Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån. Hæftelse. Forældelse.

Sagsnummer: 547/1992
Dato: 05-03-1993
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Forældelse - udlån
Udlån - hæftelse
Ledetekst: Udlån. Hæftelse. Forældelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 1. august 1978 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle et lån på 14.000 kr., som den 20. august 1979 blev forhøjet til 17.106 kr.

Lånet blev den 14. maj 1981 opsagt til fuld indfrielse og efterfølgende overgivet til inkasso. Den 24. februar 1982 blev lånets restgæld opgjort i Københavns Fogedret til 7.328,63 kr.

Ved skrivelse af 11. september 1992 til klageren anmodedes denne om at indbetale det pr. 24. februar 1982 opgjorte beløb med tillæg af renter, og klageren opfordredes til at rette henvendelse til indklagedes inkassoservice. Klageren tilbød herefter at betale 4.877,61 kr., som udgjorde lånets restgæld pr. 21. marts 1981, på hvilket tidspunkt klageren fraflyttede den tidligere ægtefælle. Klageren oplyste i denne forbindelse, at lånet var anvendt til indkøb af et køkken. Ved skrivelse af 23. september 1992 afslog indklagede klagerens tilbud og opgjorde lånets restgæld, inklusive renter i fem år, til 19.445,04 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en rimelig afviklingsordning vedrørende lånet, som skal deles med klagerens tidligere ægtefælle.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det, i forbindelse med at hun fraflyttede sin tidligere ægtefælle, aftaltes, at han skulle beholde køkkenet og derfor skulle betale lånets restgæld. Da hun ikke har hørt fra indklagede siden foretagelsen af fogedforretningen, gik hun ud fra, at den tidligere ægtefælle havde indgået en afviklingsordning med indklagede.

Indklagede har anført, at indklagedes krav i henhold til lånets restgæld ikke er forældet, da restgælden er undergivet 20-årig forældelsesfrist. Da klageren ikke på noget tidspunkt har modtaget kvittering for restgælden, hæfter klageren fortsat solidarisk med sin tidligere ægtefælle for lånet. Indklagede har opfordret klageren til at indgå en aftale om afvikling, hvilket klageren ikke har ønsket. Det falder uden for Ankenævnets kompetence at træffe afgørelse om indgåelse af forlig om afvikling af indklagedes krav.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte det af indklagede opgjorte krav, som ikke er forældet. Da Ankenævnet endvidere ikke har mulighed for at pålægge indklagede at tåle en afviklingsordning, som indklagede i øvrigt har erklæret sig villig til at indgå på, tages klagerens påstand ikke til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.