Banken har misbrugt hans tillid.

Bankens rådgivning var mangelfuld. Banken har ikke udleveret sine ”etiske regler” til ham.

Banken har endvidere handlet uansvarligt ved at forhøje lånet otte gange til trods for, at banken var bekendt med, at lånet var nødlidende. Dette fremgår også af, at banken beregner sig en høj rente på 15,7534 %.

I november 2006 burde han have fortsat med sit billån og have fået et supplerende forbrugslån, i stedet for en omlægning til et samlet forbrugslån med en højere rente.

Det bør komme banken til skade, at banken ikke er i stand til at fremlægge lånedokumenterne fra 2005, 2006 og 2007. Banken burde ikke have kasseret dokumenter vedrørende et nødlidende engagement.

Banken har flere gange forhøjet lånet for at undgå en inkassosag.

Låneforhøjelsen i juni 2008 skete til inddækning af overtræk på en anden konto. Lånet var på det tidspunkt stærkt nødlidende, hvilket banken var bekendt med. Samtidig satte banken renten op til 12,5 % p.a. på trods af en faldende markedsrente som følge af den økonomiske krise. Hans arbejdsløshed må være uden betydning, da han havde tegnet en arbejdsløshedsforsikring. Banken fastholdt efterfølgende den høje rente, selvom han fortsatte afviklingen af lånet, da han kom i arbejde igen.

Låneforhøjelsen i december 2008 skete for at undgå en inkassosag. Lånet var på det tidspunkt stærkt nødlidende.

Låneforhøjelsen i august 2009 blev udelukkende brugt til omkostninger til oprettelse af lånet. Der var ingen årsag til at oprette dette lån. Låneforhøjelsen er i øvrigt ikke bogført på lånekontoen.

Banken har uberettiget benyttet sig af sin ”insideviden” om hans arv fra sin mor, der også var kunde i banken, til at afslå et forligstilbud fra ham.

Bankens talrige låne- og renteforhøjelser har givet ham og hans familie uoverskuelige økonomiske problemer. Han får nu SU og har to små børn. Han har anden gæld på ca. 250.000 kr.

Skjern Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Klagerens indtægt gav ikke anledning til, at banken skulle betvivle klagerens tilbagebetalingsevne. Den forholdsvis stabile afvikling af gælden understøtter dette.

Klageren har med sin underskrift erkendt at skylde banken det lånte beløb.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at eftergive klageren gælden. Banken har afslået dette, da gælden ikke er af en størrelse, der ikke kan betales hen over et normalt livsforløb. Det er uden betydning, at lånet er oprettet uden sikkerhed. Ud fra klagerens skatteoplysninger har klageren ikke anden betydelig gæld. Klageren er ikke registreret i RKI. Størrelsen af livsforsikringen fra klagerens mor var ikke den eneste grund til, at banken ikke ønskede at acceptere klagerens forligstilbud.

Låneforhøjelsen i november 2006 blev givet til indskud til en lejlighed.

Banken har taget hensyn til klagerens økonomiske situation i de midlertidige perioder, hvor klageren var arbejdsløs og har givet ydelseshenstand, låneforhøjelser mv. for at undgå, at klagerens engagement blev nødlidende. Banken vurderede, at klagerens arbejdsløshed i 2008 var en midlertidig situation, og forhøjede i juni 2008 lånet til inddækning af overtræk. Klageren kom senere i misligholdelse med lånet og en inkassosag var nært forestående. Banken vurderede, at en låneforhøjelse til dækning af restancer og overtræk var en bedre løsning end en inkassosag.

Renten er variabel, hvorfor banken har ret til at ændre renten i henhold til bankens forretningsbetingelser.

Renten er ikke urimelig. Renten på klagerens lån var lavere end den gennemsnitlige rente frem til låneforhøjelsen den 11. juni 2008. Bankens risiko steg i 2008, da klageren mistede sit arbejde. Samtidig kom lånet i restance, ligesom klageren havde overtræk på sin lønkonto. Renten på klagerens lån blev først efter låneforhøjelsen i december 2008 højere end bankens gennemsnitlige rente på forbrugslån, der udgjorde 11,25 % p.a. i hele perioden. Engagementet var nødlidende, hvilket også blev afspejlet i, at banken foretog nedskrivningsberegninger på lånet i september 2009.

Gældsbrevene er gyldige. Banken er ikke forpligtet til at beholde udgåede gældsbreve. I forbindelse med en digitaliseringsproces bortskaffede banken de dokumenter, der ikke var omfattet af opbevaringspligten. De fremlagte eksempler på dokumenter fra 2006 er identiske med klagerens lånedokument fra november 2006 og de for klagerens lån gældende almindelige forretningsbetingelser.

Ankenævnets bemærkninger

I 2005, hvor klageren var 18 år, optog han et billån i Skjern Bank på 40.000 kr. til variabel rente. Lånet blev efterfølgende omlagt til et forbrugslån og forhøjet løbende bl.a. på grund af restancer på andre konti.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at det skal pålægges Skjern Bank helt eller delvist at frafalde sit krav i henhold til engagementet med klageren.

Den variable rentesats blev ændret i forbindelse med de aftalte ændringer af kreditten, hvilket fremgår af fremlagte låneaftaler og de kontoudtog, som klageren modtog.

Ankenævnet lægger til grund, at de ændringer, som banken løbende har foretaget af rentesatser, er i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de oplyste rentesatser på op til 14,9 % (årlig nominel rente 15,7534 %) som urimelige.

Den omstændighed, at banken ikke længere er i besiddelse af gældsbrevene fra 2005, 2006, 2007 og juni 2008 kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren får ikke medhold i klagen.