Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Overtræk, lånetilsagn.

Sagsnummer: 310 /1992
Dato: 19-02-1993
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Kassekredit - opsigelse
Ledetekst: Overtræk, lånetilsagn.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kassekreditkontrakt af 10. april 1987 ydede indklagedes Nørresundby afdeling klageren en kassekredit på 100.000 kr. Ifølge kontrakten skulle kredittens maksimum tages op til vurdering den 1. april 1989. Kreditten blev tilbudt klageren som en lønkassekredit, som blev givet til alle ansatte på en offentlig arbejdsplads i Aalborg. Forrentningen, som ikke fremgår af kontrakten, var indklagedes standardrentesats med en generel favør på - 2%.

I 1988 købte klageren en ejendom. Klageren skulle selv forestå en ombygning, og en del af ejendommen skulle herefter lejes ud, mens klageren i øvrigt selv skulle bebo denne. Klageren berigtigede købesummen kontant med 700.000 kr., som indklagede stillede til rådighed for klageren, idet der oprettedes en lånesagskonto. Kontoen forudsattes indfriet i forbindelse med hjemtagelse af et kreditforeningslån på nominelt 850.000 kr. efter endt ombygning.

På tidspunktet for købet af ejendommen var klagerens kassekredit uudnyttet, og det aftaltes med indklagede, at klageren i første omgang skulle anvende kreditten til finansiering af ombygningsudgifter.

I december 1988 etableredes som følge af ændringer i forbrugsrenteafgiftsloven et omlægningslån på 45.500 kr., hvis provenu, 45.000 kr., krediteredes kassekreditten, som herefter blev nedskrevet til 55.000 kr.

I forbindelse med udbetaling af kreditforeningslånet i marts 1989, stillede kreditforeningen krav om, at 80.000 kr. blev indsat på en deponeringskonto til frigivelse, når ombygningen var færdig. Omprioriteringskontoens saldo var herefter ved udgangen af marts 1989 positiv med 3.417,02 kr.

Ved indklagedes skrivelse af 8. august 1990, på hvilket tidspunkt ombygningen endnu ikke var færdiggjort, bekræftede indklagede, at man havde refunderet en overtræksrente på kasssekreditten. Klageren fik samtidig bevilget et overtræk på 30.000 kr. frem til 1. november 1990. Ved skrivelse af 7. november 1990 til klageren oplystes det, at der var bevilget et overtræk på 25.000 kr. på klagerens kassekredit frem til 31. december 1990. Indklagede rykkede samtidig for færdigmelding af ombygningsarbejdet med henblik på frigivelse af deponeringskontoen.

Ved skrivelse af 3. januar 1991 oplyste indklagede, at man havde overført 13.000 kr. til klagerens kassekredit til delvis inddækning af overtræk, ligesom indklagede på ny rykkede for oplysninger om ombygningen.

Ved skrivelse af 11. januar 1991 oplyste indklagede, at det som følge af ikrafttrædelsen af kreditaftaleloven var nødvendigt at finde en mere permanent ordning vedrørende overtrækket på kassekreditten, hvorfor klageren forespurgtes, hvornår ombygningen forventedes færdiggjort. Indklagede ønskede endvidere oplyst, hvilke forhold der lå til grund for, at kreditforeningen ikke ville frigive de deponerede 80.000 kr. Endelig anmodedes klageren om at fremsende kopi af selvangivelse for 1990, når denne forelå.

Ved klagerens personlige henvendelse i afdelingen den 30. januar 1991 de drøftedes klagerens engagement. Ifølge klageren fik han den opfattelse, at indklagede helst, så at han fandt et andet pengeinstitut.

Ved skrivelse af 21. februar 1991 rykkede indklagede for inddækning af overtræk på 50.571,04 kr. på kassekreditten. Af skrivelsen fremgik det, at indklagede beregnede sig 8% p.a. i overtræksrente.

Ved skrivelse af 4. april 1991 meddelte indklagede, at man som følge af, at kassekreditten udviste et overtræk på 68.662,71 kr., samt da man endnu ikke havde modtaget ønsket materiale vedrørende færdiggørelsen af ombygningsarbejdet eller selvangivelsesoplysninger for 1990 havde returneret en check på 28.904,75 kr. vedrørende klagerens terminsbetaling. Klageren indleverede umiddelbart herefter en mappe med forskellige regninger vedrørende oplysninger om ombygningen af ejendommen samt et kortfattet overslag over manglende arbejder. Ved skrivelse af 10. april 1991 rykkede indklagede for kopi af lønsedler og forskudsskema.

Fra maj måned 1991 indgik klagerens løn ikke længere på kassekreditten. Ved skrivelse af 9. september 1991, rykkede indklagede for inddækning af overtræk på 34.928,89 kr. på kassekreditten, ligesom det oplystes, at mangledende inddækning kunne resultere i opsigelse af kassekreditten.

Ved skrivelse af 25. november 1991 meddelte indklagede, at kassekreditten samt omlægningslånet med en samlet restgæld på ca. 130.000 kr. som følge af misligholdelse var opsagt til fuld indfrielse pr. 10. december 1991.

Efter at indklagedes advokat havde sendt incassoskrivelse den 23. december 1991, klagede klageren ved skrivelse af 17. januar 1992 til indklagedes områdedirektør.

Den 22. januar 1992 udtog indklagede stævning mod klageren til betaling af 99.245,40 kr. vedrørende kassekreditten. På klagerens anmodning har retten i Aalborg udsat sagen på forelæggelse for Ankenævnet. En fogedsag vedrørende omlægningslånet blev ligeledes udsat.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at ophævelsen af engagementet var uberettiget, at afvisningen den 4. april 1991 af checken på 28.904,75 kr. var uberettiget, og at indklagede ikke har været berettiget til at opkræve overtræksrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede har misligholdt indgåede aftaler ved at kræve overtrækket på kassekreditten indfriet.

Overtrækket var bevilget af indklagede, der havde givet tilsagn om et byggelån på 150.000 kr., og det var aftalt, at kreditten ved ombygningens afslutning skulle afløses af et boliglån. Indklagedes returnering af klagerens check i april 1991 var derfor også uberrettiget. Returneringen skete, uden at klageren forinden havde fået andet varsel, end at kontoens overtræk krævedes indfriet. Hertil kommer, at indklagede uberettiget har opkrævet overtræksrente. Indklagede burde som den professionelle part og klagerens rådgiver have sikret sig, at indgåede aftaler blev affattet skriftligt, hvilket i mangel heraf må komme indklagede til skade. Klageren har forbeholdt sig ret til at fremsætte modkrav vedrørende det tab, klageren har lidt ved ikke at kunne færdigggøre ombygningen som følge af indklagedes uberettigede stop for bevilget overtræk.

Indklagede har bestridt, at klageren har fået tilsagn om et byggelån på 150.000 kr. Det var oprindeligt aftalt, at kassekreditten på 100.000 kr. skulle anvendes til materialekøb. Indklagede har været berettiget til at kræve overtrækket indfriet, og da dette ikke skete, har indklagede opsagt engagementet til indfrielse. Man har været berettiget til at returnere den omhandlede check som følge af manglende dækning, ligesom man, da der var tale om ubevilget overtræk, har været berettiget til at opkræve overtræksrente. Indklagede har forgæves søgt at få klageren til at indgå en aftale om engagementets videre forløb.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter oprettelsen af omlægningslånet på 45.000 kr. og den samtidige nedskrivning af kassekredittens maksimum til 55.000 kr. bevilgede indklagede i nogle tilfælde tilladelse til overtræk af kassekreditten, senest med op til 25.000 kr. gældende til den 31. december 1990. Det findes ikke godtgjort, at der herudover er indrømmet klageren tilladelse til overtræk af kassekreditten eller lånetilsagn i øvrigt. Da klagerens kassekredit således havde været overtrukket siden 1. januar 1991, uden at det lykkedes at opnå en ordning, og uden at klageren efterkom indklagedes anmodning om indbetaling af overtrækket, findes indklagedes opsigelse i november 1991 af klagerens engagement til fuld indfrielse at have været berettiget. Indklagede har endvidere været berettiget til i april 1991 at afvise checken på 28.904,75 kr. på grund af manglende dækning. Endelig har indklagede været berettiget til at opkræve overtræksrente, hvorved bemærkes, at indklagede i skrivelsen af 21. februar 1991 gjorde klageren opmærksom på overtræksrenten og dennes størrelse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.