Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsselskab med henblik på køb af bit- coins
| Sagsnummer: | 257 /2020 |
| Dato: | 05-03-2021 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Kristian Ingemann Petersen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsselskab med henblik på køb af bit- coins |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med Visa/Dankort til et udenlandsk investeringsselskab med henblik på køb af bitcoins.
Sagens omstændigheder
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visa/Dankort. Den 20. august 2019 blev kortet anvendt til fire transaktioner på 250 EUR, 1.000 EUR, 950 EUR og 1.000 EUR, i alt 3.200 EUR, svarende til 24.227,60 kr. Betalingsmodtageren var et udenlandsk investeringsselskab, A.
Banken har fremlagt en udskrift, der viser, at en yderligere transaktion på 1.000 EUR til A den 20. august 2020 kl. 15.21 blev afvist.
Den 20. august 2019 kl. 15.49 sendte banken følgende besked til klageren:
”…
Dit Visa/Dankort; […] er spærret, fordi uvedkommende muligvis har fået adgang til dine kortoplysninger. Ring derfor venligst til os på […] for at bekræfte transaktioner.
…”
Den 22. august 2019 udfyldte og underskrev klageren en blanket til banken, hvor han gjorde indsigelse mod transaktionerne. Klageren anførte blandt andet:
”…
Læste en artikel på nettet vedrørende bitcoin handel, trykkede på et link og begyndte at udfylde oplysninger, men tænkte så lidt over det og lukkede ned igen. Blev så efterfølgende ringet op af en medarbejder fra siden, dansk nummer, som på Engelsk begyndte at forklare døre op og stolper ned om, hvad det var jeg kunne opnå ved at tilmelde mig deres handelsplatform, og at jeg ikke risikerede mere end 250 Euro. Efter nogen tid skulle jeg indbetale de 250 og det foregik så ved, at jeg overførte penge via mit visa kort, og jeg fik jo en sikkerhedskode fra nets, som jeg modstræbende videregav, men som sagt var jeg ikke for alvor mistænksom for det var en meget behagelig fyr jeg talte med. Men herefter gik det noget stærkt og der skulle foretages yderligere indbetalinger, som jo skulle stå på kontoen, og foregik stadig med hans accept. Til sidst spærrede Danske Bank mit kort, og jeg skyndte mig at ringe op, forklare sagen, og at der bare skulle stoppes hurtigst muligt. Efter første indbetaling, var jeg jo en vej vist, ellers var pengene tabt, hvis jeg bare lagde på. Dagen efter ringede de mange gange igen fra engelske numre, og jeg kommunikerer stadig med dem pr. mail. De håber sikkert at kunne vride flere penge ud af så naiv en mand. Jeg mailede til dem, at jeg bakkede ud, og gerne ville have mit indskud tilbage pr. bankcheck. Han svarede, at det var ok, men vi skulle tale sammen så han kunne guide mig igennem. Jeg svarede hertil at det ikke var nødvendigt, jeg kunne sende adressen pr. mail. Det er der vi står!!
…”
Klageren har fremlagt ”TERMS OF USE AND END USER LICENSE AGREEMENT”, hvorefter han fik adgang til at investere via A’s handelsplatform. Aftalen var på 37 sider, affattet på engelsk og dateret den 27. august 2019. Af aftalen fremgik blandt andet:
”…
The Account
- Upon execution of this Agreement, the Company shall set up an account in your name and ownership on the Trading Platform. …
…
Clients funds
…
- You have the right to withdraw the funds which are not used for Margin covering, or are not subject to any Promotions or benefits terms, free from any obligations from your Account without closing the said Account.
- The Company reserves the right to decline a withdrawal request if the request is not in accordance with certain conditions mentioned in this Agreement or delay the processing of the request if not satisfied on full documentation provided.
...
- It is understood that any amount payable by the Company to you, shall be paid directly to your bank account of which you are the beneficial owner, or refunded to the credit card with which you have effected the payment into your Account. …
…
Termination
- You have the right to terminate the Agreement by giving the Company at least 7 (seven) days written notice, specifying …
...”
Banken afviste at godtgøre klageren betalingerne og henviste klageren til i henhold til A’s handelsbetingelser at anmode A om at udbetale indeståendet på i alt 3.200 EUR på klagerens konto hos A.
Af bankens regler for Visa/Dankort fremgik blandt andet:
”…
3 Brug af Visa/Dankort
3.1 Betaling
… Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes. …
…”
Banken har under sagen fremlagt en udskrift af en liste fra Finanstilsynets hjemmeside vedrørende ”Advarsler fra andre tilsynsmyndigheder”.
Parternes påstande
Den 6. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 24.227,60 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at transaktionerne på i alt 24.227,60 kr. beroede på svindel, og at banken bør tilbageføre dem.
Han indgik aftale om at indbetale 250 EUR, og om at selskabet skulle have 5 % af overskuddet. For at indbetale beløbet gik han med til at oplyse sine kreditkortoplysninger, og han godkendte med pinkode fra Nets. Men herefter gik det stærkt, det var nu nødvendigt at indbetale yderligere 1.000 EUR, som bare var en formalitet, og i løbet af ingen tid havde han betalt 3.200 EUR, og Nets havde lukket hans kort, ellers kunne der være røget mere afsted.
Fem minutter efter sidste overførsel ringede han til banken og sagde, at han var blevet fuppet, og at de skulle stoppe overførslerne. Banken meddelte, at han skulle lave en indsigelse, hvilket han gjorde.
Dagen efter blev han ringet op af A, som spurgte, om han var klar til at starte med at handle. Han svarede nej og meddelte, at han havde fortrudt aftalen, og at han ville have sine penge tilbage. Efter lange diskussioner fik han en sekretær, der bad ham udfylde nogle formularer. Der blev han fuppet igen, for det viste sig, at aftalen ikke blev afsluttet men i stedet færdiggjort.
Han skrev til A og gentog, at han ”gerne vil kvitte”, og at han havde 14 dages fortrydelsesret, fordi aftalen var lavet via en samtale til dansk nummer.
Han har stadig en konto hos A med et indestående på 3.200 EUR, men A har forsøgt utallige krumspring for at fravriste ham kontrollen over kontoen, for eksempel ved at forsøge at overtage hans mailkonto.
Han er klar over, at han har handlet groft uforsvarligt ved at videregive kortdata og godkende betalingerne. Efter betalingen af de 250 EUR gik det imidlertid så stærkt, at han overhovedet ikke nåede at tænke sig om. Dog vidste han, at hvis han afbrød samtalen, ville pengene være tabt.
I juni 2020 kontaktede han et firma, B, i Israel, som lever af at få penge tilbage til folk som ham, der er blevet "scammed". Ifølge B burde banken have stoppet overførslerne, idet A’s navn og A’s hjemsted i Nigeria burde have alarmeret banken.
A figurerer ikke på den af banken fremlagte liste fra Finanstilsynet. Men mere end 26 gange er der nævnt firmaer, hvor en del af A’s navn indgår. Listen indeholder advarsler vedrørende firmaer registreret i EU. A havde base i Estland, og som han senere erfarede bankforbindelse i Nigeria. Han ved ikke, hvor personen, han talte med, befandt sig, men telefonnummeret var dansk. Den sidste indbetaling, han blev præsenteret for, efter at kortet var spærret, var pludselig i Rubler, så der var han sikker på, at han blev fuppet.
Han har prøvet at google A, og her kom en skov af beretninger/advarsler fra folk, som var blevet scammet af A. A har imidlertid tilsyneladende formået at holde sig under Finanstilsynets radar.
Banken anførte i sin besked, at han skulle ringe for at bekræfte transaktioner, og på den baggrund håbede han, at transaktionerne ikke var gennemført, eller at de kunne stoppes. Han ringede straks til banken, men fik at vide, at transaktionerne ikke kunne standses, når de først var sat i gang. Dette var uforståeligt, da der gik fire dage, før beløbene blev trukket på hans konto.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren godkendte transaktionerne, og at banken derfor ikke kunne tilbageføre dem, jævnfør bankens regler for Visa/Dankort punkt 3.1 og betalingslovens § 111, stk. 1.
Transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte og var ikke ramt af tekniske svigt eller fejl.
I investeringssager anses levering for sket, når indbetalingerne er sket med kundens samtykke til den ønskede investeringsprofil hos investeringsvirksomheden. De omhandlede transaktioner på i alt 3.200 EUR gik ind på klagerens investeringskonto hos A, og klageren havde og har stadig adgang til kontoen. Banken har således løftet bevisbyrden for, at ydelsen for transaktionerne er leveret, og banken er derfor ikke forpligtet til at godgøre klageren i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Banken ikke er ansvarlig for en betalingsmodtagers eventuelle misligholdelse af en aftale.
Banken var ikke bekendt med A inden denne sag, hvorfor banken ikke kunne advare klageren eller stoppe overførslerne på forhånd.
A fremgik ikke på Finanstilsynets “Advarsler fra andre tilsynsmyndigheder“.
Klagerens kort blev spærret kort efter de fire omhandlede transaktioner, og dermed blev klagerens eventuelle tab begrænset.
Det har ikke været muligt for banken at søge chargeback, da klageren ikke har sendt den dokumentation, som banken har anmodet om. En eventuel chargeback anmodning vil imidlertid efter bankens opfattelse blive afvist, blandt andet fordi klageren selv gennemførte betalingerne, pengene gik ind på klagerens investeringskonto, og fordi klageren havde og stadig har adgang til investeringskontoen hos A.
Det er bankens opfattelse, at samtlige regler/love er blevet overholdt.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Banken har ikke konkret kendskab til B, men banken fraråder ofte sine kunder at anvende lignende firmaer. Banken har således også frarådet klageren at overføre penge til B. Dette skyldes, at kunderne - efter bankens erfaringer - ofte ender med at overføre penge til et sådant firma, hvorefter kunderne ikke kan eller har svært ved at få et eventuelt indkrævet beløb udbetalt. Banken kan dog ikke udtale sig om, hvorvidt dette er tilfældet med B.
Til støtte for afvisningspåstanden har Danske Bank anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlig forklaring. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Den 20. august 2019 foretog klageren med sit Visa/Dankort, der var udstedt af Danske Bank, fire transaktioner på i alt 3.200 EUR, svarende til 24.227,60 kr., til et udenlandsk investeringsselskab, A, med henblik på at investere i bitcoins.
Transaktionerne skete med klagerens samtykke, og beløbene blev indsat på en konto, som klageren havde oprettet hos betalingsmodtageren A.
Det følger af § 111 i lov om betalinger, at en betalingsordre ikke kan tilbagekaldes, efter at den er modtaget af betalerens udbyder, medmindre andet er aftalt. Det følger af bankens kortbestemmelser, at kunden ikke kan tilbagekalde transaktioner, som kunden har godkendt. Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren havde krav på at tilbagekalde betalingerne.
Ankenævnet finder ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af betalingerne.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.