Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fortolkning af renteaftale.

Sagsnummer: 23/2001
Dato: 06-11-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karen Frøsig, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Indekskonto - forrentning
Rente - indlån
Ledetekst: Fortolkning af renteaftale.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører fortolkningen af en renteaftale vedrørende indekskonti.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, som er født i henholdsvis 1921 og 1924.

Ved skrivelse af 30. november 1990 bekræftede indklagede en aftale med M om forrentningen af klagernes indekskonti. Af skrivelsen fremgår:

"Renten på Jeres indekskonti vil i øjeblikket ligge 1 ¾ % over den generelle rente på [indklagedes] indekskonti som p.t. er 6 ¾ %. Rentefavøren på 1 ¾ %, vil blive bibeholdt ved renteændringer i [indklagede]. Dog forbeholder [indklagede] sig ret til, at indsnævre rentefavøren, såfremt [indklagede] forhøjer den generelle rente på indekskontiene ekstraordinært."

Ved skrivelse af 11. juli 1991 til Ankenævnet gjorde M indsigelse imod, at rentefavøren var blevet nedsat i forbindelse med en renteforhøjelse den 1. juni 1991.

Ved skrivelse af 19. september 1991 meddelte indklagede, at man havde imødekommet klagerens krav, hvorefter klagesagen blev afsluttet.

I 1995 indførte indklagede renteintervaller (renteknæk) for bl.a. indekskonti.

Den 12. december 1995 blev der afholdt et møde mellem indklagede og M om forrentningen af indekskontiene. Af indklagedes medarbejders interne notater om mødet fremgår følgende:

"Møde afholdt på kundens foranledning, idet han føler sig uretfærdigt behandlet med sin rente på deres indekskontrakter. Det er nemlig således at vi har efterlevet Ankenævnets henstilling (gl. sag) således at de skal have 1,75% over den generelle rente. Han mener nu, at det skal gælde for den højeste sats og ikke som vi beregner det den laveste sats. Efter et godt møde er det klart min opfattelse at han fik forståelse for, at når vi ekstraordinært forhøjer renten på eks. indekskontrakter (indfører knæk og giver dem med over tkr. 100 1% mere) at så er det IKKE gældende for ham sålænge hans individuelle favørrente er større. Jeg tror "sagen" sluttes her."

Den 22. januar 2001 indgav klagerne en ny klage til Ankenævnet vedrørende forrentningen af indekskontiene.

Under sagen er der oplyst følgende om henholdsvis den faktiske forrentning af klagernes indekskonti og indklagedes rentesatser for indekskonti:

Rentesats

Rentesats

Indklagedes rentesatser

Dato

M'sindekskonto

H'sindekskonto

18.10.93

7,25

7,25

01.11.93

6,75

6,75

08.11.93

6,50

6,50

06.12.93

6,00

6,00

14.04.94

5,50

5,50

(Indestående31.12.94



159.617 kr.



193.497 kr.)

Rentesats Af saldomellem 0og 75.000kr.

RentesatsAf saldomellem 75.000 kr.og 250.000kr.

RentesatsAf saldoover 250.000 kr.

01.01.95

-

-

3,25

4,25

4,75

10.03.95

6,50

6,50

4,25

5,25

5,75

Konti med saldo mellem 0 kr. og 100.000 kr.

Konti med saldo på eller over 100.000 kr.

















17.05.95

6,75

6,75

-

5,00

5,75

14.08.95

-

-

-

4,50

5,50

21.08.95

6,25

6,25

-

-

-

04.09.95

5,75

5,75

-

4,00

5,00

27.12.95

5,25

5,25

-

3,50

4,50

(Indestående31.12.95



149.208 kr.



183.156 kr.)

12.03.96

4,75

4,75

-

3,25

4,00

(Indestående31.12.96



135.418 kr.



169.015 kr.)

20.10.97

4,75

4,75

-

3,50

4,00

(Indestående31.12.98



123.149 kr.



156.757 kr.)

12.05.98

5,00

5,00

-

4,00

4,25

28.09.98

5,50

5,50

-

4,50

4,75

16.11.98

5,25

5,25

-

4,25

4,50

Konti med saldo mellem 0 og 100.000 kr.

Konti med saldo mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.

Konti med saldo på eller over 250.000 kr.

14.12.98

4,75

4,75

3,50

3,75

4,00

(Indestående 31.12.98



108.831 kr.



142.880 kr.)

15.02.99

4,50

4,50

3,25

3,50

3,75

19.04.99

4,00

4,00

2,50

2,75

3,25

28.04.99

3,75

3,75

-

-

-

15.11.99

4,00

4,00

2,75

3,25

3,50

(Indestående 31.12.99



92.876 kr.



127.330 kr.)

Konti med saldo under 25.000 kr.

Konti med saldo mellem 25.000 kr. og 100.000 kr.

Konti med saldo på eller over 100.000 kr.

31.12.00

4,75

4,75

3,50

3,75

4,25

(Indestående

77.344 kr.

112.657 kr.)

Den faktiske forrentning af klagernes indekskonti fremgår af kontoudtog for kontiene samt de årsopgørelser, som løbende er blevet fremsendt til klagerne.

Indklagede har oplyst, at man under sagen har tilskrevet renter på indekskontiene, således at klagerne har opnået en forrentning svarende til den laveste (knæk)rentesats med tillæg af 1,75% point.

Parternes påstande.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede med tilbagevirkende kraft tilpligtes at yde en forrentning svarende til den rentesats, som kontienes indeståenderne berettiger til, med tillæg af 1,75% point.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i strid med renteaftalen fastsætter rentesatsen på deres indekskonti på grundlag af rentesatsen for det laveste interval, p.t. 3,5% p.a.

De er berettiget til den rentesats, der svarer til størrelsen af deres indestående, med et tillæg på 1,75% point, hvilket indklagede bør anerkende.

De nuværende rentesatser på henholdsvis 3,50%, 3,75% og 4,25% gælder for alle indskydere afhængig af opsparingens størrelse. Der er således ikke tale om ekstraordinær renteforhøjelse.

I december 1995 protesterede M imod, at rentefavøren var blevet nedsat med ¼% point. Han hverken godkendte eller accepterede, at indklagede på ny reducerede rentefavøren.

De blev først i forbindelse med årsopgørelsen pr. 1. januar 2001 bekendt med, at de ikke fik den forrentning, de har krav på. Sammen med årsopgørelsen modtog de nemlig en oversigt over knækrentesatserne. De har ikke modtaget en sådan oversigt før og har derfor ikke haft grundlag for at gøre indsigelse på et tidligere tidspunkt.

Indklagede har anført, at aftalen må forstås således, at rentefavøren tillægges den laveste rentesats, så længe klagernes individuelle favørrente er større end renten på en tilsvarende konto. Dette fik klageren efter indklagedes opfattelse forståelse for på mødet i december 1995.

Den generelle rentesats på indekskonti er p.t. 3,5% p.a., hvorfor rentefavøren skal tillægges denne rentesats. Indklagede overholder således aftalen med klagerne om en rentefavør på 1,75%.

Ved en ekstraordinær forhøjelse forstås en renteforhøjelse, som ikke har forbindelse med udviklingen i indklagedes almindelige renteniveau. Med andre ord er det udtryk for, at indklagede for et givet produkt, i dette tilfælde indekskonti, forhøjer renten, uden at der i forbindelse hermed sker en renteændring på samtlige indklagedes produkter. For større indskud på indekskonti har man valgt ekstraordinært at forhøje den generelle rente.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes aktuelle rentesatser på henholdsvis 3,50%, 3,75% og 4,25% på indekskonti må som anført af klagerne opfattes som indklagedes generelle rentesatser for indeståender afhængigt af størrelsen, idet rentesatserne er angivet uden særlige tillæg.

Indklagede er derfor i henhold til aftalen med klagerne af 30. november 1990 forpligtet til at yde klagerne en forrentning svarende til den rentesats, der gælder for størrelsen af klagernes indeståender med tillæg af 1,75% point.

Ankenævnet finder, at den ændring i rentestrukturen, som indklagede gennemførte pr. 1. januar 1995, ikke med sikkerhed kan betragtes som en sådan ekstraordinær renteforhøjelse, som efter aftalen kunne berettige en indsnævring af klagernes rentefavør. Ankenævnet har herved lagt til grund, at rentesatsen for indeståender op til 75.000 kr. ved ændringen faldt fra 3,75% p.a. til 3,25% p.a.

Det passerede på mødet i december 1995 må herefter betragtes som en genforhandling af aftalen af 30. november 1990, og indklagede har ikke over for klagernes bestridelse godtgjort, at der blev truffet aftale om ændringer i det hidtil aftalte.

Klagerne havde derfor ikke særlig anledning til at sammenholde de rentesatser, der fremgik af de kontoudtog, de fik tilsendt, med indklagedes generelle rentesatser, som de efter det oplyste først blev bekendt med i januar 2001.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger godskrive klagerne rente på deres indekskonti, således at de stilles, som om rente var beregnet som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.