Afgørelse

Indsigelse mod gyldigheden af kautionsforpligtelser.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod kautionsforpligtelser for et anlægslån ydet af indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er far (A) og svigerfar (B) til C, som er kunde hos indklagede.

Med henblik på C's overtagelse af en dagligvarebutik tilbød indklagede følgende finansiering ved skrivelse af 17. juli 2000 til C:

Forinden afgivelsen af tilbuddet havde indklagede indhentet soliditetsoplysninger i klagernes pengeinstitutter. Det blev oplyst, at A ejede en fast ejendom med en del friværdi, og at han ikke havde gæld til sit pengeinstitut. B ejede en ejendom med en mindre friværdi og havde kautionsforpligtelser for et større beløb.

Den 11. august 2000 underskrev C som debitor og A og B som selvskyldnerkautionister et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån på 250.000 kr., som skulle afvikles med en kvartårlig ydelse på 9.455,12 kr.

Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

"Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at [ indklagede] har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at [ indklagede] kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som [ indklagede] kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden."

Klagernes underskrifter på gældsbrevet blev indhentet af C.

Den 11. september 2001 trådte C's virksomhed i betalingsstandsning.

Ved skrivelser af 9. oktober 2001 blev klagerne anmodet om at inddække en restance på lånet på 9.455,12 kr., idet oktoberydelsen som følge af betalingsstandsningen ikke var betalt.

Restancen blev berigtiget den 19. oktober 2001.

Ved skrivelser af 8. november 2001 gjorde indklagede kautionen gældende over for klagerne under henvisning til, at det fremgik af cirkulæreskrivelser fra den advokat, der førte tilsyn med betalingsstandsningen, at indklagede ikke kunne forvente sit tilgodehavende inddækket. Restgælden på kautionslånet blev pr. 20. november 2001 opgjort til 239.015,05 kr.

Klagerne gjorde via deres advokat indsigelse imod indklagedes krav om indfrielse af kautionen.

Parternes påstande.

Den 14. marts 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kautionerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at kautionsaftalerne er ugyldige, idet indklagede ikke ydede den fornødne rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalerne.

Underskrifterne på gældsbrevet blev indhentet af C, og de modtog i forbindelse hermed ingen rådgivning om kautionsforpligtelsen og dennes rækkevidde.

Det fremgår af de etiske retningslinjer og en uddybende kommentar i forbindelse hermed, at pengeinstituttet skal sikre, at kautionisten har forstået indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.

Indklagede handlede således i strid med god pengeinstitutskik ved at overlade det til C at indhente deres underskrifter uden at følge op med den fornødne rådgivning.

A indleverede dokumenterne til indklagede og havde i forbindelse hermed en kort samtale med den ekspederende medarbejder. Der blev ikke rådgivet om kautionsforpligtelsen.

Såfremt Ankenævnet måtte nå frem til, at én af dem er bundet af kautionsaftalen, gøres det gældende, at vedkommende alligevel ikke er bundet, da kautionsløftet er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger. Dette er begrundet i, at C havde orienteret dem begge om, at der var to kautionister, og at den enkeltes forpligtelser maksimalt kunne være 125.000 kr. Det var således en forudsætning, at lånet blev sikret ved kaution af to kautionister.

Indklagedes krav imod dem hver især kan i hvert fald højst udgøre 125.000 kr.

Indklagede har anført, at begge kautionister er bundet af kautionen og hæfter solidarisk.

Af smidighedsgrunde blev det accepteret, at klagernes underskrifter blev indhentet af C.

Klagerne har med deres underskrift på gældsbrevet bekræftet, at de har gennemgået betingelserne og konsekvenserne af kautionsforpligtelserne, og har begge haft mulighed for at henvende sig med henblik på rådgivning.

Det underskrevne dokument blev indleveret af A, som i forbindelse hermed fik en samtale om kautionsforpligtelsen med en medarbejder i afdelingen. Konsekvensen af kautionsforpligtelsen blev gennemgået, og der blev talt om baggrunden for kravet om kaution, C's forventninger til driften samt risikoen, hvis driften ikke levede op til forventningerne.

Der var ikke grundlag for at betvivle klagernes evne til at overskue konsekvenserne af kautionen.

Gældsbrevet er klart og utvetydigt. Det fremgår præcist, hvad der hæftes for og hvad der hæftes med, nemlig 250.000 kr. Der fremgår endvidere, at der er to kautionister, som indestår for de 250.000 kr. Finansieringen blev netop etableret med to anlægslån, for at der ikke være tvivl om kautionsforpligtelsens størrelse. Såfremt hver kautionist hæftede for et mindre beløb, ville dette fremgå.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det meget uheldigt, at kautionserklæringerne ikke blev underskrevet i debitors eller klagernes pengeinstitut, hvorved der kunne sikres bevis for, at behørig rådgivning havde fundet sted.

Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at der i forbindelse med klagernes kaution for anlægslånet på 250.000 kr. har foreligget omstændigheder, som kan medføre en tilsidesættelse af forpligtelserne. Ankenævnet finder heller ikke, at nogen af klagerne berettiget kunne forvente, at hans hæftelse var begrænset til 125.000 kr. Klagen tages derfor ikke til følge, hverken helt eller delvist.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.