Renteændring, ikke individuel forhøjelse.
| Sagsnummer: | 568/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Renteændring, ikke individuel forhøjelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 5. november 1992 forhøjedes klagerens lån hos indklagede til 522.055,93 kr. Lånets rentesats var oplyst til for tiden 13,75% p.a. Af lånets almindelige betingelser fremgik bl.a.:
"1. Renter og øvrige kreditomkostninger
Renter og øvrige kreditomkostninger fastsættes af banken og kan ændres uden varsel.
Låntager får oplysning om ændring og provisionssats ved brev eller annoncering i dagspressen, samt når banken udsender det første kontoudskrift efter annoncering.
Hvis renten på denne type lån ændres væsentligt til ugunst for låntager, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau, vil låntageren ved brev eller ved annoncering i dagspressen få et varsel må mindst 1 måned.
Ved renteændringer, der alene angår individuelle kundeforhold og enkelte konti, får låntager 1 måneds varsel og individuel meddelelse."
Ved skrivelse af 5. marts 1993 meddelte indklagede klageren:
"Med baggrund i ændrede markedsvilkår og stigende interbankrente, har banken forhøjet rentesatsen på Deres lån.
Rentesatsen på nævnte lån vil derfor blive forhøjet med 2,50% point.
Renteforhøjelsen vil være gældende fra den 7. april 1993 og vil herefter udgøre p.t. 17,50% p.a."
Klageren protesterede den 12. marts 1993 overfor indklagede og krævede lånets rente nedsat til 13,75%. Som svar herpå meddelte indklagede ved skrivelse af 18. marts 1993 bl.a.:
"Som bekendt forhøjede banken med virkning fra den 12. februar d.å. rentesatsen med 2% p.a. Den nævnte forhøjelse blev annonceret såvel i Dagbladet Børsen som Berlingske Tidende. Med virkning fra den 1. marts 1993 har der fundet en rentenedsættelse sted på 0,75% p.a., hvilken nedsættelse ligeledes behørigt er annonceret i de to nævnte dagblade.
Som vi har meddelt Dem ved brev af 5. marts d.å. har de ændrede markedsvilkår og en stigende interbankrente gjort det nødvendigt at foretage en forhøjelse af rentesatsen på 2,5% p.a. til ialt p.t. 17,5% p.a., hvilken forhøjelse vil være gældende fra den 7. april d.å. Vi kan oplyse, at bankens officielle rentesats til private kunder udgør p.t. 18% p.a."
Under den følgende korrespondance med klageren fastholdt indklagede renteforhøjelsen pr. 7. april 1993, ligesom det oplystes, at lånets rente efter generelle renteændringer pr. 2. maj 1993 var 16% p.a.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets rente med 2,5% med virkning fra 7. april 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den omtvistede renteforhøjelse er sket med urette og ikke stemmer overens med udviklingen i markedsrenten. Renteændringen må snarere tilskrives de store hensættelse, som indklagede har måttet foretage på sine erhvervsengagementer.
Indklagede har anført, at renteforhøjelsen på 2,5% skete med baggrund i ændrede markedsvilkår og som en del heraf indklagedes mulighed for at finansiere sig på lånemarkederne. Variationerne i renteniveauet har baggrund i en lang række forskellige omstændigheder, bl.a. en række momenter, der ikke lader sig måle særskilt, og som samlet påvirker renteniveauet. Renteforhøjelsen i marts 1993 skete med en måneds varsel, og klageren havde således mulighed for at flytte engagementet til andet pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at de foretagne ændringer i renten for klagerens lån, herunder renteforhøjelsen med 2,5% pr. 7. april 1993, har været i overensstemmelse med indklagedes generelle renteændringer for lån af den pågældende art. Der findes ikke at være grundlag for at tilsidesætte disse generelle renteændringer.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.