Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning og krav om nedskrivning af gæld og rentestop.

Sagsnummer: 303/2015
Dato: 07-09-2016
Ankenævn: Kari Sørensen, Michael Reved, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne: Udlån - stiftelse
Udlån - ydelse
Ledetekst: Indsigelse om uansvarlig långivning og krav om nedskrivning af gæld og rentestop.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning samt krav om nedskrivning af gæld og rentestop.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sydbank. Ved gældsbrev af 27. juni 2013 blev klagerens gæld til banken sammenlagt til et lån på 667.330 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.750 kr. Renten var variabel, for tiden 7,25 % p.a. Af gældsbrevet fremgik, at banken kunne ophæve låneaftalen uden varsel i tilfælde af misligholdelse. Endvidere fremgik, at banken beregnede sig et variabelt tillæg til renten på for tiden 6 % p.a. i tilfælde af overtræk og en variabel inkassorente på for tiden 22 % p.a., hvis lånet var ophævet som følge af misligholdelse.

Ved et brev af 18. marts 2015 til banken meddelte klageren, at hun fra den 1. april 2015 alene ville indbetale 2.000 kr. om måneden i ydelse på lånet som følge af sin økonomiske situation. Klageren anmodede samtidig om et midlertidigt rentestop. Banken afviste klagerens anmodning. Den 25. april 2015 sendte klageren diverse økonomiske oplysninger til banken og anmodede om nedsættelse af ydelsen til 2.000 kr. om måneden og et rentestop. I breve af 25. april, 27. maj og 24. juni 2015 gentog klageren anmodningen og meddelelsen om, at hun som følge af sin økonomiske situation alene ville indbetale 2.000 kr. om måneden i ydelse på lånet. Af en kontoudskrift vedrørende lånet fremgår, at klageren i perioden fra marts 2015 til og med juni 2015 indbetalte i alt 17.169 kr. på lånet.

I et brev af 17. juni 2015 anmodede banken klageren om straks at betale restancen på lånet, som banken havde opgjort til 14.580,59 kr. Den 24. juni 2015 tilbød banken, at ydelsen kunne nedsættes til 2.500 kr. i perioden fra den 1. juli 2015 til den 1. september 2016. I et brev af 1. juli 2015 anmodede banken atter klageren om at betale restancen omgående. Samtidig meddelte banken, at den månedlige ydelse kunne nedsættes til 2.000 kr. frem til september 2016. I e-mail af 6. juli 2015 gjorde banken opmærksom på, at angivelsen af ydelsesnedsættelsen til 2.000 kr. var en fejl, og at banken alene kunne acceptere, at ydelsen blev nedsat til 2.500 kr. Samme dag meddelte klageren, at hun ikke havde mulighed for at indbetale beløbet på 14.580,59 kr., men at hun kunne acceptere en ydelse på 2.500 kr. Den 15. juli 2015 meddelte banken, at sagen ville blive sendt til inkasso, hvis ikke klageren indbetalte restancen. Den 19. august 2015 anmodede banken klageren om omgående at betale restancen, der nu var opgjort til 23.646,41 kr. Den 20. august 2015 meddelte klageren, at hun havde indbetalt 2.500 kr. den 1. juli 2015, men at hun ikke kunne betale restancen. Af kontoudskrift vedrørende lånet fremgår, at klageren i perioden fra juli 2015 til og med september 2015 indbetalte i alt 6.935 kr. på lånet.

Ved et brev til klageren af 2. september 2015 opsagde banken lånet til fuld indfrielse med 590.762,59 kr.

Parternes påstande

Den 10. september 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal nedskrive hendes gæld og give hende et rentestop.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken har handlet uansvarligt ved långivningen. Banken har blot forhøjet lånet uden at anmode om årsopgørelser mv. Banken lånte hende bl.a. til en dyr bil. Gælden opstod endvidere som følge af en retssag med en tidligere ejer af hendes virksomhed.

Banken lod lånet vokse gennem flere år, bl.a. i en periode efter hendes tidligere samlevers dødsfald. Bankens rådgivning i den situation var meget ringe. Banken burde have sagt stop på et langt tidligere tidspunkt og have skredet ind overfor hendes overtræk. Banken har endda opfordret hende til at optage yderligere lån i andre pengeinstitutter.

I foråret 2015 faldt hendes indkomst brat, hvorfor hun anmodede om en ydelsesnedsættelse og rentestop.

Hun vil gerne afvikle gælden, men har ikke mulighed for at betale en månedlig ydelse på 6.750 kr. eller for at betale restancen. Med en rentesats på 16,25 % p.a. vil hun aldrig kunne tilbagebetale lånet. Banken bør derfor nedskrive hendes gæld.

Sydbankhar til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren ikke ensidigt kan beslutte et rentestop eller gældsnedsættelse på sit lån. Indgåelse af aftale om et rentestop eller gældsnedsættelse er underlagt aftalefrihed.

Klageren har ikke krav på at få nedsat gælden eller få et rentestop på lånet. Banken accepterede en ydelsesnedsættelse til 2.500 kr. om måneden i en begrænset periode fra den 1. juli 2015. Klageren indbetalte imidlertid ikke det aftalte beløb på 2.500 kr. hver måned, ligesom klageren ikke indbetalte restancen. Klageren misligholdt dermed sine forpligtelser i henhold til låneaftalen.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at nedskrive gælden eller at yde et rentestop.

Bankens kreditvurdering af klageren er sket under hensyntagen til bankens almindelige kreditpolitik. Banken har ikke henvist klageren til at optage lån hos andre låneudbydere.

Sydbankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen er åbenbart grundløs og derfor bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises som åbenbart grundløs.

Ved gældsbrev af 27. juni 2013 blev klagerens gæld til Sydbank sammenlagt til et lån på 667.330 kr. Den månedlige ydelse var 6.750 kr.

I marts 2015 meddelte klageren, at hun som følge af sin økonomiske situation fra 1. april 2015 alene ville indbetale 2.000 kr. om måneden i ydelse på lånet. Klageren anmodede samtidig om et midlertidigt rentestop. Banken afviste klagerens anmodning. I juni og juli 2015 tilbød banken, at ydelsen kunne nedsættes til 2.500 kr. i perioden fra den 1. juli 2015 til den 1. september 2016. Banken anmodede samtidig klageren om at betale restancen på lånet omgående. I september 2015 opsagde banken låneaftalen som misligholdt.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at Sydbanks krav mod hende skal nedsættes eller bortfalde.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere et rentestop.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.