Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for et lån. Falsk.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod hæftelsen for et lån i Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Ifølge et gældsbrev, der fremtræder som underskrevet af klageren, klagerens tidligere ægtefælle og klagerens søn den 8. juni 2009, ydede Nordea Bank et privat lån på 253.030,30 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr.

Efter det oplyste blev lånet etableret til indfrielse af restgælden på et bådlån efter salget af en båd, der var finansieret med lånet og lå til sikkerhed herfor. Der henvises til sagsfremstillingen i Ankenævnets afgørelse i nr. 229/2012, der vedrører en klage indgivet af klagerens søn.

Parternes påstande

Den 16. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal slette hende og hendes tidligere ægtefælle som meddebitorer på lånet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hverken hun eller den tidligere ægtefælle havde kendskab til lånet før i april 2013, hvor de modtog et brev fra banken om, at lånet var i restance.

De har på intet tidspunkt modtaget oplysninger om lånet.

Gældsbrevet har deres underskrifter, men de kan ikke være "medejere" af et lån, som ingen af dem har været til stede i banken for at underskrive. Gældsbrevet er heller ikke underskrevet i overværelse af en ansvarlig medarbejder, der kan bevidne, at de var til stede for at underskrive. Hverken hun eller den tidligere ægtefælle har været i banken den pågældende dato.

Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren og dennes tidligere ægtefælle hæfter som debitorer på lånet, selvom låneaftalen ikke er underskrevet i overværelse af en bankmedarbejder.

Hvis klagen skal forstås således, at klageren gør gældende, at underskrifterne er falske, bør sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, idet en stillingtagen til, hvorvidt der er tale om falske underskrifter vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan medføre, at klagerens hæftelse for det omhandlede privatlån er bortfaldet, hverken helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Hvis klagen skal forstås således, at klageren gør gældende, at hendes underskrift på gældsbrevet er forfalsket, henvises klageren til at anmelde forholdet til politiet og/eller at anlægge sag mod banken ved de almindelige domstole, idet en afgørelse af dette spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.