Ved klagesag.
| Sagsnummer: | 465/1990 |
| Dato: | 06-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Omkostninger - ved klagesag
|
| Ledetekst: | Ved klagesag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren indbragte i juli måned 1990 en klage mod indklagede for Ankenævnet. Klagen angik det forhold, at indklagedes St. Heddinge afdeling i 1989 havde udbetalt et bevilliget lån til klageren direkte til en mekaniker, der skulle reparere klagerens bil, uden klagerens udtrykkelige samtykke. Det udbetalte beløb udgjorde 15.000 kr. Under klagesagens forberedelse imødekom indklagede klagerens krav og betalte denne 15.000 kr. med tillæg af renter 2.235,62 kr. Klagesagen afsluttedes herefter i september måned 1990.
Efter at klageren havde erfaret, at indklagede havde besluttet ikke at gennemføre en sag mod mekanikeren vedrørende tilbagebetaling af beløbet, rettede klageren ved skrivelse af 9. oktober 1990 henvendelse til indklagedes afdeling. Klageren anførte her bl.a., at klagesagen havde medført udgifter for klageren til advokat, kørsel, ekstra lån m.v., ligesom afdelingen havde krediteret forligsbeløbet på 17.235,62 kr. på klagerens udlån. I skrivelsen krævede klageren sagen mod mekanikeren gennemført eller, at indklagede ydede klageren et beløb på 10.000 kr. til dækning af klagerens udgifter. Indklagede afslog klagerens krav ved skrivelse af 15. oktober 1990.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.000 kr. og 17.000 kr. til klageren samt refundere ydelser på klagerens lån erlagt efter 15. oktober 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ikke kan acceptere, at indklagede tilbageførte beløbet på 17.235,62 kr. til hans udlånskonto frem for til hans checkkonto, idet han i ca. 1 år havde betalt afdrag på 800 kr. på udlånet. Indklagede har således taget et ekstraordinært afdrag på hans lån på denne måde. Klageren kan nu ikke få bilen sat i forsvarlig stand. Det oprindelig krævede beløb på 10.000 kr. var udgifter påløbet pr. 15. oktober 1990, og dette beløb er siden forøget til 17.000 kr., hvortil kommer refusion for de afdrag, klageren har betalt siden den 15. oktober 1990. Da en mekaniker nu har oplyst over for klageren, at det vil koste ca. 20.000 kr. at sætte bilen i stand, fordi der er gået så lang tid, uden at klageren har kunnet få bilen repareret, må indklagede betale klageren yderligere 10.000 kr. i denne forbindelse.
Indklagede har anført, at man er indforstået med at foretage overførsel af beløbet på 17.235,62 kr. fra klagerens udlån til klagerens checkkonto. Med hensyn til klagerens påstand om omkostninger har indklagede anført, at det af Ankenævnets vedtægters § 16, stk. 1, følger, at klageren er afskåret fra under sagen at gøre disse omkostninger gældende som et erstatningskrav. Indklagede finder heller ikke, at man kan hæfte for yderligere udgifter i forbindelse med reparation af klagerens bil. I øvrigt er klagerens krav i det hele udokumenterede.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har under klagesagens behandling erklæret sig indforstået med at overføre forligsbeløbet på 17.235,62 kr. fra klagerens udlånskonto til hans checkkonto.
For så vidt angår klagerens øvrige krav bemærkes, at klageren efter § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter ikke kan gøre krav på dækning af omkostninger ved behandlingen af den tidligere klagesag. Der findes heller ikke at foreligge noget andet grundlag for klagerens øvrige krav.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.