Udlån, hæftelse.
| Sagsnummer: | 65/1989 |
| Dato: | 17-11-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Udlån, hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1981 rettede klageren henvendelse til indklagedes Østeraa afdeling med henblik på at opnå et lån, dels til brug for akkordering af sine kreditorer, dels til brug for inddækning af overtræk på sin budgetkonto. Det lykkedes dog ikke at sanere klagerens økonomi på tilfredsstillende måde. I efteråret 1985 indgik klageren ægteskab, i hvilken forbindelse der blev oprettet særejeægtepagt. Klagerens hustru overførte sit engagement, der bestod af en checkkonto og en boligkredit på ca. 40.000 kr., til afdelingen.
Den 9. juni 1986 etableredes på afdelingens foranledning et samlet lån på 350.000 kr. til dækning af hustruens boligkredit på 39.257,07 kr., overtræk på hustruens checkkonto på 141.785,07 kr., samt klagerens gæld til afdelingen. Lånet blev etableret med klageren og hans hustru som solidariske skyldnere og skulle afdrages med en månedlig ydelse på 7.000 kr.
Den 23. januar 1989 indledte Skifteretten i Aalborg gældssaneringssag for klageren, hvis gæld udgjorde ca. 900.000 kr.
Klageren og indklagede har herefter drøftet en eventuel opdeling af lånet mellem klageren og hans hustru. I skrivelse af 19. september 1989 meddelte indklagede klageren, at man var indstillet på pr. kulance at opdele gælden, der på dette tidspunkt udgjorde 354.000 kr., således at klageren fremover hæftede for 178.000 kr. og klagerens hustru for 176.000 kr.
Klageren og hans hustru afviste at acceptere dette forslag, idet de anså det for rimeligt, at lånet blev opdelt således, at hustruen kun hæftede for 80.000 kr.
Klageren har herefter for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage en opsplitning af ægtefællernes gæld som foreslået af ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at afdelingen på trods af dels hustruens protester dels det forhold, at ægtefællerne havde særeje, overtalte hustruen til at hæfte som solidarisk skyldner for lånet. Dette medfører, at indklagede efter endt gældssanering af ham vil kunne kræve det skyldige beløb betalt af hans hustru. Når henses til, at overtrækket på hustruens checkkonto, som blev inddækket af låneprovenuet, i vidt omfang hidrørte fra betaling af hans gæld og arbejdsudgifter, og at det resterende låneprovenu, når bortses fra 40.000 kr., blev afskrevet på hans gamle gæld, kan det ikke være rimeligt, at hans hustru som 23-årig, få måneder efter indgåelse af ægteskabet, tvinges til at hæfte for lånet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at lånet bl.a. er anvendt til dækning af hustruens boligkredit og overtræk på hustruens checkkonto. Etablering af det samlede lån er sket efter nærmere aftale, og intet i sagen tyder på, at hustruen skulle være blevet presset af afdelingen til at påtage sig gældsforpligtelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens ægtefælle har påtaget sig forpligtelse som medskyldner for lånet af 9. juni 1986, og der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at anse denne forpligtelse for helt eller delvis uforbindende. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at eftergive klagerens ægtefælle dennes gæld i videre omfang end tilbudt.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.