Afgørelse

Spørgsmål om tvangssalg af lånefinansierede aktier var berettiget. Afvisning af klage vedrørende anpartsselskab.

Indledning.

Sagen vedrører, om Amagerbanken var berettiget til at sælge klagerens lånefinansierede aktier samt Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende et anpartsselskab tilhørende klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren overførte efter det oplyste en investeringskredit til Amagerbanken i april 2008.

I forbindelse hermed underskrev klageren den 10. april 2008 en kreditaftale med Amagerbanken om en investeringskredit på 1.000.000 kr. (konto …979). Banken fik samtidig sikkerhed i værdipapirerne indlagt i et tilhørende depot (… 380). Kreditten skulle afvikles den 1. april 2012, men kunne i visse situationer opsiges uden varsel, bl.a. hvis klageren ikke på bankens forlangende indleverede selvangivelse, årsopgørelse eller årsrapport.

Efter det oplyste blev der samtidig etableret en investeringskredit i Amagerbanken, konto (…987) for et anpartsselskab ("W ApS") tilhørende klageren med et tilknyttet depot (… 399), og med klageren som selvskyldnerkautionist.

Den 10. april 2008 underskrev klageren et tillæg til sin private investeringsaftale. Tillægget blev efterfølgende ændret den 14. april 2008. Tillægget af 10. april 2008 indeholdt bl.a. følgende:

"… 5. Overdækningskrav

… træk på investeringskreditten … skal modsvares af en tilsvarende sikkerhedsstillelse opgjort i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer for overdækning:

ArtKrav

…

Danske aktier25 %

Udenlandske aktier30 %

Såfremt kravet til sikkerhedsstillelse ikke er opfyldt, kan der ikke trækkes yderligere på kreditten eller disponeres over depoterne, og kunden vil fra banken modtage oplysning om, hvor meget kunden skal indbetale på kontoen, således overdækningskravet reetableres.

Kunden skal herefter reetablere overdækningskravet uden unødigt ophold. Det kan ske ved kontant indbetaling på kreditten eller ved at stille anden sikkerhed efter nærmere aftale med banken.

Såfremt der ikke sker reetablering af de pantsatte sikkerheder ved bankens påkrav herom, er investeringskreditten forfalden til indfrielsen uden yderligere varsel, og der kan ikke længere disponeres over kreditten eller depoterne. …

6. Stop loss

Såfremt værdien af sikkerhedsstillelsen udgør mindre end 50 % af de ovenstående forudsatte retningslinjer for overdækning, er banken til enhver tid berettiget men ikke forpligtet til at sælge værdipapirer, indtil den aftalte sikkerhedsstillelse er reetableret. ….

Hvis der efter bankens konkrete vurdering er tidsmæssig mulighed herfor, vil banken forsøge at kontakte kunden med henblik på, at kunden får mulighed for at anbefale hvilke positioner, der skal afvikles, eller fortage yderligere indbetaling/sikkerhedsstillelse, således at belåningsprocenten reetableres. Det er alene bankens vurdering, om der er mulighed herfor.

Banken vil kontakte kunden telefonisk, pr. telefax eller e-mail med krav om reetablering af sikkerheden inden for et meget kort tidsrum inden for samme dag. …

10. Misligholdelse

Banken kan uden varsel opsige investeringskreditten med tilhørende forretninger, hvis kunden …

- ikke overholder de for aftalen eller de for de enkelte forretninger aftalte vilkår

- …

Banken er berettiget til at realisere de pantsatte værdipapirer efter de til enhver tid gældende regler herom. Såfremt banken skønner, at et omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab, vil realisationen ske straks uden nogen form for henvendelse til kunden eller andre. …"

I bankens brev af 14. april 2008, der blev tiltrådt af klageren ved påtegning, anførtes følgende:

"Hermed bekræftes, at der uanset betingelserne i "Tillæg til Investeringsaftale" er indgået følgende særlige betingelser:

Vedr. [W ApS]:

Det accepteres, at investeringen alene vil foregår i U.I..E. med fondskode 1029193 og at der er aftalt en overdækningsgrad på 20 %.

Vedr. [klageren]:

Det accepteres, at investeringerne foregår i færre fondskoder end de normale 4 og der er også her aftalt en overdækningsgrad på 20 %.

Det er oplyst, det sandsynlige antal fondskoder vil være 3.

På grund af afvigelserne er det aftalt, at overdækningsgraden på 20 % er ultimativ forstået på den måde at hvis overdækningen kommer under 20 % skal der øjeblikkeligt ske indbetaling eller salg således at overdækningsgraden retableres. …"

Ved håndpantsætningserklæring af 12. august 2008 pantsatte klageren værdipapirerne i depot (… 380) til sikkerhed for såvel sin private investeringskredit som for W ApS’ investeringskredit. Værdipapirerne i depotet bestod af aktier tilhørende klageren og erhvervet via klagerens private investeringskredit. Håndpantsætningserklæringen indeholdt bl.a. følgende:

"…12. Tvangsfuldbyrdelse

Eventuel realisation af panterettigheder sker efter forudgående varsel til pantsætter ved tvangsauktion eller på anden måde, som Amagerbanken skønner hensigtsmæssig, herunder realisation ved Amagerbankens egen foranstaltning.

Inden Amagerbanken sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til at opfylde Amagerbankens krav.

Det gælder dog ikke, hvis omgående salg er nødvendigt for at undgå tab eller begrænse et tab. …"

Klageren foretog indbetalinger på investeringskreditten (…979) med 50.000 kr. den 10. juni 2008, 37.000 kr. den 16. juli 2008 og 200.000 kr. den 13. august 2008. Banken har oplyst, at indbetalingerne skete til opretholdelse af overdækningen. Saldoen på klagerens private investeringskredit (…979) var herefter 319.458,27 kr. (negativ) den 13. august 2008.

Af en af klageren fremlagt udskrift fra Netbank fremgår, at kursværdien af klagerens aktier i depot (…380) udgjorde 430.080,94 kr. den 22. oktober 2008. Saldoen på klagerens private investeringskredit udgjorde pr. samme dag 352.313,95 (negativ).

Klageren købte yderligere aktier til sit depot (…380) i perioden frem til 3. november 2008 ved træk på sin private investeringskredit.

Banken har oplyst, at kursen på de pantsatte aktier fortsat faldt, at klageren ikke havde mulighed for at indbetale yderligere på investeringskreditten, og at banken på klagerens anmodning flere gange i efteråret 2008 accepterede ikke straks at sælge de pantsatte aktier mod, at klageren stillede ejerpantebreve til sikkerhed for banken.

Ved håndpantsætningserklæring af 13. november 2008 stillede klageren supplerende sikkerhed for såvel sin som W ApS’ investeringskredit i form af ejerpantebreve på i alt 2.040.000 kr. i tre ejendomme.

I brev af 2. marts 2009 anmodede banken klageren om at sende formueopgørelse pr. 31. december 2008, alternativt årsopgørelse, terminskvitteringer og ejendomsvurderinger til brug for bankens egen udarbejdelse af formueopgørelse for 2008, senest den 10. marts 2009 til brug for bankens vurdering af evt. forlængelse og vilkår for investeringskreditten. Banken har oplyst, at klageren ikke sendte oplysningerne.

Saldoen på klagerens private investeringskredit (…979) var 462.971,83 kr. (negativ) pr. den 12. marts 2009.

Ved anbefalet brev af 18. marts 2009 opsagde banken investeringskreditten som misligholdt til indfrielse senest den 30. marts 2009. Banken henviste til, at den aftalte overdækning på 20 % ikke var til stede, og at klageren ikke havde sendt de efterspurgte økonomiske oplysninger. Banken varslede, at man ville iværksætte salg af de pantsatte effekter den 31. marts 2009, såfremt kreditten ikke var indfriet inden da.

Ved brev af 30. marts 2009 anmodede klageren om, at salg af aktierne blev udskudt i 4-5 måneder, da han forventede kursstigninger og udbyttebetaling. Klageren tilbød endvidere at indbetale i alt 13.000 kr. månedligt på sin og W ApS’ investeringskredit i en periode på 4-5 måneder.

Ved brev af 6. april 2009 meddelte banken, at man var villig til at tilbagekalde opsigelsen, såfremt klageren sendte de efterspurgte økonomiske oplysninger senest den 15. april 2009, og at man i modsat fald straks efter denne dato ville sælge de pantsatte effekter.

Ved brev af 16. april 2009 anmodede klageren på ny banken om at udskyde salget af aktierne.

Ved brev af 17. april 2009 meddelte banken, at man ville påbegynde salget af de pantsatte effekter i den kommende uge, da man ikke havde modtaget de ønskede økonomiske oplysninger fra klageren.

I perioden fra den 20. til den 23. april 2009 solgte banken aktierne i depot (…380) for i alt ca. 392.000 kr. Blandt andet blev 100 stk. U.I.E. aktier solgt den 20. april 2009 til kurs 255 for 25.500 kr., og 495 stk. U.I.E. aktier blev solgt den 21. april 2009 til kurs 253,316 for 125.391,42 kr., jf. kopi af notaer af 21. juni 2010.

Efter salget af aktierne udgjorde saldoen på klagerens private investeringskredit den 28. april 2009 (…979) 77.458,02 kr. (negativ).

Banken solgte endvidere aktier tilhørende W ApS fra depot (…399), bl.a. blev 675 stk. U.I.E. aktier solgt den 21. april 2009 til kurs 253,316 for 170.988,30 kr. og 5.000 stk. U.I.E. aktier blev solgt den 23. april 2009 til kurs 255 for 1.275.000 kr., jf. notaer af 22. og 23. april 2009.

Ved brev af 26. marts 2010 inviterede banken klageren til et møde i banken den 8. april 2010 til drøftelse af afvikling af det resterende engagement vedrørende investeringskreditterne. Banken har oplyst, at klageren ikke ønskede at deltage i mødet.

Ved brev af 12. maj 2010 opgjorde banken sine tilgodehavender vedrørende klagerens private investeringskredit og vedrørende klagerens kaution for W ApS’ investeringskredit til henholdsvis 81.982,08 kr. og 1.154.891,88 kr., med tillæg af renter. Banken meddelte endvidere, at engagementet var opsagt til indfrielse og evt. ville overgå til inkasso, såfremt man ikke hørte fra klageren senest den 25. maj 2010.

Efter det oplyste gik W ApS konkurs den 19. maj 2010.

Ved breve af 24. maj 2010 og 16. juni 2010 rejste klageren indsigelse mod bankens salg af aktier i april 2009, bl.a. salget af U.I.E. aktier tilhørende W ApS den 21. og den 23. april 2009 til henholdsvis kurs 253,316 og kurs 255. Klageren henviste endvidere til, at den stillede sikkerhed, bl.a. i form af de pantsatte ejerpantebreve på i alt 2.040.000 kr., oversteg bankens tilgodehavende.

Den 21. juni 2010 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved brev af 21. juni 2010 afviste Ankenævnets sekretariat den del af klagen, der vedrørte W ApS, med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private selvom det spørgsmål, klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal retablere de realiserede aktiedepoter. Klageren har den 16. august 2010 nedlagt påstand om, at klagen vedrørende W ApS realitetsbehandles.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at bankens salg af aktierne i april 2009 var uretmæssigt. Banken havde fornøden sikkerhed. Han havde stillet supplerende sikkerhed i form af ejerpantebreve på i alt 1.440.000 kr. i to ubehæftede ejerlejligheder samt et ejerpantebrev på 600.000 kr. i sin egen ejerlejlighed på foranledning af banken. Bankens tilgodehavende udgjorde et væsentligt mindre beløb.

Aktierne blev solgt på yderst ugunstige vilkår i 2009. Banken burde have afventet kursstigninger i overensstemmelse med hans anmodning.

Banken burde have efterlevet bestemmelsen om stop loss og straks have iværksat salg, da overdækningsprocenten på et tidligere tidspunkt faldt under den aftalte grænse på 20 %. Tabet ville være begrænset, såfremt banken havde overholdt bestemmelsen og havde solgt aktierne på et tidligere tidspunkt.

Nogle af salgsnotaerne vedrørende U.I.E. aktierne var ikke i overensstemmelse med fondsbørsens registreringer. Klageren har særligt fremhævet notaerne vedrørende salget af U.I.E. aktier tilhørende W ApS.

Aktiekreditten vedrørende W ApS bør realitetsbehandles. De to aktiekreditter blev etableret samtidig, med samme overdækningssatser og med fælles sikkerhedsstillelse.

Amagerbanken har bl.a. anført, at betingelserne for overdækning fremgik af tillæg til investeringsaftalen af 10. april samt ændringen hertil tiltrådt af klageren den 14. april 2008.

Klageren foretog i henhold til disse betingelser indbetaling på investeringskreditten i juni, juli og august 2008 med henblik på, at overdækningskravet kunne opretholdes.

Klageren anmodede selv om, at aktierne ikke blev solgt i efteråret 2008, da den aftalte overdækning ikke var til stede, og klageren tilbød i den forbindelse supplerende sikkerhed i form af ejerpantebreve.

Banken accepterede alene denne supplerende sikkerhed som en forudsætning for ikke øjeblikkeligt at skride til realisation af aktierne, således at parterne kunne finde en løsning på afvikling af klagerens engagement.

På trods af adskillige anmodninger fra banken indleverede klageren ikke de økonomiske oplysninger, som var nødvendige for bankens vurdering af en eventuel forlængelse af klagerens investeringskredit.

Da klageren ikke ønskede at tilvejebringe det nødvendige grundlag for bankens vurdering af en eventuel fortsættelse af engagementet, realiserede banken aktierne i overensstemmelse med de oprindelige aftalevilkår mellem parterne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet, at klagen vedrørende bankens salg af aktier tilhørende det af klageren ejede anpartsselskab angår et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet tiltræder derfor, at denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Ifølge parternes aftale skulle kursværdien af klagerens private sikkerhedsdepot modsvare det aktuelle træk på klagerens private investeringskredit med en overdækning på minimum 20 %. Ifølge parternes aftale af 14. april 2008 skulle der øjeblikkeligt ske indbetaling eller salg ved manglende overdækning på 20 %.

Banken varslede ved anbefalet brev af 18. marts 2009, at man ville iværksætte tvangssalg af aktierne den 31. marts 2009, såfremt investeringskreditten ikke var indfriet inden da.

Det lægges til grund, at værdien af klagerens værdipapirer, som lå til sikkerhed for klagerens private investeringskredit, var betydeligt under den aftalte overdækningsgrænse på 20 % ved bankens salg af aktierne i april 2009, jf. herved, at saldoen på klagerens private investeringskredit var negativ med 77.458,02 kr. efter tvangssalget.

Banken findes ikke ved modtagelse af ejerpantebrevene som supplerende sikkerhed i efteråret 2008 og ved på baggrund heraf at undlade straks at sælge aktierne, da den aftalte overdækning ikke var til stede, at have givet afkald på at foretage en tvangsrealisation på et senere tidspunkt.

Det bemærkes herved, at det i overensstemmelse med bankens redegørelse lægges til grund, at aktierne efter klagerens anmodning ikke blev solgt straks ved manglende overdækning i efteråret 2008, da banken accepterede den supplerende sikkerhed i form af ejerpantebreve som betingelse for ikke straks at sælge aktierne, således at parterne kunne søge at finde en løsning på afvikling af klagerens engagement.

Ankenævnet finder herefter, at banken var berettiget til at iværksætte salget den 20. april 2009.

Efter aftalens "Stop loss" klausul var banken berettiget men ikke forpligtet til at sælge værdipapirer, indtil den aftalte sikkerhedsstillelse var retableret. Det forhold, at tabet muligt kunne være begrænset, såfremt banken havde solgt aktierne på et tidligere tidspunkt kan derfor ikke medføre, at bankens krav bortfalder eller reduceres.

Da der heller ikke er oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren, træffes herefter følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen vedrørende klagerens private investeringsengagement tages ikke til følge.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens anpartsselskab.