Meddelelse om, at indskudsgrænse var nået. Rådgivning om placering af fremtidig opsparing.
| Sagsnummer: | 374/1997 |
| Dato: | 14-04-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - placering
Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Meddelelse om, at indskudsgrænse var nået. Rådgivning om placering af fremtidig opsparing. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. januar 1980 oprettede indklagede to børneopsparingskonti til to af klagerens børnebørn (tvillinger) med klagerens ægtefælle som indskyder. Bindingsperiodens udløb blev aftalt til den 4. januar 2000, børnenes 21 års fødselsdag.
Den 30. oktober 1989 oprettedes to uddannelsesopsparingskonti til børnebørnene med klageren som indskyder. Om baggrunden for oprettelsen har klageren anført, at renten på uddannelsesopsparingskonti på daværende tidspunkt var højere end renten på børneopsparingskonti, hvorfor de løbende indskud i en periode blev foretaget på uddannelsesopsparingskontiene. Da renten på børneopsparingskonti på ny steg, blev de løbende indskud indbetalt på disse konti.
Den 29. februar 1996 fremgik det af indklagedes registreringer, at indskudsgrænsen på 24.000 kr. på de to børneopsparingskonti var blevet nået. Der var de forudgående år blevet indskudt 250 kr. pr. måned på hver konto ved træk på klagerens konto i henhold til stående ordre.
Den 18. marts 1996 tilbageførte indklagede to overskydende beløb à 87,33 kr. fra børneopsparingskontiene til klagerens konto. Samme dag fremsendte indklagede skriftlige meddelelser om tilbageførslerne til klageren med følgende tekst:
"Der er indsat på Deres konto nr. [-70] kr. 87,33. Tilbageført fra børneopsparingskonto nr. [-08/-94], da der kun kan indbetales kr. 24.000,- på kontoen."
Meddelelserne er anført på papirark af størrelse 10 x 20 cm.
Den 21. marts 1996 blev der oprettet en ny uddannelsesopsparingskonto for hver af børnebørnene. Til hver af kontiene blev der straks overført 87,33 kr. fra klagerens konto, og fra og med 29. marts 1996 blev overførslerne fortsat med månedligt 250 kr. pr. konto.
Den 16. oktober 1997 har klageren indgivet klage over indklagede til Ankenævnet, idet klageren har nedlagt følgende påstand:
"... i henhold til foreliggende sagsfremstilling ønsker jeg udbetaling af indestående, der ikke er indeholdt i kontraktlige forhold, til anbringelse indtil 21. år.
Renteafkastet arbitrært tillagt renteforholdet er ikke aftalt med undertegnede om udenfor liggende indbetalinger af sponsorbeløb!"
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at kontraktforholdet om børneopsparingskontiene blev afsluttet på det tidspunkt, hvor indskudsgrænsen på 24.000 kr. blev nået. Indklagede burde i den forbindelse i overensstemmelse med god forretningsskik havde fremsendt en tilkendegivelse i klart sprog om gensidig ophævelse af kontraktforholdet og samtidig have tilbudt vejledning om, hvorledes fremtidige indskud ville kunne anbringes fordelagtigt. Indklagedes meddelelse af 18. marts 1996 på en lap papir indeholder kun oplysning om en kontering og opfylder ikke kravene til en ophævelse af kontraktforholdet. Såfremt indklagede var fremkommet med en klar tilkendegivelse om, at indskudsgrænsen blev passeret, kunne indskudsmidlerne i stedet for at være blevet tilbageført til hans konto være blevet placeret til en bedre forrentning. Det er hans opfattelse, at han har lidt tab ved, at beløbene på 2 x 87, 33 kr. blev tilbageført til hans konto, og ved at indklagede gav mangelfuld rådgivning om placering af fremtidige indskud. De fortsatte indbetalinger af 250 kr. på uddannelsesopsparingskontiene skete ikke efter ny aftale med indklagede, men fortsatte på denne måde, da en anden ordning ikke kunne imødeses af banken.
Indklagede har anført, at klageren ved indklagedes skriftlige meddelelse af 18. marts 1997 blev orienteret om, at indskudsgrænsen på de to konti var nået, og at der derfor ikke kunne indskydes yderligere. Det blev herefter den 21. marts 1996 aftalt med klageren, at de månedlige indbetalinger til børnebørnene skulle fortsætte på uddannelsesopsparingskonti. Da muligheden for at foretage indskud på uddannelsesopsparingskonti med statspræmie blev ophævet med virkning fra den 1. januar 1994, blev opsparingen fortsat på nye uddannelsesopsparingskonti uden statspræmie. Denne kontoform har ikke hjemmel i lov eller bekendtgørelse, men er et egentligt bankprodukt med særskilte vilkår og rentesats. Der er i henhold til lovgivningen ikke mulighed for at frigive eller omplacere midlerne på børneopsparingskontiene før bindingsperiodens udløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede ved fremsendelsen af meddelelserne den 18. marts 1996 på fyldestgørende måde har orienteret klageren om, at indskudsgrænsen på børneopsparingskontiene var nået, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at bebrejde indklagede, at de overskydende beløb på 2 x 87,33 kr. som følge heraf blev tilbageført til klagerens konto.
Såfremt opsparingen til børnebørnene ønskedes fortsat måtte det være op til klageren at rette henvendelse til indklagede om placering af disse midler. Det må lægges til grund, at der den 21. marts 1996 blev indgået aftale mellem klageren og indklagede herom, og at indklagede i henhold til denne aftale oprettede to uddannelsesopsparingskonti uden statspræmie til børnebørnene, på hvilke klageren fortsatte opsparingen.
Der er som anført af indklagede ikke mulighed for at omplacere midlerne på børneopsparingskontiene forud for bindingsperiodens udløb, men klageren er ikke afskåret fra at overføre kontiene til et andet pengeinstitut, som måtte tilbyde en højere forrentning.
Efter det anførte er der ikke begået fejl af indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.