Afgørelse

Indsigelse mod modregning i indbetalinger på klagerens konto, herunder i sociale ydelser.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i indbetalinger på klagerens konto i banken.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea og har en konto og et lån i banken.

Banken har oplyst, at klageren ultimo august 2013 bad om at få nedsat den månedlige ydelse på 1.300 kr. på lånet. Banken bevilgede en nedsættelse til 150 kr. i september, oktober og november 2013.

Da låneydelsen igen var 1.300 kr. pr. den 1. december 2013, kom lånet i restance. Klageren bad om endnu en periode med ydelsesnedsættelse og om, at restancen kunne inddækkes med en forhøjelse af lånet. Dette afslog banken.

Den 16. december 2013 blev der indsat 286 kr. på klagerens konto. Beløbet var udbetaling af regulering af såkaldte samværspenge fra kommunen. Samme dag overførte banken 300 kr. til nedbringelse af restancen på lånet.

Den 17. december 2013 blev der indsat 594 kr. på klagerens konto, hvilket var udbetaling af samværspenge fra kommunen. Klageren hævede 500 kr. den 18. december 2013.

Den 27. december 2013 indløste klageren en check på 1.200 kr., som han havde modtaget som julehjælp. Beløbet blev sat ind på klagerens konto. Samme dag overførte banken 1.000 kr. til klagerens lån, og klageren hævede de resterende 200 kr.

Den 30. december 2013 blev der på klagerens konto indsat 10.020 kr. fra kommunen. Klageren hævede samme dag to gange 5.000 kr., i alt 10.000 kr.

I januar 2014 kom klagerens lån i restance igen, idet der ikke stod penge på klagerens konto til betaling af låneydelsen pr. 1. januar 2014.

Den 2. januar 2014 blev der indsat 682 kr. på klagerens konto. Den 3. januar 2014 hævede klageren 400 kr.

Den 10. januar 2014 blev der overført 300 kr. fra klagerens bror til klagerens konto. Dette beløb overførte banken til klagerens lån den 13. januar 2014.

Efter henvendelse fra klageren erkendte banken, at den uberettiget havde foretaget modregning. Banken opgjorde på daværende tidspunkt beløbet til lidt over 2.000 kr. og indsatte den 14. februar 2014 et beløb på 2.300 kr. på klagerens konto uden at tilbageføre noget beløb fra klagerens lån. Beløbet var kompensation for den uberettigede modregning. Klageren hævede beløbet samme dag.

Banken har endvidere oplyst, at det i februar 2014 telefonisk blev aftalt med klageren, at låneydelsen fremover skulle nedsættes til 1.100 kr. pr måned, at den skulle betales første gang den 1. april 2014, og at restancen på lånet skulle lægges oveni hovedstolen. Banken sendte et nyt gældsbrev til underskrift hos klageren den 17. februar 2014, men klageren underskrev ikke gældsbrevet. Lånet fortsatte derfor på uændrede vilkår.

Den 16. april 2014 blev klagerens lån, der fortsat var i restance, overgivet til bankens inkassoafdeling.

Banken har oplyst, at den frem til maj 2014 trak den månedlige ydelse på 1.300 kr. på klagerens konto. Da der ikke var dækning for låneydelserne, blev de efterfølgende tilbageført.

Parternes påstande

Den 3. april 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal betale en yderligere kompensation for at have foretaget uberettiget modregning, og at Nordea Bank skal ophøre med at foretage modregning i klagerens sociale ydelser.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget har foretaget modregning i indbetalingerne på hans konto, herunder i sociale ydelser, og at han derfor ikke havde penge til at opretholde en beskeden levefod i julen 2013.

Da banken har indsat 2.300 kr. på hans konto og har regnet sig frem til, at den i første omgang uberettiget havde foretaget modregning for ca. 2.200 kr. og efterfølgende, at den uberettiget havde foretaget modregning for 1.600 kr., har han alene fået en kompensation på enten 100 kr. eller 700 kr., hvilket han synes er urimelig lidt.

Banken har også efterfølgende foretaget modregning i hans sociale ydelser, og det skal den ophøre med.

Nordea Bank har anført, at den har foretaget modregning tre gange hos klageren for i alt 1.600 kr., idet den til klagerens lån overførte 300 kr. den 16. december 2013, 1.000 kr. den 27. december 2013 og 300 kr. den 13. januar 2014.

Henset til klagerens økonomiske situation og til arten af de beløb, som blev sat ind på klagerens konto, burde banken ikke have foretaget disse modregninger. Banken beklager de fejlagtige modregninger, ligesom den beklager, at de har været medvirkende til, at klageren havde en svær tid henover jul og nytår.

Bankens beregning i februar 2014 af det beløb, som den havde foretaget modregning for, viste et beløb på 2.072 kr. Denne beregning var imidlertid ikke korrekt, idet den rettelig foretog modregning for 1.600 kr.

Banken satte den 14. februar 2014 2.300 kr. ind på klagerens konto uden at tilbageføre et beløb på 1.600 kr. fra lånet. Banken ydede derfor klageren en kompensation på 2.300 kr. for den uberettigede modregning.

Klageren er ikke berettiget til yderligere kompensation.

Banken har ikke foretaget modregning hos klageren efter den 13. januar 2014. Frem til maj måned 2014 blev låneydelsen på 1.300 kr. trukket hver den første i måneden og efterfølgende tilbageført.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at banken i december 2013 og i januar 2014 overførte 1.600 kr. til klagerens lån og herudover lod klageren disponere over sine sociale ydelser bortset fra et mindre beløb på op til få hundrede kroner, der blev anvendt til inddækning af overtræk på kontoen.

Banken har erkendt, at den uberettiget foretog modregning for i alt 1.600 kr. Da banken endvidere har oplyst, at den forinden sagens indbringelse for Ankenævnet har ydet klageren en kompensation på 2.300 kr., finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken at betale yderligere. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden herom.

Ankenævnet lægger til grund, at banken efter den 13. januar 2014 ikke har foretaget modregning i indbetalinger på klagerens konto, men frem til maj måned 2014 alene har trukket den månedlige ydelse på 1.300 kr. og efterfølgende har tilbageført denne ydelse, da der ikke var dækning på kontoen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.