Afgørelse

Spørgsmål om ansvar som følge af mangelfulde oplysninger om sparekassens økonomiske forhold

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagernes tab ved at give urigtige informationer om sparekassens økonomi m.v.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og K var kunder i Sparekassen Østjylland, hvor M den 19. april 2007 tegnede garantkapital for 20.000 kr. i sin pensionsordning.

I forbindelse med tegningen modtog M en kvittering for indbetalt garantkapital, hvoraf fremgår:

”…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker. …

…”

M underskrev en kopi af ovennævnte kvittering, hvor der over underskriftsfeltet var anført følgende:

”…

Undertegnede bekræfter ved sin underskrift af kopi af nærværende kvittering, at have modtaget information om garantikapitalens forpligtelse.

…”

I slutningen af 2011 udsendte sparekassen en pressemeddelelse angående resultatet efter 3. kvartal, som blev betegnet som ”meget tilfredsstillende”.

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang der var købere. I den forbindelse offentliggjorde sparekassen følgende meddelelse:

”…

På baggrund af nye EU-regler og gældende lovgivning har Sparekassen Østjylland med virkning fra den 27. december 2011 indført en ny procedure for indløsning og videresalg af garantbeviser – en såkaldt garantbørs.

Med indførelsen af en garantbørs ønsker vi at sikre, at sparekassen altid har et stabilt og tilfredsstillende kapitalgrundlag.

Finanstilsynet har for nylig udsendt nye retningslinjer for fastsættelse af landbrugskunders værdier. Der er tale om meget nedsatte vurderinger, hvilket giver behov for nye nedskrivninger i sparekassen, som beklageligvis vil påvirke vores resultat for 2011 negativt.

Vi betragter derfor indførelsen af en garantbørs som en ansvarlig handling med det formål at beskytte vores garanter, kunder og sparekassen.

…”

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Klagerne har anført, at de 2-3 måneder inden sparekassens konkurs var til møde i sparekassen, og i den forbindelse blev informeret om, at sparekassen inden længe ville åbne op for indløsning af garantkapital igen. Indklagede har bestridt dette.

Af sparekassens interne produktbeskrivelse vedrørende garantbeviser fremgår følgende:

”…

- Aftale om tegning af garantkapital kan alene ske efter tilbud om forudgående rådgivning efter nedenstående fastsatte principper, og aftalen og den ydede rådgivning skal altid dokumenteres skriftligt.

…

- Enhver rådgivningssituation tager udgangspunkt i, at garantbeviser er ansvarlig kapital, hvilket skal præciseres over for kunden. Herudover rådgives i henhold til de generelle god skik regler.

- Der kan således ikke erhverves garantbeviser eksempelvis via netbank.

…”

Parternes påstande

Den 18. september 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal betale 20.000 kr.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de 2-3 måneder før sparekassens konkurs var til møde i sparekassen med en ledende medarbejder i sparekassen.

De spurgte til sparekassens økonomiske situation og dermed til deres garantkapital i sparekassen.

Sparekassens medarbejder forsikrede dem om, at det var et spørgsmål om kort tid, før sparekassen igen havde rejst kapital nok, så de kunne hæve garantkapitalen.

Et par måneder efter gik sparekassen konkurs.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at klagernes påstand er udokumenteret.

Selv hvis sparekassens medarbejder måtte have fremsat sådanne udtalelser, kan indklagede ikke anses for erstatningsansvarlig for klagernes tab.

Den pågældende medarbejder vidste eller burde ikke vide, at sparekassen i april 2012 ville gå konkurs som følge af manglende opfyldelse af solvenskravene.

Klagerne var ikke berettiget til at opfatte medarbejderens påståede ytringer som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde. Der henvises i den forbindelse til Ankenævnets praksis, som den er kommet til udtryk i sag nr. 253/2011.

Allerede af disse årsager er der ikke grundlag for at fastslå, at sparekassens medarbejder skulle have ydet en ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med mødet i sparekassen.

Videre gøres det gældende, at M på det tidspunkt, hvor oplysningerne angiveligt skulle være meddelt over for klagerne, ikke kunne indfri garantbeviset på grund af indførelsen af garantbørsen og den hermed forbundne suspension af muligheden for at indløse garantkapital, som varede indtil konkursen.

Eventuelle oplysninger, som sparekassens medarbejdere måtte have fremkommet med på dette tidspunkt, kan således ikke have påvirket M’s mulighed for at indløse garantbeviset. Klagerne har således heller ikke dokumenteret den nødvendige årsagssammenhæng mellem de påståede udtalelser og klagernes tab.

Dertil kommer, at M allerede i forbindelse med sin investering i garantkapital i sparekassen utvivlsomt blev orienteret om, at garantkapital havde karakter af ansvarlig kapital, og at garantkapital således hæfter for sparekassens forpligtelser.

Set i det lys kan det således hverken på tidspunktet for M’s investering eller i forbindelse med mødet i sparekassen 2-3 måneder inden konkursen have været uklart for klagerne, at investeringen i garantbeviser var forbundet med risiko.

Ankenævnets bemærkninger

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I forbindelse med tegningen af garantkapital underskrev M en kvittering, hvoraf det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst; men alene udbetales efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klagerne vidste eller burde have vidst, at garantkapitalen var ansvarlig kapital, som de risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klagerne havde ikke grundlag for at tro, at M i en sådan situation ville få mulighed for at indløse sit garantindskud.

Vedrørende klagernes kontakt til sparekassen kunne klagerne ikke berettiget opfatte sparekassens medarbejders eventuelle opfattelse af sparekassens fremtid som en garanti for, at en eventuel konkurs ikke kunne indtræde. Der er under alle omstændigheder ikke årsagsforbindelse mellem den ydede rådgivning efter årsskiftet og klagernes tab, idet indløsningsadgangen allerede var suspenderet på det pågældende tidspunkt.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.