Tidspunkt for hjemtagelse af kontantlån.
| Sagsnummer: | 693 /1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tidspunkt for hjemtagelse af kontantlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale en erstatning svarende til det tab, hun har lidt ved, at et kontantlån i hendes ejerlejlighed blev hjemtaget den 12. oktober 1994 i stedet for den 2. februar s.å.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af de under sagen fremlagte bilag fremgår, at indklagede den 6. og 7. januar og 4. og 22. februar 1994 udarbejdede konsekvensberegninger vedrørende omlægning af lån i klagerens ejerlejlighed, der var prioriteret med to realkreditlån og to private pantebreve. Konsekvensberegningerne var udarbejdet på grundlag af forudsætninger om henholdsvis omlægning af de to realkreditlån, omlægning af alle fire lån og for så vidt angår de to seneste konsekvensberegninger omlægning af de to realkreditlån og et privat pantebrev.
Ved skrivelser af 31. januar 1994 til henholdsvis klageren og hendes revisor oplyste indklagede, at endelig vurdering af ejerlejligheden var modtaget, og klageren anmodedes samtidig om at kontakte indklagede med henblik på et møde. Ved skrivelser af 7. februar og 2. marts 1994 rykkede indklagede klageren og revisoren for afholdelse af mødet.
Den 6. januar 1994 underskrev klageren en skematisk låneansøgning med anmodning om lånetilbud til Danske Kredit. Ejerlejligheden blev den 25. januar 1994 besigtiget med henblik på en vurdering, der skulle danne grundlag for afgivelse af lånetilbud.
Efter klagerens henvendelse til indklagedes afdeling i juni 1994 udarbejdede indklagede den 27. juli 1994 en ny konsekvensberegning. På baggrund af en telefonsamtale med klagerens far den 29. juli 1994 underskrev klageren opsigelser af de eksisterende realkreditlån til indfrielse 1. oktober 1994. Omprioriteringen blev gennemført ved hjemtagelse af kontantlån i Danske Kredit den 12. oktober 1994 og etablering af lån hos indklagede til indfrielse af det sidst prioriterede private pantebrev.
Klagerens far, som på klagerens vegne har indbragt sagen for Ankenævnet, har anført, at en omprioritering af hans ejendom blev iværksat primo 1994. Indklagede har ydet kompensation for forsinkelse af denne omprioritering, men har afslået at yde kompensation til datteren ud over at afstå fra at beregne sig omprioriteringsgebyr på 2.100 kr. Han opfattede datterens og sin egen omprioritering som sideløbende sager. Efter underskrivelsen af lånebegæring den 6. januar 1994 betragtede han sagen som værende i gang, idet man dog afventede vurderingen af ejerlejligheden. I hvert fald primo februar og 3. og 10. marts 1994 gav han overfor indklagede "grønt lys" for gennemførelse af datterens omprioritering. Tidspunktet for opsigelse af eksisterende realkreditlån blev drøftet, men det var ikke på tale at afvente hjemtagelse af omprioriteringslånet. Revisoren, som deltog i alle møder, erindrer tydeligt, at nødvendige dokumenter blev afleveret til indklagede. Hverken datteren eller revisoren modtog indklagedes breve af 7. februar og 2. marts 1994, og indklagede undlod at rykke for svar hos revisoren, der ofte havde ærinde i afdelingen. Sidst i april 1994 tog indklagede telefonisk kontakt til datteren for at aftale et møde vedrørende opsigelse af lån. Der blev aftalt møde til 5. maj 1994, hvor datteren måtte melde afbud. Datteren ringede herefter gentagne gange for et nyt møde, men modtog ingen reaktion fra indklagede før slutningen af maj 1994, hvor indklagede meddelte, at man ville vende tilbage med et nyt udkast. Efter et møde i afdelingen i juni 1994, hvor indklagedes medarbejder meddelte, at man "skulle begynde forfra" blev datteren usikker på, om omprioriteringen nu kunne betale sig. Det er hans opfattelse, at datterens sag var "forlagt", i hvert fald i perioden 31. januar 1994 til slutningen af april 1994. I slutningen af april 1994 var der aktivitet i hans egen sag, i hvilken forbindelse datterens sag formentlig er blevet "fundet", hvorefter der blev taget telefonisk kontakt til datteren. Indklagede burde have hjemtaget lånet den 2. februar 1994, hvilket var 8 dage efter vurderingen af ejerlejligheden.
Indklagede har anført, at der ikke forelå noget lånetilbud den 2. februar 1994, hvorfor der ikke var mulighed for at hjemtage et lån på dette tidspunkt. Efter vurderingen af ejerlejligheden blev sagen søgt fremmet mest muligt, og klageren blev gentagne gange rykket for en stillingtagen til opsigelse af de eksisterende lån og efterfinansiering til indfrielse af det sidst prioriterede private pantebrev, ligesom revisoren løbende blev orienteret. Ultimo juli og primo august 1994 modtog indklagede de fornødne instrukser med henblik på ekspedition af sagen, som efter aftale med klageren og klageren far blev gennemført i efteråret 1994. Klageren kan ikke have fået en berettiget forventning om, at der var indgået en endelig omprioriteringsaftale før dette tidspunkt. Omprioriteringen blev gennemført uden gebyr til indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet ikke, at der blev indgået nogen endelig aftale om omprioritering af klagerens ejendom i første halvår af 1994, og der findes ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at dette skyldes ansvarspådragende passivitet fra indklagedes side. Ankenævnet lægger herved til grund, at indklagede skriftligt opfordrede klageren til at rette henvendelse til indklagede i anledning af sagen den 7. februar og 2. marts 1994, uden at klageren reagerede umiddelbart herpå, og det kan ikke bebrejdes indklagede, at man ikke herefter foretog yderligere i sagen, før man blev opfordret hertil af klageren.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.