Fejl ved opgørelse af pantebreves restgæld, spørgsmål om lidt tab.
| Sagsnummer: | 807/1994 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Fejl ved opgørelse af pantebreves restgæld, spørgsmål om lidt tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagedes Købmagergade afdeling, København, foretog ultimo 1993/primo 1994 en omprioritering af klagerens ejendom. Tre private pantebreve med en restgæld på i alt godt 400.000 kr. skulle erstattes af et kontantlån på 435.000 kr. ydet af Totalkredit. De private pantebreve forrentedes alle med 14% p.a. og indeholdt en særlig indfrielsesklausul, hvorefter ekstraordinær indfrielse kun kunne ske til en kurs beregnet på basis af samme effektive rente som renten på obligationer i Kreditforeningen Danmark 10% 2006 og med tillæg af 1 kurspoint.
Efter at indklagede den 18. januar 1994 havde modtaget kopi fra klageren af de private pantebreve, meddelte indklagede i skrivelse af 24. januar 1994 klageren, at provenuet af Totalkreditlånet på 435.000 kr., ca. 418.000 kr., ikke ville kunne dække en fuld indfrielse af pantebrevene som følge af pantebrevenes særlige indfrielsesklausul. Indklagede oplyste indfrielseskursen til 103,95 svarende til den aktuelle obligationskurs på Kreditforeningen Danmark 10% 2006 med tillæg af et point. Indklagede havde i en vejledende konverteringsberegning af 26. november 1993 forudsat, at pantebrevene kunne indfries til kurs 100.
Opsigelse af pantebrevene kunne være sket til juni termin 1994, men skete ved en fejl fra indklagedes side først til september termin 1994. Ved september termin 1994 blev de to pantebreve med en restgæld på henholdsvis ca. 169.000 kr. og ca. 135.000 kr. indfriet fuldt ud til kurs ca. 120. På det tredje pantebrev betaltes et ekstraordinært afdrag på 51.000 kr. til kurs 125. Restgælden på dette pantebrev var herefter ca. 33.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 68.445,64 kr. med tillæg af 5.000 kr. som kompensation for hans tidsforbrug forårsaget af indklagedes fejl.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 8.240,96 kr. svarende til klagerens merrenteudgift som følge af, at pantebrevene ikke blev indfriet pr. juni termin 1994.
Klageren har anført, at indklagede i november 1993 havde oplyst, at pantebrevene kunne indfries til kurs 100. Dette blev ændret til kurs 103,95 i januar 1994. Han accepterede dette under protest. Først efter indfrielsen i september 1994 fik han oplyst, at indfrielsen var sket til den højere kurs. Hans erstatningskrav er beregnet som forskellen mellem de totale låneydelser efter låneomlægningen og de totale låneydelser, han ville have haft uden låneomlægningen.
Indklagede har anført, at klageren ikke er påført et tab, idet pantebrevene blev indfriet til den kurs, hvortil indfrielse i henhold til den særlige indfrielsesklausul kunne ske. Ifølge indklagedes beregning opnår klageren - foruden en løbetidsforlængelse - en bruttobesparelse på ca. 12.000 kr. ved sammenligning af samtlige ydelser på det nye Totalkreditlån og det resterende private pantebrev med, hvad klageren skulle have betalt på de 3 pantebreve, såfremt omprioritering ikke var sket. Klageren har ikke betalt gebyr for ekspeditionen af sagen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagede først modtog kopi af de 3 private pantebreve, der skulle indfries, den 18. januar 1994, og Ankenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede begik en fejl ved i den vejledende konverteringsberegning af 26. november 1993 at lægge til grund, at pantebrevene kunne indfries til kurs 100.
Det må derimod lægges til grund, at den indfrielseskurs på 103,95, som indklagede oplyste i skrivelsen af 24. januar 1994, beroede på en misforståelse af indfrielsesklausulens indhold, og at indfrielsen af pantebrevene af denne grund skete til en højere kurs, end klageren havde grund til at forvente.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at låneomlægningen har været økonomisk ufordelagtig for klageren. Det forhold, at klageren som følge af fejlen i indklagedes skrivelse af 24. januar 1994 er blevet skuffet i sine økonomiske forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom af 1. november 1995. Ankenævnet finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse indholdet af skrivelsen som en tilsikring af, at indfrielsen kunne ske til den anførte kurs. Klageren kan herefter ikke gøre krav på erstatning eller anden økonomisk kompensation som følge af fejlen i skrivelsen, hvorved bemærkes, at indklagede ikke har opkrævet gebyr for behandlingen af omprioriteringssagen.
Som følge af en fejl skete opsigelsen af pantebrevene først til september termin 1994. Indklagede har erklæret at ville betale klageren den merrenteudgift, som denne fejl har medført, 8.240,96 kr. Ankenævnet finder, at dette beløb bør forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 8.240,96 kr. med rente efter renteloven fra den 11. september 1994. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.