Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udløb af rentegaranti.

Sagsnummer: 35 /1990
Dato: 28-05-1990
Ankenævn: Peter Blok, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Rente - indlån
Ledetekst: Udløb af rentegaranti.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 28. februar 1974 oprettede klageren en jubilæumskonto i Finansbanken, nu indklagede. på bankbogens omslag var med påtrykt stempel anført: "JUBILÆUMSKONTO - Denne konto forrentes med 12% p.a. Efter den 1. marts 1974 kan der ikke foretages yderligere indskud."

Ved skrivelse af 8. december 1989 til klageren meddelte indklagede, at rentegarantien på jubilæumskontoen udløb 1. januar 1990, og klageren opfordredes til at rette henvendelse til afdelingen. Ved skrivelse af 10. januar 1990 fastholdt indklagede, at renten efter 1. januar 1990 ændredes til 7% med rentegaranti frem til 1. november 1990. Den 12. januar 1990 ophævede klageren jubilæumskontoen. Kontoens indestående pr. 31. december 1989 var 269.265,65 kr., og klageren fik ved ophævelsen tilskrevet renter heraf med 7% p.a. fra den 1. til den 12. januar 1990.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hans jubilæumskonto genoprettes med en tidsubegrænset forrentning på 12% p.a., og at indklagede godtgør ham det rentetab, han har lidt i perioden fra den 1. januar 1990.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede på intet tidspunkt har meddelt, at rentegarantien kun løb i 10 år. Det fremgår hverken af den bankbog, han fik udleveret i 1974, eller af den, han fik udleveret i 1982, at rentegarantien var tidsbegrænset.

Indklagedes varsel på 16 dage om en rentenedsættelse fra 12% p.a. til 7% p.a. må endvidere anses for at være for kort, når det tages i betragtning, at klageren fra 1974 til 1990 har haft en konto, der har været forrentet med 12%.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at jubilæumskontoen blev introduceret i begyndelsen af 1974. Der blev i den anledning foretaget en omfattende annoncering, og indklagede har fremlagt kopi af annonce indrykket i Berlingske Tidende, den 8. januar 1974. Det fremgår heraf, at indklagede yder rentegaranti i 10 år på jubilæumskonti, der oprettes i månederne januar og februar 1974.

Der kan ikke alene af den i bankbogen påtrykte tekst udledes nogen garanti for renten, da det ikke udtrykkeligt fremgår, at der er tale om en garanti, f.eks. ved anvendelse af ord som indeståelse.

Garantien beror derfor på det underliggende materiale, nemlig annonceringen, og var derfor begrænset til 10 år som anført i annoncen. Indklagede kunne på grundlag af den i bankbogen trykte tekst til enhver tid i forbindelse med den almindelige renteudvikling i samfundet og i henhold til sine almindelige forretningsbetingelser have nedsat renten på kontoen, såfremt man ikke på anden vis - i det foreliggende tilfælde ved annoncering - havde garanteret for et bestemt renteforløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Samtlige medlemmer udtaler:

Den påtrykte tekst på bankbogens omslag, hvorefter kontoen forrentes med 12% p.a., findes ikke at kunne forstås som en tidsubegrænset garanti for betaling af denne rente, og der er heller ikke i denne tekst meddelt garanti for en bestemt periode. Efter udløbet af den garantiperiode på 10 år, som indklagede havde bundet sig til i sin annoncekampagne i begyndelsen af 1974, findes indklagede derfor efter almindelige regler om løbende kontraktsforhold at være berettiget til at frigøre sig fra det særlige rentevilkår med et varsel, der svarer til et passende opsigelsesvarsel.

Klagerens påstand om genoprettelse af jubilæumskontoen med en tidsubegrænset forrentning på 12% p.a. kan herefter ikke tages til følge.

Det varsel på mindre end en måned, som indklagede gav i sin skrivelse af 8. december 1989, kan ikke anses for rimeligt.

2 medlemmer - Hans Rex Christensen og Niels Bolt Jørgensen udtaler herefter:

Vi finder, at varslet burde have været mindst 6 måneder. Da klageren imidlertid har ophævet kontoen den 12. januar 1990, findes klageren alene at kunne gøre krav på rentedifferencen, 5% p.a., af indeståendet pr. 31. december 1989, 269.265,65 kr. i perioden fra den 1. til den 12. januar 1990, idet klageren ikke har godtgjort at have lidt yderligere tab.

1 medlem - Peter Blok - udtaler:

Jeg finder ligeledes, at varslet burde have været mindst 6 måneder. Klageren har derfor haft krav på fortsat forrentning af indeståendet med en rente på 12% p.a. frem til den 30. juni 1990. Uanset at klageren ophævede kontoen den 12. januar 1990, fordi indklagede fastholdt rentenedsættelsen pr. 1. januar 1990, findes klagerens rentetab at burde fastsættes til 5% af indeståendet pr. 31. december 1989, 269.265,65 kr., fra den l. januar til den 30. juni 1990 eller til 6.731,64 kr.

To medlemmer - Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder, at varslet burde have været 1 år, og i overensstemmelse med det af forrige medlem anførte finder vi herefter, at klageren har krav på godtgørelse for et rentetab, der fastsættes til 5% af indeståendet pr. 31. december 1989, 269.265,65 kr., fra den 1. januar til den 31. december 1990 eller til 13.463,28 kr. Efter udfaldet af stemmeafgivningen


Indklagede bør inden 4 uger betale 6.731,64 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.