Afgørelse

Kaution, øvrige spørgsmål

Indledning

Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Dexia bank, hvor han bl.a. havde en såkaldt "Knækrentekonto" (-840) og et værdipapirdepot (-530).

I oktober 2004 indgik klageren på vegne af hans daværende anpartsselskab, D, en aftale om diskretionær kapitalforvaltning med banken. Klageren afgav bl.a. personlig selvskyldnerkaution for selskabet.

Den 11. juni 2008 blev D i Sø- og Handelsretten taget under likvidation.

Ved dekret af 24. november 2008 blev selskabet taget under konkursbehandling.

Den 20. januar 2009 anlagde banken sag mod klageren som kautionist for et økonomisk mellemværende mellem banken og D.

Af domsudskrift af 20. juni 2011 fra Retten i Lyngby fremgår bl.a. at klageren blev pålagt at betale 988.419,60 kr. i overensstemmelse med påstanden.

Den 29. juni 2011 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved ankestævning af 1. juli 2011 indbragte klageren sagen for Østre Landsret. Samtidig anmodede klageren banken om at tilkendegive, hvorvidt man var indstillet på, at sagen ved landsretten blev udsat på Ankenævnets behandling af klagen. Klageren henviste til retsplejelovens § 361.

Ved brev af 5. juli 2011 meddelte banken, at man ikke kunne tiltræde, at sagen for landsretten blev udsat på Ankenævnets behandling af klagen.

Ved brev af 13. juli 2011 afviste sekretariatet klagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 2 og 3. Sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold.

Ved fax af 19. juli 2011 anmodede klageren om at få sekretariatets afvisning indbragt for Ankenævnet.

Parternes påstande

Klageren har den 19. juli 2011 indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, atklagen realitetsbehandles.

Dexia Bank Denmark har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Ankenævnet bør kunne realitetsbehandle klagen.

Han er ikke selvskyldnerkautionist/sikkerhedsstiller, da han har afvist at stille yderligere sikkerhed, hvilket han meddelte banken i oktober 2008. På trods heraf hævede banken hans private indestående uden at have hjemmel herfor.

Sagen drejer sig om hans private konti, herunder om han som privatperson kunne stille sikkerhed i form af hans private depot for sit tidligere selskab, D.

Grunden til at folk driver virksomhed i selskabsform er, at det fuldstændigt adskiller firmaet fra ejerens privatøkonomi. Det beviser, at klagen omhandler et privat kundeforhold.

Dexia Bank Denmark har anført, at klagen ikke vedrører et privat kundeforhold.

Sagen vedrører klageren som selvskyldnerkautionist/pantsætter for et mellemværende mellem banken og klagerens tidligere anpartsselskab, hvori han var eneanpartshaver. Sagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 2 og 3.

Sagen forudsætter endvidere en nærmere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer og bør afvises i henhold til vedtægternes § 7 og fortsat behandles i domstols regi.

Da der i øvrigt verserer en retssag om det spørgsmål, der ønskes forelagt Ankenævnet, kan nævnet ikke behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5.

Banken forbeholder sin stillingtagen til indholdet af klagen, hvis Ankenævnet - mod forventning - ikke afviser sagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Klageren var eneanpartshaver i anpartsselskabet D. Der er tale om en tvist mellem banken og klageren som kautionist for et økonomisk mellemværende mellem banken og D.

Ankenævnet finder, at klagen udspringer af klagerens kaution for bankens engagement med D som klageren ejede. Ankenævnet finder derfor, at klagen drejer sig om et erhvervsmæssigt kundeforhold, som ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning af klagen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :