Indsigelse mod gæld overgivet til inkasso. Dom.
| Sagsnummer: | 231 /2000 |
| Dato: | 29-01-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Inkasso - hæftelse Forældelse - udlån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod gæld overgivet til inkasso. Dom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav om indfrielse af en gæld i henhold til henholdsvis en dom og et frivilligt forlig fra 1981.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der ejede en ejendom i Vamdrup (ejendom I), købte i 1978 en ejendom i Kolding (ejendom II). I forbindelse hermed ydede indklagede ved gældsbrev af 29. december 1978 klageren et lån på 41.000 kr., som skulle indfries ved salg af ejendom I ca. 1. marts 1979. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 45.000 kr. med pant i såvel ejendom I som ejendom II.
Ved påtegning på gældsbrevet blev den lånet 8. februar 1979 forhøjet med 11.000 kr. til 52.033 kr.
Ved påtegning på gældsbrevet blev lånet den 28. marts 1979 forlænget til den 1. juni 1979.
Ved påtegning på gældsbrevet blev det den 17. december 1979 aftalt, at lånet skulle afdrages ekstraordinært ved hjemtagelse af et kreditforeningslån ca. 1. februar 1980, hvorefter der skulle aftales en ny afvikling af restbeløbet.
Ved påtegning på gældsbrevet blev det den 5. marts 1980 aftalt, at restgælden, som udgjorde 51.087 kr., skulle afvikles med månedlige ydelser af 1.000 kr., første gang den 31. marts 1980.
Den 15. august 1979 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist et gældsbrev vedrørende et lån på 7.500 kr., som indklagede ydede en kunde, D.
Den 12. august 1980 underskrev klageren som meddebitor et frivilligt forlig vedrørende restgælden på kautionslånet, som blev opgjort til 5.905,85 kr.
Ifølge indklagede blev ejendom II begæret solgt på tvangsauktion den 18. september 1980. Indklagede har oplyst, at man ikke var rekvirent og ikke mødte på tvangsauktionen, da der ikke var udsigt til, at tilgodehavendet blev dækket. Ifølge klageren fandt tvangsauktionen sted i 1981.
Den 16. december 1980 gik klageren konkurs.
Den 7. marts 1981 indledte indklagede en fogedsag mod D og klageren vedrørende kautionslånet.
Den 11. marts 1981 fik det frivillige forlig af fogedretten påtegning om konkurs for så vidt angår klageren.
Ved skrivelse af 16. marts 1981 anmeldte indklagede en fordring på 69.102,17 kr. i konkursboet. Af det anmeldte beløb var 2.481,60 kr. omkostninger, mens de resterende 66.620,57 kr. udgjorde restgælden på lånet (56.433,91 kr.) og et overtræk på klagerens budgetkonto (10.186,66 kr.).
Den 11. juni 1981 udtog indklagede stævning mod klageren ved retten i Kolding for 66.620,52 kr. plus omkostninger 855 kr., i alt 67.475,57 kr.
Ved udeblivelsesdom af 4. august 1981 blev klageren tilpligtet at betale "kr. 67.475,57 med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2% af kr. 66.620,57 kr. fra 11. juni 1981 til betaling sker samt sagens omkostninger med kr. 2.530 plus moms af kr. 1.750 kr.".
Sagen blev efterfølgende foretaget i fogedretten. Klageren indbetalte 1.245,86 kr. til indklagedes advokat, men afviklede i øvrigt ikke gælden.
I marts 2000 blev indklagede opmærksom på, at klageren havde erhvervet en ny fast ejendom, og indledte på baggrund heraf en inkassosag mod klageren.
Ved indklagedes advokats skrivelse af 28. marts 2000 til klageren blev gælden opgjort til 71.471,30 kr. med tillæg af renter 13% p.a. af 67.952,57 kr. og 18% p.a. af 3.518,73 kr. i 5 år samt inkassoomkostninger 3.477,50 kr., i alt 122.534,83 kr.
Ved skrivelse af 25. maj 2000 blev klageren indkaldt til møde i fogedretten i Haderslev vedrørende indklagedes fordring, som nu blev opgjort til i alt 135.952,70 kr. (10.205,67 kr. + 117.160,62 kr. + 8.586,41 kr.)
I fogedretsmøde den 13. november 2000 fik indklagede udlæg i klagerens ejendom. Udlægsforretningen blev fremmet trods klagerens anmodning om udsættelse af forretningen, indtil der blev afsagt kendelse af Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 8. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i 1980, hvor han bl.a. forsørgede tre børn, fik vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen. Han anmodede gentagne gange indklagede om at nedsætte ydelsen på boliglånet, hvilket blev afslået. Først da tvangsauktionen var en realitet, erklærede indklagede sig indforstået med at nedsætte ydelsen. Såfremt ydelsen var blevet nedsat i tide, kunne tvangsauktionen have været undgået, ligesom lånet kunne have været tilbagebetalt. Indklagede er således selv skyld i det skete og kan ikke gøre et krav gældende mod ham.
I forbindelse med tvangsauktionen udtalte dommeren, at indklagede ikke havde nogen rettigheder.
Indklagede burde have undladt at begære udlægsforretningen fremmet, før Ankenævnets afgørelse forelå.
Indklagede har anført, at det fremgår af gældsbrevet, at den aftalte indfrielse af lånet gentagne gange blev udsat, og at der til sidst, den 5. marts 1980, blev aftalt en afviklingsordning med månedlige ydelser på 1.000 kr. Det erindres ikke, om klageren senere forsøgte at få nedsat ydelsen, og om klageren i givet fald fik afslag herpå.
På tidspunktet for tvangsauktionen var klageren i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Indklagede var ikke årsag hertil og heller ikke rekvirent på tvangsauktionen.
Tilgodehavendet hos klageren er fastslået dels ved endelig dom af 4. august 1981, dels ved det frivillige forlig af 12. august 1980. Der er løbende fremsendt årlige saldomeddelelser til klageren vedrørende den samlede gæld. Klageren har ikke reageret på saldomeddelelserne, og der foreligger ikke omstændigheder, der kan medføre, at kravet mod klageren er bortfaldet.
Såfremt klageren får medhold i klagen, vil udlægget blive annulleret.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes krav i henhold til engagementet med klageren er fastslået ved dommen af 4. august 1981, og kravet i henhold kautionen er fastslået ved det frivillige forlig af 12. august 1980. Ankenævnet finder, at klageren er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod kravene under påberåbelse af omstændigheder forud for henholdsvis dommen og forliget, og klagen tages derfor ikke til følge.
Det fremgår ikke, hvilken opgørelse af gælden der er lagt til grund ved udlægsforretningen den 13. november 2000, og klageren har under klagesagen ikke fremført indsigelser mod gældens størrelse, herunder renteberegningen. Ankenævnet har derfor ikke taget stilling hertil.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.