Afgørelse

Spørgsmål om rentefastsættelse ved indgåelsen af renteswapaftale.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om bl.a. fastsættelse af renten i forbindelse med indgåelse af en renteswapaftale i 2009 med Spar Nord Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren er en andelsboligforening, A, som er kunde i Spar Nord Bank.

Den 13. maj 2009 deltog bestyrelsen for A i et møde med banken om en renteswapaftale. Under mødet præsenterede bankens finansrådgiver bestyrelsen for muligheden for at få en fast rente på A’s nedsparingskredit via en renteaftale i form af en såkaldt "fastrenteswap".

Bankens rådgivning skete på baggrund af en power point præsentation. Af præsentationsmaterialets forside fremgår:

"…

Markedsføringsmateriale

Alle prise[r] er indikative og beregnet den 12. maj 2009

…"

I materialet var bl.a. angivet eksempler på priser på fast rente samt beregninger med udgangspunkt i et stående lån på ca. 1.000.000 kr. Af materialet fremgår bl.a.

"…

Pris på fast rente DKK – stående

Den faste rente er beregnet på baggrund af et stående lån. Der er regnet på DKK 1 mio. Renterisiko udtrykker ændring i markedsværdi ved en renteændring på 1%.

Renten er inkonvertibel. (ACT/360)/(ACT/360), Cibor3."

I et "finansieringsforslag", som var en del af bankens præsentationsmateriale, var bl.a. anført en renteswap med en hovedstol på 1.300.000 kr., en fast rente på 4,2 % og en løbetid på 10 år. I en parentes forneden var oplyst, at finansieringsforslaget var "beregnet på aktuelle renter og kurser".

I finansieringsforslaget var anført, hvilke overvejelser A skulle foretage i forhold til finansieringsbehov og tidshorisont. Af finansieringsforslaget fremgår bl.a.:

"…

• Afdækning af renterisiko via fastrente aftale pt. 4 – 4,5%
  
• Forholdet mellem fast
  
• Længde på perioden med fast rente.

…"

Af et bilag til præsentationsmaterialet fremgår en beskrivelse af en renteswap:

"…

Hvad er en swap ?

En swap er

• en forpligtelse til at udveksle konkrete rentebetalinger
  
• mellem to parter (eks. kunden og Spar Nord)
  
• i en aftalt periode
  
• på aftalte rentevilkår.
  
• Betingelser og risici på det evt. underliggende lån ændres ikke. En eventuel konverteringsret bibeholdes.
  
• Ved hver termin udveksles rentebetalinger på den aftalte restgæld.
  
• Vi fremsender nota der fortæller, hvor meget der skal betales i rente for den seneste periode.
  
• Aftalen er inkonverterbar, dvs. førtidig indfrielse sker til dagskurs som kan være over kurs 100.
  
• På en swap forretning er der en modpartsrisiko.

…"

På baggrund af drøftelserne på mødet indkaldte bestyrelsen i A til en generalforsamling, hvor det skulle besluttes, om A skulle indgå en renteswapaftale med banken.

Den 25. maj 2009 blev der afholdt generalforsamling i A, hvor finansrådgiveren præsenterede samme materiale for andelshaverne. Generalforsamlingen vedtog at indgå en tiårig renteswapaftale med banken.

Den 26. maj 2009 kontaktede finansrådgiveren telefonisk A’s formand. Banken har anført, at man oplyste den eksakte rente for fastrenteswappen til 4,44 %, og at A v/ dennes formand accepterede renten uden spørgsmål. Banken har fremlagt en transskription af samtalen under sagen. Klageren har anført, at han ikke stillede nogen spørgsmål, da han gik ud fra, at renten var lig med referencerenten.

Ligeledes blev under telefonsamtalen drøftet, om der skete månedlige eller kvartalsvise overførsler fra nedsparingskreditten til A’s driftskonto til betaling af terminsydelser.

Den 28. maj 2009 sendte banken en bekræftelse af en renteswapaftale som A’s bestyrelse underskrev den 23. juni 2009. Af bekræftelsen fremgår:

"…

3. Betingelser [for banken]

Deres afregningskonto -765

…."

Den 23. juni 2009 indgik A en rammeaftale med banken om indgåelse af finansielle forretninger. Af aftalen fremgår:

"…

Fuldmagt

Der meddeles herved fuldmagt til [formanden for A] til at indgå forretninger under ovennævnte rammeaftale med fuldt bindende virkning for Kunden.

Spar Nord er berettiget til at stole på mundtlige og skriftlige instruktioner som er modtaget i god tro fra en befuldmægtiget person og Spar Nord fritages for ethvert ansvar ved udførelsen af sådanne instruktioner.

Kunden er forpligtet til skriftligt at meddele ændringer i fuldmagtforholdet.

…"

Den 18. november 2009 havde renteswappen en negativ markedsværdi på -130.279 kr.

Ved e-mail af 22. november 2009 til banken anførte A:

"…

[A] fik 26-05-2009 renten på rente swap fastsat til 4,43999 %

Samme dato [havde] swap-referencerenten 3,9364 % en difference på 0,5 %

Er der ikke tale om en fejl?

…"

Ved e-mail af 23. november 2009 besvarede banken A’s mail:

"…

Det er rigtigt, at der er en difference mellem swap-referencerenten og den rente I har. Årsagen til denne difference er følgende:

1. Den referencerente du har fået er en rente med fast hovedstol. Dvs. hvor gælden er den samme i hele løbetiden. Den I har fået stiger gælden i løbetiden hvilket giver en lidt højere rente.

2. Renten svinger lidt i løbet af dagen og kan derfor have været højere i det øjeblik den bliver låst.

3. I referencerenten er der ikke taget højde for handelsomkostninger, hvorfor renten bliver lidt højere når den bliver låst.

…"

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Ankenævnet, da det ikke lykkedes parterne at opnå enighed.

Parternes påstande

Klageren har den 15. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at swaprenten nedsættes, så den svarer til Nationalbankens referencerente, subsidiært at renteswapaftalen ophæves. Endvidere skal Spar Nord Bank godtgøre det rentetab A har lidt som følge af fejlagtige månedlige overførsler af beløb fra nedsparingskreditten til betaling af de halvårlige terminsydelser fra driftskontoen fra juni 2002 til november 2009.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen af renteswapaftalen var mangelfuld.

Renten er låst med en overrente på ca. 0,50 %, som har medført en nedsat markedsværdi i A’s disfavør.

Banken har henvist til, at renteswappen ikke er tilknyttet en fast hovedstol, men til en kassekredit, som giver en lidt højere rente samt handelsomkostninger. A blev ikke informeret om disse oplysninger. Tværtimod oplyste banken, at oprettelsen af renteswapaftalen var gratis.

A havde på baggrund af markedsføringsmaterialet en berettiget forventning om at få en rente på niveau med Nationalbankens referencerente.

Banken overførte fra juni 2002 til november 2009 hver måned beløb fra nedsparingskreditten til driftskontoen, selv om der kun var behov herfor ved halvårlige terminer. Banken har derfor på bekostning af A opnået en ekstra rente, der skal refunderes A. I den forbindelse bemærkes, at bank og administrator for A er samme firma qua Spar Nord Bank og Spar Nord Bolig.

Spar Nord Bank har anført, at man ikke ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med A’s renteswapaftale.

Renten blev den 26. maj 2009 fastsat på det aktuelle renteniveau og blev accepteret af A’s formand efter generalforsamlingen.

Aftalen blev efterfølgende underskrevet af A’s bestyrelse. Bestyrelsen gav ved underskrift på rammeaftalen samtidig fuldmagt til formanden, således at han selvstændigt forpligtede A i forbindelse med rammeaftalen.

A har ikke en berettiget forventning om at kunne få en rente på niveau med Nationalbankens referencerente. Referencerenten kan ikke direkte sammenlignes med den rente, der ligger til grund for renteswapaftalen. A’s swaprente er fastsat ud fra, at gælden løbende vil stige i hele aftalens løbetid og med et rentetillæg til banken.

I markedsføringsmaterialet er den faste rente også angivet som højere end den referencerente som klageren ønsker.

Banken kan ikke forpligtes til at give foreningen en swaprente, der er lavere end markedsrenten på indgåelsestidspunktet.

Banken er ikke forpligtet til at ophæve renteaftalen. Aftalen kan opsiges med det aftalte varsel.

A betalte ikke etableringsgebyr for renteaftalen.

Det er korrekt, at renteswappen startede med en negativ markedsværdi. Banken har ikke lovet, at forretningen ville starte i 0, men alene at den ville ende i 0.

A eller de enkelte andelshavere har ikke lidt et tab ved den negative markedsværdi. De reelle handelsværdier for andelsboligerne ligger væsentligt under den regnskabsmæssige andelsværdi.

A har siden kreditten blev oprettet kunnet se, at der skete månedlige overførsler til driftskontoen.

A rejste ikke over for banken indsigelse mod de månedlige overførsler før november 2009. Herefter ændrede banken med det samme overførslerne fra månedlige til halvårlige.

Administrator (Spar Nord Bolig) kontrollerede løbende bilag og sendte kvartalsvist budgetkontrol og balancer til A’s bestyrelse, hvoraf saldi m.v. fremgik. Spar Nord Bolig foretog alene bogføring og afstemning af transaktioner, der var godkendt af bestyrelsen, herunder A’s aftaler med banken.

Frekvensen af overførslerne blev berørt i telefonsamtalen med bankens finansrådgiver den 26. maj 2009. Det kan ikke afvises, at A herefter fik en forventning om, at banken uden yderligere aftale ville ændre betalingsfrekvensen. Derfor vil banken godtgøre A det tab som A har lidt ved, at der fra dette tidspunkt og frem til november 2009 er sket månedlige overførsler fra nedsparingskreditten til betaling af de halvårlige terminsydelser. Beløbet er beregnet til 906,32 kr., som er overført til A’s nedsparingskredit.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Fire medlemmer – Henrik Bitsch, Jesper Claus Christensen, Peter Stig Hansen og Bent Olufsen – udtaler:

På mødet den 13. maj 2009 drøftede bestyrelsen for andelsboligforeningen og Spar Nord Bank muligheden for at få en fast rente på en variabelt forrentet nedsparingskredit. Dette skulle iværksættes ved, at A indgik en renteswapaftale med banken. Bankens rådgivning og drøftelserne med bestyrelsen samt den efterfølgende generalforsamling skete på baggrund af bankens markedsføringsmateriale, der ligeledes indeholdt finansieringsforslag.

Banken har anført, at man efter generalforsamlingen informerede formanden for andelsboligforeningen om, at renten for fastrenteswappen var 4,44 %. Klageren har anført, at han ikke satte spørgsmålstegn herved, da han forudsatte, at renten var lig med Nationalbankens referencerente på 3,93 %.

Vi finder ikke grundlag for, at klageren skulle have en berettiget forventning om at få et renteniveau svarende til Nationalbankens referencerente, som ikke er sammenlignelig med den rente, der ligger til grund for renteswapaftalen.

Vi finder det herefter ikke godtgjort, at Spar Nord Bank har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med indgåelse af renteswapaftalen.

Vi stemmer derfor for at klagen ikke tages til følge.

Et medlem – Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Jeg finder, at en renteswap er et komplekst finansielt produkt, hvor fordele og ulemper ikke kan vurderes med mindre man har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger herfor, samt at en renteswap som udgangspunkt er uegnet til boligfinansiering, idet aftalen ikke kan indfris til kurs pari – som er praksis for boligfinansiering i Danmark – og dermed ikke beskytter låntager mod en kraftig stigning i restgælden ud over kurs pari, hvis renten falder. Som følge heraf påhviler der banken en skærpet rådgivningsforpligtelse.

Jeg lægger til grund, at initiativet til aftalen kom fra Spar Nord Bank. Jeg finder, at det påhviler Spar Nord Bank at godtgøre, at andelsboligforeningen havde større interesse i at indgå renteswapaftalen, frem for at optage et fastforrentet realkreditlån. Spar Nord Bank har ikke dokumenteret de individuelle forudsætninger for anbefalingen.

Jeg finder endvidere, at det påhviler Spar Nord Bank at godtgøre at den faste rente klageren skulle betale stod i rimeligt forhold til den variable rente han skulle modtage, set i forhold til markedsprisen på tilsvarende renteswap. Spar Nord Bank bør med andre ord godtgøre, at den rentebesparelse klageren ville opnå i forhold til et fastforrentet realkreditlån, stod mål med den større risiko der var indeholdt i swapaftalen. Spar Nord Bank har ikke beskrevet fastsættelsen af størrelsen af den faste rente andelsboligforeningen skulle betale.

Formanden for andelsboligforeningen har anført, at andelsboligforeningen fik oplyst, at renteswappen ville starte og slutte i 0, at han ikke forstår beregningsmetoden for værdiansættelse af renteswappen, og at størrelsen af den faste rente er fastsat forkert. Som dokumentation for aftalen har Spar Nord Bank fremlagt dokumentet "Rente Swap Bekræftelse" som blev fremsendt til og underskrevet af klageren efter den telefoniske aftaleindgåelse. Det fremgår ikke af dette dokument om hovedstolen er fast eller variabel, men betegnelsen "teknisk hovedstol" anvendes. Der er ingen angivelse af værdien af swapaftalen på tidspunktet for aftaleindgåelsen, eller angivelse af en beregningsmetode for den løbende værdiansættelse af swapaftalen. Jeg finder ikke at det skriftlige aftalegrundlag er fyldestgørende.

Af ovenstående grunde, finder jeg, at klageren skal stilles som om der ikke var indgået en aftale om renteswap.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.