Overførsel af beløb fra Norge, bedrageri, erstatning.
| Sagsnummer: | 372/1993 |
| Dato: | 27-10-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel fra udlandet - øvrige spørgsmål
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Overførsel af beløb fra Norge, bedrageri, erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Primo marts 1993 henvendte klageren og en nordmand sig i indklagedes Vanløse afdeling, hvor klageren havde en indlånskonto. Nordmanden, ønskede at benytte klagerens konto i forbindelse med overførsel af et større kontantbeløb fra Norge. Baggrunden herfor var, at nordmanden ikke havde noget cpr.nr. og derfor ikke kunne oprette en konto.
Nordmanden, som indtil da havde boet til leje hos klageren, var i færd med at leje et hus af en af klagerens bekendte og skulle i denne forbindelse betale et depositum på 21.840 kr. Ifølge nordmanden havde denne i en norsk bank et større kontantbeløb.
Den 11. marts 1993 modtog indklagedes Vanløse afdeling et telefonopkald fra en norsktalende person, som udgav sig for at være ansat i en norsk bank. Den pågældende oplyste klagerens kontonummer og bad om at få det bekræftet, idet han oplyste, at der til klagerens konto skulle overføres et beløb på 43.000 dkr.
Ifølge indklagede havde klageren samme dags morgen ringet til afdelingen og oplyst, at man ville få et telefonopkald fra en norsk bank. Dette har klageren bestridt.
Umiddelbart efter telefonsamtalen med den norsktalende person kontaktede afdelingen klageren. Ifølge afdelingen orienteredes denne om henvendelsen. Ifølge klageren bekræftede afdelingen at have været i kontakt med et pengeinstitut i Norge, som skulle have meddelt, at et beløb på 50.000 nkr. var på vej til klagerens konto.
Samme dag hævede klageren 21.840 kr. fra sin konto i afdelingen og indsatte beløbet på en konto tilhørende udlejeren af den ejendom, som nordmanden havde lejet. Endvidere lånte klageren nordmanden 4.500 kr. til leje af en bil i forbindelse med nordmandens oplysning om at ville starte et transportfirma.
Det kontantbeløb, som nordmanden havde oplyst skulle indgå på klagerens konto, udeblev.
Efter at have indgivet politianmeldelse for bedrageri mod nordmanden, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ham 21.340 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ved sin rådgivning og handlemåde har handlet ansvarspådragende overfor klageren, idet han i tillid til indklagedes oplysning om, at 50.000 nkr. var på vej til hans konto, overførte 21.840 kr. til udlejer samt lånte nordmanden yderligere 4.500 kr. til leje af bil. I forbindelse med rådgivningen af klageren har indklagede undladt at anvende sædvanlige kilder til kontrol af overførslen af pengebeløbet fra udlandet.
Indklagede har anført, at man ikke har udvist en erstatningspådragende adfærd overfor klageren. Indklagedes afdeling havde ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med opringningen fra en norsktalende person, som kontaktede indklagede som varslet af klageren, ligesom den pågældende var i stand til at oplyse klagerens kontonr. Hertil kommer, at der ikke er tilstrækkelig årssagssammenhæng mellem indklagedes handlinger og klagerens tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at indklagede den 11. marts 1993 alene oplyste klageren om den telefonsamtale, man havde haft med en norsktalende person, og Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at man ikke forsøgte at kontrollere rigtigheden af oplysningen om, at et større pengebeløb ville blive overført til klagerens konto.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.