Afgørelse

Indsigelser mod en i 1987 etableret kassekredit.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod en i 1987 etableret kassekredit.

Sagens omstændigheder.

I september 1984 ydede et pengeinstitut, med hvilket indklagede senere er fusioneret, klageren et boliglån på 30.000 kr., der skulle afvikles med 500 kr. månedligt.

Klageren har anført, at huset blev købt i fællesskab med en tredjemand T. I 1986 blev bofællesskabet opløst og huset solgt, men køberne hævede handlen. Der blev anlagt retssag mod køberne. Indklagede bevilgede i denne forbindelse en kredit på 220.000 kr.

Ved kassekreditkontrakt af 30. april 1987 ydede indklagede klageren en kredit på 220.000 kr. Af kontrakten fremgår, at et provenu i forbindelse med retssagen skulle bruges til nedbringelse af kreditten. Indklagede fik transport i et eventuelt provenu fra retssagen. I april 1988 blev kreditten forhøjet med 40.000 kr. til 260.000 kr.

Af en skrivelse af 18. oktober 1988 fra klagerens daværende advokat til indklagedes advokat fremgår, at indklagede havde overgivet sit krav mod klageren til inkasso. Retssagen mod køberne vedrørende den hævede ejendomshandel havde været behandlet i landsretten i september samme år, og retten havde efter domsforhandlingen tilkendegivet, at klageren ikke ville få medhold i sagen. Indklagede var blevet orienteret herom, og det var aftalt at sætte sagen i bero, indtil dom forelå, hvorefter klagerens advokat sammen med indklagede ville tage stilling til, om sagen skulle ankes til Højesteret.

Indklagede har anført, at man i samråd med sin advokat afslog at yde yderligere kredit til brug for en anke af retssagen.

Indklagede overgav herefter inkassationen af boliglånet til sin advokat, som varetog inkassationen fra ultimo 1988 frem til september 2000.

Af skrivelse af 9. marts 1989 fra indklagedes advokat til klagerens fremgår, at lånets restgæld pr. 6. oktober 1988 udgjorde 24.171,84 kr. Hertil kom inkassoomkostninger, 1.701 kr., fogedomkostninger, 1.052 kr., samt renter. Af skrivelsen fremgår, at det i fogedretten den 24. januar 1989 var aftalt at afvikle gælden med 500 kr. månedligt.

I perioden fra ultimo 1988 frem til september 2000 indbetalte klageren til advokaten 67.000 kr. Heraf afregnede advokaten til indklagede 56.348 kr., idet han beregnede sig 10.500 kr. i salær, mens 152 kr. dækkede udgifter ved indhentelse af adresseoplysning.

Under sagen er fremlagt kopi af advokatens opgørelser til klageren. Heraf fremgår, at der i perioden er beregnet renter med i alt 39.589,16 kr.

Ved skrivelse af 21. september 2000 til klageren meddelte indklagede:

"Dine indbetalinger er blevet nedskrevet på gælden for så vidt angår lån nr. [boliglånet ], optaget i Buddinge afdeling, daværende Sparekassen …. og vi kan hermed meddele, at denne gæld er fuldt indfriet.

Herudover har du fortsat en gæld til banken, nemlig for kassekredit nr. -5554. Der skyldes i dag 233.324,54 kr. ekskl. renter, som vi nu administrerer
.……..
Du har hidtil betalt 500,00 kr. pr. måned. Såfremt din økonomiske situation ikke tillader dig at betale mere, er det også OK. Dog gør jeg opmærksom på, at et sådant afdrag ikke kan dække afdrag og de af gælden beregnede renter.

Såfremt du derimod har mulighed for at skaffe et engangsbeløb, som jeg skal have lejlighed til at vurdere ved hjælp af indsigt i den økonomiske situation, er jeg også indstillet på at se på det."

Ved skrivelse af 29. september 2000 meddelte klageren, at han i de seneste år ikke havde kunnet følge med i, hvordan boliglånet blev afviklet, idet indklagedes advokat var ophørt med at fremsende kvartalsmæssige oversigter over lånet. Klageren anmodede samtidig om en opgørelse over sine indbetalinger.

Ved skrivelse af 3. oktober 2000 meddelte indklagede:

"Bankens krav hos dig blev i 1989 opgjort til 289.672,54 kr. for både boliglån og kreditkontrakt og blev på daværende tidspunkt henlagt til senere genoptagelse.

Advokat …… har efterfølgende foretaget afregninger over for os, som følger:

Dine indbetalinger opgøres til kr. 67.000,00
Advokatomkostninger opgjort til - 10.652,00
Modtaget af os til nedskrivning af din gæld kr. 56.348,00

Beløbet modtaget af os er anvendt til nedbringelse af din samlede gæld til banken, bestående af boliglån samt kreditkontrakt. Vi har således ikke decideret skelnet mellem det ene låneforhold eller det andet og dermed er restgælden vedr. kreditten også blevet nedbragt.

Resterende hovedstolsgæld hos os udgør således 233.324,54 kr."

Den 11. oktober 2000 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Under sagens forberedelse meddelte indklagede den 23. februar 2001, at beløbet på 233.324,54 kr. skulle reduceres med 3.412,65 kr. til 229.911,89 kr. med tillæg af 5 års renter. Baggrunden var, at 3.412,65 kr. var renter påløbet i perioden 21. april 1988 til 20. marts 1989 ; disse renter var nu forældet.

Ved skrivelse af 10. april 2001 meddelte indklagede, at man var blevet opmærksom på, at klageren ikke havde betalt det samlede advokatsalær inkl. adresseoplysning på 10.652 kr. Opgørelsen af indklagedes krav i skrivelsen af 23. februar 2001 var endvidere ikke korrekt, idet klagerens indbetaling til advokaten i forbindelse med boliglånet fejlagtigt var afskrevet på kassekreditten, som havde været sat i bero under inddrivelsen af boliglånet. Kravet mod klageren var derfor kassekredittens restgæld på 260.000 kr. med tillæg af 5 års uforældede renter. Indklagede tilbød "under forudsætning af sagens afslutning" at frafalde advokatomkostningerne på 10.652 kr.

Parternes påstande.

Klagerens påstand for Ankenævnet udgør ifølge klageskemaet: "Tilbagebetaling af det beløb som er betalt for meget på Boliglånet. Tilbagebetaling af omkostningerne til bankens advokat. Afvisning/annullering af den 12 år gamle kassekredit."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kassekreditten blev oprettet til brug for retssagen mod køberne af ejendommen. Indklagede besluttede at undlade at anke sagen til Højesteret, hvilket han og hans advokat var uforstående over for. Indklagede afskar ham således fra at opnå det beløb gennem retssagen, som var baggrunden for kassekredittens etablering.

Indklagede undlod at rette henvendelse til ham, inden sagen blev overgivet til inkasso og sendt i fogedretten. Dette på trods af, at der var indgået en aftale mellem indklagede og hans advokat om at sætte sagen i bero, indtil der forelå en dom. Dette medførte unødige omkostninger for ham, og i fogedretten blev der indgået en afviklingsaftale på 500 kr. månedligt, svarende til lånets oprindelige aftale.

Kassekreditten blev oprettet alene i hans navn, uanset han kun ejede en ideel anpart af ejendommen (50%). Kassekreditten blev oprettet også i indklagedes interesse.

Indklagede har anført, at kassekreditten blev optaget alene i klagerens interesse og på dennes anmodning. Indklagede havde ikke nogen selvstændig interesse i retssagens udfald bortset fra tilbagebetaling af lånet.

Det må have stået klageren klart, at han var forpligtet til at tilbagebetale sin gæld, og at indklagede ikke uden videre frafaldt et krav på over 230.000 kr. At klageren måtte have ejet ejendommen i sameje med en anden person, påvirker ikke klagerens hæftelse i forhold til indklagede, hvor klageren har underskrevet som enedebitor. Tvangsmæssig inddrivelse af klagerens gæld blev iværksat, idet klageren ikke kunne tilbyde nogen tilfredsstillende afdragsordning.

I samråd med indklagedes advokat var det indklagedes vurdering, at der ikke var udsigt til, at klageren kunne vinde sagen for Højesteret. Indklagede valgte derfor ud fra en kreditvurdering at undlade at yde klageren yderligere kredit.

At indklagede på baggrund af en kreditvurdering valgte at yde klageren et lån til brug for en retssag, medfører ikke en videregående forpligtelse for indklagede ud over, hvad der er aftalt i låneaftalen. Man var derfor ikke forpligtet til at yde klageren yderligere lån til at føre sagen for Højesteret.

For så vidt angår omkostninger ved inddrivelsen af boliglånet bemærkes, at klageren ikke har betalt advokatsalæret. Boliglånet er nu endeligt nedbragt, hvorfor dette med undtagelse af salærkravet ikke længere eksisterer mellem klageren og indklagede. Klageren har ikke på noget tidspunkt foretaget afvikling af kassekreditten, hvorfor gælden fortsat er 260.000 kr. med tillæg af 5 års rente.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Det lægges som ubestridt til grund, at beløbet på 260.000 kr. trukket på den kassekredit, som indklagede i 1987 og 1988 bevilgede klageren, blev anvendt til brug for retssagen mod køberne af klagerens ejendom. Klageren underskrev som enedebitor kassekreditkontrakterne vedrørende kassekreditten. Klageren hæfter derfor i forhold til indklagede for kreditten. Det er uden betydning, om klageren i denne forbindelse måtte have et regreskrav mod en eventuel medejer af ejendommen.

Ankenævnet finder det endvidere uden betydning for klagerens hæftelse for kreditten, at indklagede i 1988 afslog at bevilge klageren yderligere kredit til brug for en anke af landsrettens afgørelse til Højesteret. Der er ikke godtgjort noget grundlag, på hvilket indklagede kunne anses for forpligtet til at yde en sådan yderligere kredit.

For så vidt angår inkassationen af det omhandlede boliglån bemærkes, at klageren alene kan anses for at have betalt inkassoomkostningsbeløbet på 1.701 kr. indeholdt i indklagedes advokats skrivelse af 9. marts 1989. Det beløb på i alt 10.652 kr., som indklagedes advokat beregnede sig for inkassationen af en hovedstol på 24.171,84 kr., har klageren ikke betalt. Indklagede meddelte ved sin skrivelse af 21. september 2000, at gælden i henhold til boliglånet var fuldt indfriet. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge klageren at betale yderligere inkassoomkostninger ud over de førnævnte 1.701 kr. Ankenævnet finder herefter, at indklagede er afskåret fra at gøre krav på yderligere betalinger vedrørende boliglånet gældende over for klageren.

Det er ikke godtgjort, at klageren har afviklet nogen del af kassekreditten på 260.000 kr. Ankenævnet finder derfor, at klageren fortsat hæfter for dette beløb med tillæg af ikke forældede renter.

Som følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at boliglånet på 30.000 kr. etableret i september 1984 er fuldt afviklet.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.