Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med klagers køb af ejendom, hvor der medio 1996 blev hjemtaget et kontantlån baseret på 6% obligationer.
| Sagsnummer: | 440/1999 |
| Dato: | 16-02-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med klagers køb af ejendom, hvor der medio 1996 blev hjemtaget et kontantlån baseret på 6% obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med, at klageren i sommeren 1996 købte en ejerlejlighed, hvor finansieringen bl.a. bestod af et kontantlån hjemtaget på basis af 6% obligationer.
Sagens omstændigheder.
Medio juni 1996 rettede klageren henvendelse til indklagedes Vissenbjerg afdeling vedrørende sine overvejelser om køb af en bestemt ejerlejlighed.
På grundlag af en salgsopstilling for ejerlejligheden foretog indklagede en beregning af klagerens månedlige rådighedsbeløb ved et køb.
Ved købsaftale af 25. juni 1996 købte klageren ejerlejligheden. Af købsaftalen fremgår, at købesummen skulle berigtiges bl.a. ved optagelse af et 30-årigt kontantlån på 327.000 kr. ydet af Realkredit Danmark. Ejerskiftelånet skulle optages i sælgers navn og hjemtages af sælgers pengeinstitut.
Ejerskiftelånet blev hjemtaget på basis af 6% obligationer.
Af årsopgørelse pr. 31. december 1997 fra Realkredit Danmark fremgår, at kontantlånets restgæld var 322.986,43 kr.; obligationsrestgælden var 396.590,33 kr.
Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 7. januar 1999 til indklagede gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar, idet indklagede burde have rådgivet klageren om at optage kontantlånet på basis af obligationer så tæt på pari som muligt. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 9. november 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 57.558,26.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede undlod at gøre hende bekendt med konsekvenserne af at lade kontantlånet hjemtage på basis af 6% obligationer frem for 8% obligationer, der ville have medført en månedlig mernettoydelse på ca. 60 kr.
Uanset om indklagedes rådgivning alene angik beregningen af hendes rådighedsbeløb, eller om rådgivningen angik finansieringen af købet, burde et kontantlån på basis af 6% obligationer ikke have været grundlag for rådgivningen. Hun erindrer ikke, at hun skulle have anmodet om beregning af den lavest mulige nettohusleje.
Indklagede har derfor pådraget sig et erstatningsansvar over for hende.
Indklagede har anført, at man ved klagerens henvendelse foretog en umiddelbar vurdering af dennes økonomi ud fra salgsopstillingen.
Indklagedes konklusion var, at klageren ville have råd til at købe lejligheden, idet hendes månedlige rådighedsbeløb dog ville være relativt lavt på ca. 3.100 kr. På denne baggrund var det afgørende for klageren at opnå den lavest mulige husleje.
Ved klagerens henvendelse var der alene tale om en indledende overvejelse om et køb.
Mødet omhandlede ikke rådgivning omkring et køb og således ikke finansiering, kurssikring m.v. Man var ikke forpligtet til at yde rådgivning og havde heller ikke det nødvendige grundlag herfor, idet det ikke fremgik af salgsopstillingen, hvilken type obligationer, der var grundlag for kontantlånet.
Man hørte ikke mere til sagen, før klagerens mor den 28. juni 1996 anmodede om, at der blev fremsendt et beløb til den medvirkende ejendomsmægler.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved sagens afgørelse lægges det til grund, at klageren medio juni 1996 henvendte sig til indklagede med henblik på, at indklagede på grundlag af klagerens medbragte salgsopstilling beregnede, om klageren havde økonomisk mulighed for at købe den omhandlede ejerlejlighed.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede under disse omstændigheder havde anledning til at rådgive klageren med hensyn til karakteren af eller de nærmere betingelser for det realkreditlån, som var forudsat optaget i forbindelse med købet. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.